Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Studieliv

Lektor: Sådan viser du ubehagelige billeder i undervisningen

Guide — En gruppe studerende udvandrede fra et forelæsningslokale i protest, og det har skabt debat om underviseres sprogbrug. Men vi bør også drøfte visning af voldsomme billeder, mener lektor med speciale i visuel dokumentation af vold.

Tidligere på året valgte en gruppe studerende at forlade et forelæsningslokale i protest. Det foregik på den internationale kandidatuddannelse Global Development og blev første gang beskrevet i en artikel i Uniavisen.

Underviseren havde til en forelæsning om europæisk kolonialisme medtaget en række gamle reklamer, der illustrerede slaveri. På en af illustrationerne stod en racistisk tekst, som underviseren valgte at læse højt, hvilket resulterede i den demonstrative udvandring.

LÆS OGSÅ: En gruppe studerende forlod forelæsningen i protest. Kort efter blev studielederen bombarderet med mails

Siden vi bragte artiklen, har historien spredt sig til landsdækkende medier, hvor debatten særligt har kredset om underviserens sprogbrug.

Men ifølge lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Nina Grønlykke Mollerup er der et overset element i debatten. Det drejer sig om billeders magt, for billeder aflæses helt forskelligt afhængigt af øjet, der ser.

Nina Grønlykke Mollerup er antropolog, og hun forsker og underviser i forskellige former for visuel dokumentation af vold, og hvordan billeder af vold opfattes og aflæses. Hun arbejder sammen med forskellige civilsamfundsorganisationer og beskæftiger sig blandt andet med etisk brug af billeder.

»Jeg var ikke til stede til den omtalte forelæsning og kan selvfølgelig ikke udtale mig konkret om den. Men ud fra de beskrivelser, jeg har læst, synes jeg, det lader til, at problemet ikke kun har handlet om ord, men også potentielt om de billeder, der blev vist,« siger Nina Grønlykke Mollerup.

En orange redningskrans

Billeder er ikke bare billeder. En modtagelse og en læsning af et billede vil altid afhænge af beskuerens forhistorie og egne erfaringer, siger lektoren.

»To personer kan kigge på det samme billede, og den ene kan være fuldstændig upåvirket, mens den anden kan blive dybt traumatiseret,« siger Nina Grønlykke Mollerup og tilføjer:

»Det betyder også, at vi ikke alle har det samme udgangspunkt for at kunne teoretisere over et billede, og for nogen kan visningen af et billede virke som et overgreb i sig selv, uanset hvilke intentioner der ligger bag.«

I sit arbejde bliver Nina Grønlykke Mollerup ofte selv nødt til at kigge på, hvad hun beskriver som »frygtelige og traumatiserende billeder.« Hun kender derfor til en række greb, der kan gøre det lettere at se på ubehagelige billeder. Dem forsøger hun også at inkorporere i sin egen undervisning.

»For det første sørger jeg altid for, at mine studerende er forberedt på, at undervisningen vil indeholde billeder, der potentielt kan være ubehagelige at se på. Jeg siger også til, lige før et ubehageligt billede bliver vist, så de studerende kan vælge at kigge væk,« siger hun og fortsætter:

»Hvis et billede er særlig ubehageligt, kan man indramme det med en orange kant. Det gør, at blikket automatisk vil søge væk fra billedet og ud mod kanten, og de studerende skal derfor aktivt vælge at se på det.­«

I stedet for at vise billederne til selve undervisningen lægger Nina Grønlykke Mollerup dem sommetider op på Absalon i stedet. På den måde kan de studerende selv styre, om de overhovedet vil se billederne, hvornår, og hvor længe de betragter dem.

»Det gør også en forskel, om du ser billeder på en stor eller lille skærm. Hvis de studerende selv skal åbne billederne på deres egen computer, vil de syne mindre og dermed føles mindre invaderende og traumatiserende,« siger lektoren.

Sort-hvid og ingen lyd

Som underviser kan man også overveje at vise voldsomme billeder i sort-hvid fremfor i farver – på den måde kan billederne opleves mindre voldsomme, siger lektoren. Er der tale om video, kan det også gøre billederne mindre overvældende at betragte, hvis man slukker for lyden.

»Det er desuden afgørende, at man har det godt i kroppen, når man skal se på potentielt traumatiserende billeder. Det er selvfølgelig svært at styre på de studerendes vegne, men en opfordring til alle, der arbejder med voldsomme billeder, er, at man sørger for at have det fysisk godt, inden man går i gang,« siger Nina Grønlykke Mollerup.

Uanset almentilstanden findes der billeder, man aldrig bør vise i et undervisningslokale, ligegyldig hvor mange forholdsregler man tager:

»Jeg sidder ofte selv med forfærdelige billeder, jeg aldrig ville vise i en undervisningssammenhæng. Men jeg kan ikke give specifikke retningslinjer for, hvilke billeder det er. Der er rigtig mange ting, der spiller ind, så det må være en individuel vurdering,« siger Nina Grønlykke Mollerup og tilføjer:

»En god tommelfingerregel er dog, at man aldrig skal se eller vise ubehagelige eller potentielt traumatiserende billeder, medmindre der er en rigtig god grund til det. Og når der er det, skal vi være omhyggelige med at tage dem ind i undervisningsrummet på en måde, der er så forsvarlig som muligt.«

Det betyder også, at man som underviser bør overveje, hvor mange billeder man viser, og hvor lang tid man vælger at dvæle ved hvert enkelt billede.

»I stedet for at vise en række frygtelige billeder efter hinanden, kan man for eksempel vælge at samle dem på et slide. Bruger man lang tid på at gennemgå en række ubehagelige billeder i stort format lige efter hinanden, vil det virke mere voldsomt, end hvis man så dem på en gang og i kortere tid.«

Seneste