Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Militærforsker: »Forsvarspolitik flytter ikke stemmer, selv om vores sikkerhed er truet«

Valgkamp — Krigen i Ukraine fylder massivt i mediebilledet og i befolkningens bevidsthed. Alligevel bliver forsvars- og sikkerhedspolitik næppe et stort tema i valgkampen. Seniorforsker Kristian Søby Kristensen forklarer her hvorfor i Uniavisens række af valginterviews med forskere.

VI TALER MED VIP’ER OM VALGET

Uniavisen smider viden ind i valgkampens brusende hav af holdninger og følelser.

Kristian Søby Kristensen er seniorforsker på Instut for Statskundskab og leder af Center for Militære Studier.

Hans seneste forskningsudgivelse handler om Ukrainekrigens betydning for dansk og europæisk sikkerhed.

»Det paradoksale er, at hvis man åbner sin avis, så fylder krigen i Ukraine jo hele tiden. Guderne skal vide, at forsvars- og sikkerhedspolitiske eksperttyper som mig selv – især dem i uniform, der er gode til at kende forskel på, hvilke kampvogne, der kører frem og tilbage – har været mere i medierne end nogensinde de sidste ni måneder. Det er bare ikke en interesse, der nødvendigvis kommer til at være afgørende, når krydset skal sættes.«

Sådan siger Kristian Søby Kristensen, der er seniorforsker ved Institut for Statskundskab og leder af Center for Militære Studier. Han mærker en massiv offentlig interesse for sin forskning efter Ruslands invasion af Ukraine. En interesse, der også bakkes op af vælgerundersøgelser:

»Forsvars-, sikkerheds-, og udenrigspolitik plejer at konkurrere med kulturpolitikken om sidstepladsen i de vælgerundersøgelser, der rangerer vigtigheden af de politiske emner. Det plejer at ligge nede omkring 25.-30. pladsen. I seneste måling jeg har set fra Megafon, var det kravlet op på sjettepladsen.«

Det er svært for den enkelte vælger at forholde sig til, om vi skal buge 2,1 procent eller 1,9 procent af budgettet på forsvar. Skal pengene bruges i 2027 eller 2028? Skal vi købe et kampfly eller et skib?
Kristian Søby Kristensen

Alligevel tror han ikke, at netop forsvars- og sikkerhedspolitikken kommer til fylde ret meget i valgkampen. I hvert fald ikke på et konkret plan:

»Det er svært for den enkelte vælger at forholde sig til, om vi skal buge 2,1 procent eller 1,9 procent af budgettet på forsvar. Skal pengene bruges i 2027 eller 2028? Skal vi købe et kampfly eller et skib?«

Dertil kommer at der ikke er fundamentale politiske uenigheder om forsvar og sikkerhed, vælgerne kan forholde sig til:

»Der er ingen grundlæggende værdipolitiske skel om vores position på forsvarspolitik, alliancepolitik og sikkerhedspolitik. Fra SF til DF er alle enige om, hvor mange penge, vi skal bruge på forsvar. Der er enighed om, at ukrainerne skal have alt den hjælp, vi kan give dem. At Rusland er nogle banditter, og USA er vores bedste venner.«

Den politiske enighed er dog ikke ensbetydende med, at det bliver problemfrit at øge bevillingen til forsvaret:

»I takt med at konsekvenserne af inflationen slår igennem, vil der komme flere og flere eksempler på, at helt almindelige danskere, der aldrig har set sig selv som fattige, kommer i økonomisk uføre. Det kan også være svært at fastholde et politisk argument om, at forsvaret skal prioriteres over velfærden eller klimaet.«

Her spiller også ydre faktorer ind:

»Det politiske Danmark er jo bevidst om, at der er et internationalt pres på dansk forsvar. Det kommer naturligvis fra et forhøjet trusselsbillede, men også fra vores allierede, som vi er afhængige af. Man laver en aftale som det nationale kompromis for at hegne den politiske beslutning inde.«

Det gode skib Danmark

Selv om der er indgået et nationalt kompromis, er der vel stadig plads i valgkampen til politiske diskussioner om fx udvidelse af værnepligten og forholdet til vores allierede i Arktis?

