Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Vi er ikke færdige med at diskutere, hvad god forskning er

Citomani — Studerende bedømmes i høj grad på, hvor mange gange de citerer andre i deres opgaver. Forskere vurderes omvendt på, hvor mange gange andre citerer dem og deres artikler. Men alle disse citationer er ikke nødvendigvis det bedste mål for god forskning.

KONFERENCE

Symposium: Hvad er god forskning, og hvordan skal vi måle det?

Torsdag d. 9. november kl. 10-17 i Dansk Arkitektur Center.

Arrangementet er gratis, inklusiv frokost og åbent for alle.

Læs mere og tilmeld dig her.

Hvis der var én ting, jeg lærte under min studietid på uddannelsen for informationsstudier, var det det her: At brugen af citationer i en skriftlig aflevering næsten var altafgørende for bedømmelsen af opgaven.

Jo tidligere i besvarelsen, jeg brugte citationer, jo bedre. Jeg husker en episode, hvor min studiegruppe og jeg søgte efter et citat, vi kunne bruge som titel på en opgave – så ville første citation være i kassen, inden opgaven overhovedet var gået i gang! Jeg mindes ikke, at vi diskuterede, hvorvidt der var et relevant citat at bruge. Målet var bare at finde et citat.

Vi gik abstrakt og endte med et Peter Plys-citat. Ordet ‘søgt’ er en passende beskrivelse af situationen.

Kvantitet over kvalitet

Undervejs i mine studier brugte jeg mange timer på at finkæmme diverse databaser for videnskabelige studier, der argumenterede for det samme, som jeg gjorde.

For det var en anden ting, jeg lærte meget hurtigt undervejs i studierne. At mine ord ikke var meget værd, hvis ikke jeg kunne henvise til andre studier, der havde undersøgt det samme som mig. Reglen var nem: Jo flere citationer, jeg kunne indsætte efter et argument, jo mere validt var det. Og jo tættere kom opgaven på at få en god karakter.

Jo flere citationer, jeg kunne indsætte efter et argument, jo mere validt var det

Til gengæld brugte jeg sjældent lang tid på at undersøge kvaliteten af de studier, jeg citerede. Jovist prioriterede jeg da primærkilder, men når alt kom til alt, var tilgangen til citationer baseret på kvantitet frem for kvalitet.

Som færdiguddannet – der ikke er ansat til at forske – bliver kvaliteten af mit arbejde ikke længere vurderet ud fra mængden af citationer. Men det gør den til gengæld for mange af de forskere, hvis rettigheder jeg nu arbejder for.

LÆS OGSÅ: Citationer: Det er sket med »det danske mirakel«

For dem handler det dog mindre om, hvor mange gange de citerer andre, og mere om, hvor mange gange andre citerer dem. I dag måler man nemlig i høj grad kvaliteten af forskning på, hvor mange gange en forskers publikationer er citeret.

Jo flere gange man er citeret, jo større mulighed har man blandt andet for at få bevillinger og blive publiceret – og dermed potentielt citeret endnu mere. Det er det fænomen, som af visse kritikere kaldes for ’citomani’.

Vi skal blive ved med at spørge

Men at citationer stadig synes at være så vigtige for at vurdere kvaliteten af forskning, gør det oplagt at spørge, om fokus er det rette sted. Måske ville det være et mere sigende kvalitetskriterium, hvorvidt den pågældende forskning for eksempel bidrager med ny viden?

Uanset, hvad man mener, er det vigtigt at spørge, hvad god forskning er, og hvordan vi skal måle det. Det skal vi blive ved at debattere – både i private og offentlige forskningsinstitutioner, i fondene og mellem studerende, professorer og politikere.

Det er nogle store og komplekse spørgsmål, som kan virke uoverskuelige at tage stilling til. Det er imidlertid det, vi vil forsøge, når vi i Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde afholder vores årlige symposium torsdag d. 9. november.

DEBATINDLÆG

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

Her vil hovedpositionerne i citationsdebatten blive fremlagt og diskuteret. Der vil blive sat spørgsmålstegn ved det gavnlige i måden, vi evaluerer forskning. Og der vil blive foreslået nye metoder at evaluere og måle forskning på.

LÆS OGSÅ: Tid til opgør med vores sygelige afhængighed af citat-tælleri

Paneldeltagerne er blandt andre professor Thorkild I.A. Sørensen, der er kendt for at debattere føromtalte tendens til ‘citomani’. På programmet har vi også professor Heine Andersen, der advokerer for større forskningsfrihed og belyser barriererne for det.

Symposiet er gratis og åbent for alle – og du er inviteret.

Seneste