Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Kultur

Einstein eller Picasso? Konkurrence forener videnskab og æstetik

Kultur — Ved første blik ligner det måske et abstrakt maleri, men når du zoomer ud, ser virkeligheden helt anderledes ud. Billedet viser signalvejene i menneskehjernen og er en af vinderne i fotokonkurrencen Artis. Nu er der igen åbent for tilmeldinger.

»Vores mål er, at vise, at æstetik og naturvidenskab sagtens kan gå hånd i hånd. Science er abstrakt, men skønhed er universelt, og på den måde bliver videnskab mere tilgængeligt for alle.«

Vores mål er, at vise, at æstetik og naturvidenskab sagtens kan gå hånd i hånd

Sådan siger Fátima Sánchez Barreiro, der er ph.d.-studerende i Evolutionær Genomics og en af arrangørerne i Artis, der står for ’ART in Science’. Fotokonkurrencen debuterede i 2013, og har 6 års jubilæum med årets dyst, der har tilmeldingsfrist den 6. juni.  De indsendte billeder opdeles i kategorierne ‘nano’, ‘micro’, ‘mini’, ‘macro’, ‘mega’ og ‘visualisations’, og bedømmelsen sker på baggrund af brugernes voteringer på de sociale medier.

»Vi præsenterer de udvalgte billeder et hemmeligt sted til Kulturnatten. Sidste år var det i Festsalen ved Vor Frue Plads, med jeg kan endnu ikke løfte sløret for dette års location,« siger Fatima.

Hun tilføjer, at der blandt deltagerne er en overvægt af studerende og forskere fra biologi og mikrobiologi, men hun opfordrer alle til at deltage.

»Vi håber, at alle som er interesseret i naturvidenskab og fotografi har lyst til at deltage. Her kan alle nemlig være med uanset om de er amatører eller professionelle fotografer, studenter,  forskere eller videnskabsentusaister. «

Har du et billede, som skal være med i konkurrencen? Så kan du læse mere her og se tidligere eksempler på flere billeder nedenfor.

Young ART-Scientists prize 2016
billede: Alix and Sacha Guilbert
Culture Night Visitors prize 2016
billede: Sebastian-Alexander Stamatis
Humoristic - The Adventure of 'Calagon' 2018
billede: Cheng Choo Lee
Humoristic prize 2016
billede: Malene Fogh Bang
Best Image & Category: Micro - Protecting the pancreas 2018
billede: Kristian Jensen

Seneste