Vildmanden: Tænd et bål og tag en morfar

Kim Krohn er naturguide, coach og mentaltræner. Måske så du med, da han rullede over skærmen som vinder af Alene i Vildmarken tidligere på året. Ifølge Krohn er vejen til velvære stien gennem skoven: Pak tasken, sluk telefonen og kom afsted.

»Jeg anbefaler stressramte bare at gå ud. Stressede hjerner prøver altid febrilsk at finde på noget at lave. I virkeligheden skal man lave ingenting, for så tvinger man hjernen til at kede sig, og det er virkelig sundt,« siger Kim Krohn.

»Man behøver jo ikke at være derude i 60 dage, som jeg var. På ingen måde. Hvis man bare tager en eftermiddag eller en overnatning ude, får man stadig et overblik. Man lander og slapper af, lader af og lader op. Der finder man sine prioriteter og de ting, der betyder noget for en.«

Et helende bål

Kim Krohns firmas hjemmeside hedder vedbaalet.dk, og han argumenterer for nytten af et godt lejrbål :

»Jeg bruger selv bålets kraft sindssygt meget. Det gjorde jeg også i vildmarken. Jeg har sjældent hørt om nogen, der ikke bryder sig om at være ved et bål. Det ser ud af noget, det dufter, det har en lyd, du kan mærke det. Du sætter blikket på uendeligt, når du kigger ind i et bål, og det er mega afslappende,« siger Kim Krohn.

Kim Krohn bruger bålet i sit arbejde med klienter, der er udkørte og stressramte:

»Bålet er centralt i de ting, jeg laver. Nogle gange handler det om primitiv båltænding, andre gange er det en del af et forløb, hvor vi sidder en god håndfuld mænd ved et bål og deler vores sårbarheder. Så sidder vi og snitter og laver grannåle-te og bålkaffe ved siden af.«

Her er en  oversigt over officielle bålpladser.

En morfar og åndedrætsøvelser

Kim Krohn foreslår også, at man lægger sig og tager en lur, en ’morfar’, i 15 minutter. Sine klienter giver han desuden en mentaltrænings-lydfil med øvelser og beroligende baggrundsmusik, men det vigtigste er, at hjernen kommer ned i aktivitet:

»Et kvarters morfar om dagen kan være rigtig effektiv, men man skal passe på, at man ikke sover for længe, for så har det modsat effekt. Man skal ikke sove mere end 15-20 minutter.«

Har man svært ved at finde ro og tid til middagsluren, kan man i stedet give sig i kast med åndedrætsøvelser, siger Kim Krohn:

»Man trækker vejret ind ad næsen, så maven bliver pustet op, og så puster man luften ud af munden. Det gentager man ti gange, mens man øger længden af pausen mellem ind- og udånding med et sekund hver gang. Det får en til at slappe utrolig meget af.«

Madbloggeren: Forbered din mad grundigt (og fotografer den)

Maria Charlotte Larsen er madblogger, -skribent og foodstylist. Hun er bachelor i ernæring og sundhed og siger, at hun husker studenterlivet tydeligt:

»Det er stressende at være studerende og have et arbejde ved siden af, hvor det hele skal løbe rundt.«

Som studerende fandt hun et pusterum i køkkenet: »Jeg blev så bidt af min hobby, at jeg fik overskud til at gå på universitetet.«

Faktisk gik det så godt med hobbyen, at den udviklede sig til Maria Charlotte Larsens levebrød. I dag driver hun sin egen hjemmeside og en Instagram-profil, hvor man kan scrolle gennem omhyggeligt tilrettelagte madbilleder og guides til køkkenet, som hun poster dagligt.

Forberedelse, forberedelse, forberedelse

Skal du klare den tidlige forelæsning eller lange dag på jobbet, er forberedelsen af din mad key ifølge Marie Charlotte Larsen. Kommer man godt fra start med en slagkraftig morgenmad, smitter det nemlig positivt af på resten af dagen, siger hun.