»Jeg tror ikke, det kommer til at fylde. Der er en konvention blandt de traditionelle magtpartier om, at forsvars- og sikkerhedspolitik ikke skal være et valgkampsemne. Ikke for meget i hvert fald. Det gælder paradoksalt nok især, når vi er udfordret på sikkerhedspolitikken.«

Ifølge Kristian Søby Kristensen er det stadig emner som sundshed og uddannelse, der kan flytte stemmer i en valgkamp, selvom vores sikkerhed er truet:

»Der er et demokratisk paradoks i, at vores sikkerhed objektivt er mere vigtig, når der er krig i Europa. Det er også vigtigt for vælgerne, og noget, de gerne vil læse om i avisen, men det er ikke noget, der flytter stemmer. Hvis det ikke flytter stemmer, er det heller ikke interessant for politikerne at diskutere i en valgkamp.«

I stedet kommer nationens sikkerhed ifølge Kristian Søby Kristensen til at spille en rolle i valgkampen på en mere subtil måde:

»Jeg tror, at temaer som lederskab, krisehåndtering og statsmandskapacitet bliver langt mere afgørende, end det har været i tidligere valgkampe, men på baggrund af en uhåndgribelig krisefornemmelse frem for en konkret politisk retning. En fortælling om, at der er høj bølgegang om det gode skib Danmark. Hvem vil du helst have til at stå på broen, når uvejret rammer?«

Tjek på trygheden

Hvad skal man holde øje med i valgkampen?

»Jeg vil lægge mærke til, hvordan politikerne taler om utryghed. Tryghed er jo et klassisk politisk tema. Der er noget, du er bange for – jeg kan gøre dig tryg igen. Den virker næsten bedre end du er fattig – jeg kan gøre dig rig. Jeg tror, at mange politikere vil forsøge at iscenesætte sig selv som den, der er bedst til at skabe tryghed.«

LÆS OGSÅ: Retorikprofessor: Det bliver en grim valgkamp, fordi blokkene står så tæt

S argumenterede for, at valget skulle udsættes på grund af sabotagen på Nordstream-ledningerne. Hvad tænker du om det?

»Det er jo den ultimative sikkerhedslogik, der suspenderer normale politiske processer. Man kan se det mange steder. I Ukraine er der undtagelsestilstand på niende måned. Zelenskyj har nærmest beføjelser som en diktator på grund af situationen.«

Han påpeger dog, at der nærmere er tale om en form for spin, end en reel sikkerhedslogik:

»Jeg tror nu ikke Socialdemokratiet havde forestillet sig, at det ville have gang på jord at udsætte valget. Både USA og Storbritannien var i stand til at gennemføre valghandlinger under anden verdenskrig, og der er vi trods alt ikke endnu.«

»Alligevel er der god politisk logik i at tale om det, fordi det gør omkostningerne for Radikale større. Det udstiller, at ikke alene er de radikale irriterende over for regeringen ved at tvinge et valg igennem, det er også noget, der skader landets interesser.«

Ifølge Kristian Søby Kristensen, er der flere måder at se på landets interesser:

»Man kan også sige, at det netop er i en alvorlig sikkerhedspolitisk situation, at man skal opmærksom på at værne om de demokratiske beslutningsprocesser. Den politiske logik, der altid følger med sikkerhed er at koncentrere beslutninger på så få hænder som muligt. At suspendere normal praksis i forhold til åbenhed og aktindsigter, hvor mange gange et lovforslag skal behandles i Folketinget, høringstider og alle de ting, der er sat ind i det politiske system for at skabe legitimitet og kvalitet i beslutningerne. Dem er der en tendens til at gå på kompromis med. Det er krisens logik.«

Han fremhæver et nyligt eksempel, der understreger den pointe:

»Man kunne se noget af det under coronakrisen, der udviklede sig til minkskandalen. Der var der tydeligvis nogle kvalitetssikringsskridt i beslutningsprocessen, der ikke blev taget. Der kunne man have sat sig selv i en betragteligt bedre situation i forhold til rent faktisk at følge grundloven.«

 

Seneste