Det Unge Akademi: Derfor belønner vi det bedste forskningsmiljø

Med prisen for bedste forskningsmiljø vil vi i Det unge akademi både hylde de bedste forskningsmiljøer og samtidig starte samtalen om, hvilke kvaliteter der kendetegner et godt forskningsmiljø. Her viser det sig at være særligt vigtigt at skabe en følelse af at høre til. Den varetages ofte bedst af miljøet og er ikke kun den enkeltes ansvar.

Siden vi indstiftede prisen for det bedste forskningsmiljø for to år siden, har vi modtaget knap hundrede indstillinger til forskningsmiljøprisen fra forskere på et tidligt karrieretrin på tværs af danske forskningsinstitutioner. Det har givet os et unikt indblik i, hvad den næste generation af forskere vægter højest i deres forskningsmiljøer.

LÆS OGSÅ: To KU-professorer vinder årets EliteForsk-priser

Den altovervejende faktor er følelsen af at høre til. At høre til et miljø. At være en del af en gruppe af mennesker, hvor man trygt kan være sig selv, er essentielt. Når man fuldt ud er velkommen, når ens vildeste idéer bliver behandlet seriøst, når mand – som en har udtrykt det – »bliver smidt ud på det halvdybe vand, men altid med en kollega med en redningsvest i sigte«, så er det, at man vokser som forsker. Der skal simpelthen være plads til, at man fejler og bliver klogere sammen i fællesskab.

Sund og kreativ fejlkultur vandt sidste år

Vinderne af sidste års Forskningsmiljøpris, Social Complexity Lab fra DTU, illustrerer godt betydningen af at opbygge en helt unik og stærk fællesskabsfølelse. Ph.d.-studerende Louis Boucherie og postdoc Benjamin Maier fra Social Complexity Lab, forklarede i deres indstilling til prisen, at deres gruppe vægter det at være menneske tungest.

På Social Complexity Lab taler man også åbent om de fejltrin, som man hver især, både seniorforskere og juniorforskere, begår i løbet af ugen for at normalisere, at fejl er en del af processen hen imod nye indsigter. Man arbejder desuden kreativt, blandt andet ved at gruppens juniorforskere indlejrer kunst i deres videnskabsformidling. Gruppen ser en kreativ styrke i at være tværdisciplinær og rumme forskelligartede faglige baggrunde og perspektiver.

Social Complexity Lab værner også om at skabe plads til at lade tankerne og fantasien vandre. Konkret organiserer de ugen med to fællesskabsorienterede gruppedage med struktureret indhold og møder, mens resten af ugen er løsere organiseret med en større grad af selvorganisering og friere arbejdsforhold. Louis Boucherie og Benjamin Maier kan uddybe: »Vi organiserer selv vores grupper, kommer ind på kontoret, kommer ikke ind på kontoret, lader os distrahere, skriver, går ture, kigger på skyer, tænker, underviser – lader nye skud springe ud fra den stamme, som vores gruppedage udgør (Uniavisens oversættelse, red.).«

Forskningen har et fælles mål

Livet som forsker er ofte præget af stærk konkurrence om forskningsmidler og en frygt for, at andre tager ens ideer og publicerer dem for næsen af en. Social Complexity Lab vender denne negative tankegang på hovedet og fejrer ikke kun forskningsgruppens egne succeser, men også større opdagelser og fremskridt hos andre i deres forskningsfelt.

Dette understreger deres fælles mål: at forstå verden og lade sig fascinere af dens undere. Social Complexity Lab er en tætknyttet gruppe med en smittende entusiasme for forskning og med en balance mellem strategiske top down-initierede fokuserede fællesaktiviteter på den ene side og forskningsfrihed og fordybelse i egne tanker for den enkelte forsker på den anden side. Som juniorforskerne siger: »Vi kunne ikke være gladere!« (Uniavisens oversættelse, red.).

LÆS OGSÅ: 26 ansatte beretter om giftigt arbejdsmiljø på Statens Naturhistoriske Museum

Det er netop sådanne miljøer, vi i Det Unge Akademi gerne vil sætte fokus på. Derfor har vi også sammenfattet en liste med tips og tricks til at opbygge et godt forskningsmiljø, som kan ses i faktabokse.

Da vores idé til forskningsmiljøprisen spirede i 2020, ønskede vi at starte en samtale om det gode forskningsmiljø og bidrage med konkrete idéer til, hvordan forskningsmiljøer kan blive endnu bedre. Vi glæder os til at modtage indstillingerne til Årets Forskningsmiljøpris 2024 og fortsætte vores arbejde for at fremme de gode forskningsmiljøer, så vi kan få alle forskningstalenter og deres bedste forskningsidéer i spil. For vi har brug for de kreative, vilde og tværfaglige ideer, så vi i fællesskab kan løse de komplekse udfordringer, vi står over for.

Arbejder du i et fantastisk forskningsmiljø? Er du forsker på et tidligt karrieretrin? Så indstil dit forskningsmiljø til Årets Forskningsmiljø 2024. Deadline er d. 15. marts.