»Stil din morgenmad klar aftenen inden. Så bliver det ikke stressende, lige inden du skal på farten. Man kan virkelig blive knotten, hvis man ikke får sin mad. Lidt forberedelse kan give meget mere nydelse – og så er madlavning jo sygt meditativt.«

For at måltiderne ikke kommer til at fylde på minussiden i stress-regnskabet foreslår Maria Charlotte Larsen, at man kan samle indsatsen og forberede gode måltider til fryseren. Selv har hun brugt weekenden på at bage boller og plukke havtorn til marmelade.

»Sæt en dag af. Jeg kan godt lide at gå i køkkenet om lørdagen og lave masser af mad.«

Mad for øjet

Maria Charlotte Larsen råder pressede studerende til at droppe de tørre rugbrødsmadder til aftensmad og i stedet skrue op for nydelsesniveauet. Det giver velvære og sænker stress-niveauet at spise godt, siger hun:

»Jeg vil altid hellere forberede lidt mere, lave en dobbeltportion af en tærte aftenen inden, så jeg kan få noget nydelse på tallerkenen dagen efter. Udnyt sæsonens råvarer. Det er det bedste råd til pengepungen, klimaet og den gode smag og næring,« siger Maria Charlotte Larsen.

Hun tager et billede af sin mad hver dag, nogle gange professionelt, andre gange for sin egen fornøjelses skyld. Fænomenet kaldes food styling, og du kender det garanteret allerede fra dit instagramfeed. Vil man gøre hende kunsten efter, har hun en udførlig guide på sin hjemmeside.

Sundhedseksperten: Snør skoene og læs noget skønlitteratur

Bente Klarlund er klinisk professor og leder af Centre of Inflammation and Metabolism ved Københavns Universitet og Rigshospitalet. Mange kender hende som sundhedsekspert med brevkasse i Politiken og forfatter til bøger med titler som Sandheden om sundhed, Gå-bogen og Yngre med årene.

»Jeg er ikke sådan én, der stressreducerer. Jeg tror faktisk på det modsatte. Jeg tror ikke, at det er godt for ens stressniveau, at man hele tiden kigger indad og tænker ’hvad er godt for mig’,« siger Bente Klarlund som det første.

Ifølge Bente Klarlund skal man prøve at vende de udfordringer, man har på studiet eller jobbet, til noget positivt:

»Når jeg tænker tilbage på mine egne studiejob på fabrikker og som sygehjælper, du vil nok kalde det SOSU-assistent i dag, så var det ikke fordi, jeg syntes, at jobbene altid var interessante. Men de har lært mig, at arbejdsliv kan være meget forskellige, og det er en rigdom. Jeg synes, man skal prøve at få den indstilling til studiejobbet, at man bliver klogere. Det perspektiv vil jeg gerne give videre,« siger Bente Klarlund.

Men hvad kan man gøre aktivt for at opnå den indstilling?

»Man skal se det som en rigdom, at man overhovedet har muligheden for at have et job og er rask nok til selv at kunne dit og dat. Og så kommer der selvfølgelig alle de sunde ting, man kan gøre, når man skal op på cyklen, gå eller løbe fra job til job. Man må ikke få så travlt, at man glemmer at få boostet sine muskler og forfalder til selvmedlidenhed.«

Pulsen skal op og hovedet skal ned i bøgerne

Når den lange arbejdsdag eller forelæsning er slut, er det ifølge Bente Klarlund vigtigt, at man engagerer sig i andre aktiviteter:

»Store undersøgelser viser, at det er vigtigt at være aktiv og at høre til, finde mening og at tænke ud over sig selv. Der har afsmittende effekt på den fysiske sundhed,« siger Bente Klarlund.

»Når jeg siger aktiv, mener jeg både fysisk, og at man mentalt og kognitivt er interesseret i den verden, der ligger uden for en selv.«

Det vigtigste er, at du varierer din tid, siger hun:

»Det handler om, at man veksler mellem gøremål. Hvis man laver præcis det samme hele tiden, så tror jeg, at de fleste af os bliver tidligere mætte, end hvis vi lavede noget forskelligt.«

Selv stikker Klarlund hovedet ned i bøgerne eller bøgerne ind i ørerne, når hun skal geare ned:

»Det er ikke en dårlig idé at begynde at læse noget skønlitteratur. Hvis man har meget travlt, kan man jo høre skønlitteratur, mens man løber en tur. Det får jeg selv rigtig meget ud af.«