Ingen studerende skal skamme sig over at købe vores kurser – tværtimod

Dette indlæg er et svar på indlægget ‘Der er noget galt, når vi er så mange, der må købe private kurser for at klare vores fag‘ af statskundskabsstuderende Helena Drescher Kluth.

Lad os starte med at aflive en myte, nemlig at vi har gratis uddannelse på universiteterne i Danmark. Vi kan sige, at ”undervisningen” på universiteterne er gratis, men på langt de fleste studier beder man de studerende betale mange tusind kroner hvert eneste semester for dyre lærebøger, som ofte er skrevet af forelæseren eller faglederen selv, som i øvrigt også er den person der bestemmer pensum.

Altså er det forelæseren eller faglederen, der bestemmer, at de studerende skal bruge tusindvis af kroner på de bøger, som de ofte selv har skrevet og tjener godt på hvert år.

Har man eksempelvis valgt at starte på veterinærstudiet (dyrlæge) på Københavns Universitet, ender man med at betale 9.514 kr. i bogudgifter på første år alene. Til sammenligning koster det 1.998 kr., hvis man som veterinærstuderende vælger at købe alle Aspiris kurser på første år, svarende til 63 kursustimer i alt. Dette giver en timepris på 31,71 kr.

Aspiri er startet af studerende med det formål at hjælpe andre studerende med at opnå deres fulde potentiale. Vi er fuldt ud bevidste om, at vores kurser ikke skal have en social slagside, og jeg bliver rigtig ærgerlig, når nogle fremstiller vores virksomhed eller produkt som værende på nogen måde moralsk forkert.

Jeg bryder mig simpelthen ikke om, når nogen kravler så højt op på den moralske hest – og fuldstændig misforstået – udskammer de mange tusind studerende, der hvert år får hjælp op til eksamen, ved at påstå, at de har dårlig moral, eller at de på anden vis skal have dårlig samvittighed.

LÆS OGSÅ: Der er noget galt, når vi er så mange, der må købe private kurser for at klare vores fag

På Statskundskab kostede vores eksamenskursus 549 kr. for et samlet kursusforløb på 18 timer, svarende til 30,5 kr. i timen. Med en sådan prissætning er vores ambition netop, at alle, uanset baggrund, skal have råd til at deltage, hvis de vel og mærke prioriterer det, naturligvis.

At Aspiris kurser er for alle og ikke kun den velhavende elite, er vores kursus i mikroøkonomi til statskundskab netop et godt eksempel på. Her deltog langt over halvdelen af årgangen til vores eksamenskursus, og dette er faktisk ikke unormalt.

Så kan det være, at du tænker? Hvorfor deltager så mange på jeres kurser? Nogle laver automatisk den fejlslutning, at det må være, fordi forløbet på universitetet er for dårligt. Jeg ved naturligvis godt, at det ikke altid fungerer rosenrødt perfekt på alle studieretninger, men hos Aspiri ser vi generelt ikke flere kursister fra de studier, hvor vi ved, at det fungerer godt end fra dem, hvor det ikke gør.

Vi modtager nogenlunde lige mange kursister fra begge, men vi kan naturligvis godt mærke på de kursister, vi har, at deres ambitionsniveau er forskelligt afhængig af, hvilket forløb de har været igennem på universitetet.

Har de studerende været igennem et godt forløb, er vores fokus på kurset typisk at hjælpe med at sikre ”den høje karakter”, og hvis de studerende har været igennem et mindre heldigt forløb – eller der er tale om et særligt svært fag – handler det typisk om, at vi hjælper dem med at komme igennem faget, og i det mindste være sikre på at bestå. For dem der læser økonomi, er Mikroøkonomi et eksempel på et sådant særligt svært fag.

Grunden til, at så mange tusind studerende hvert år tager vores kurser, er de studerendes høje ambitionsniveau. De studerende, der starter på universiteterne i dag, vil i stigende grad ikke ”nøjes”. De er villige til at investere både tid og penge i at blive den bedste version af dem selv.

Det er jo ikke et spørgsmål om, at man ikke kan komme igennem universitetet uden Aspiri – selvfølgelig kan man det! Lad os sige, at man ved et godt forløb i bagagen fra universitetet – plus en masse eksamenslæsning – selv kan opnå karakteren 4 eller 7, hvad er det så værd, hvis vi kan hjælpe med at sikre 7-tallet og måske muliggøre 10 eller 12?

Det er naturligvis svært at måle præcist, men vores ambitionsniveau er at hjælpe de studerende, der tager vores eksamenskurser, 1-2 karakterniveauer i forhold til, hvad de ellers selv ville have kunnet præstere uden vores hjælp, og det viser vores undersøgelser faktisk er realistisk.

Jeg er stolt af, at være en del af en virksomhed, der hvert år hjælper så mange tusind studerende, og de studerende – der på alle måder kæmper for at klare sig så godt som muligt – skal på ingen måde føle skam eller dårlig moral.

Tværtimod – de skal være stolte af, at de investerer deres tid og penge i det, der betyder absolut mest for deres fremtidige muligheder, nemlig viden og uddannelse.