Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen
—
Politik
YTRINGSFRIHED — Den akademiske frihed, som principperne forsøger at forsvare, kan paradoksalt nok blive formindsket, hvis man indfører principperne ved lov. Sådan lyder advarslen fra juraprofessor Geoffrey R. Stone, der er ophavsmand til Chicago-principperne.
Man skulle tro, han ville være for. Men forslaget om at indføre Chicago-principperne ved lov bliver først mødt med tavshed af juraprofessor Geoffrey R. Stone. Og bag efter med denne meget lunkne modtagelse:
»Det bør man grundigt overveje først.«
Geoffrey R. Stone er ophavsmand til Chicago-principperne – det kodeks for ytringsfrihed, som i 2014 blev sat på formel af et udvalg under University og Chicago, og som sidenhen er blevet udbredt til over 80 andre amerikanske universiteter.
Sidste år kom debatten om principperne så for alvor til Danmark, da Liberal Alliance rejste forslaget om at indføre principperne i den danske universitetslov. Dengang afviste blandt andre uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) forslaget og opfordrede i stedet universiteterne til at formulere deres egne principper.
En tilbageholdenhed over for at indføre principperne ved lov som Geoffrey R. Stone altså deler med ministeren. For det at indføre principperne ved lov kan paradoksalt nok være med til at begrænse den akademiske frihed, principperne ellers forsøger at beskytte, advarer han.
»En del af akademisk frihed er, at man selv vælger, hvordan man driver et universitet. Så jeg vil sige, at man som stat skal være forsigtig med at vedtage universelle regler, der har at gøre med akademisk kultur,« siger han.
Chicago-principperne
Chicago-principperne er et kodeks, der skal sikre ytrings-, forsknings- og åndsfrihed på universiteter.
I principperne står blandt andet, at universitetet er forpligtet til, at princippet om debat ikke må undertrykkes, fordi de fremsatte ideer anses for at være stødende, ukloge, amoralske eller forkerte af universitetssamfundet.
De blev vedtaget på University of Chicago i 2014, og siden da har over 80 andre amerikanske universiteter tilsluttet sig dem, mens endnu flere har udarbejdet egne udgaver af principperne.
Trods professorens modstand mod, at staten blander sig i akademisk frihed, slår Geoffrey R. Stone fast, at der også må være undtagelser, hvor staten gerne må blande sig. Det gælder for eksempel lovgivning om, at universiteter ikke må diskriminere på baggrund af race. Når det er i orden, skyldes det, at statens interesse i at forhindre racisme er stor nok til at trumfe institutionernes uafhængighed, mener han.
Men det samme gælder ikke nødvendigvis for, hvorvidt man skal indføre Chicago-principperne i den danske universitetslov.
»Lige her kan jeg godt forstå, at folk protesterer og insisterer på, at hvert universitet skal have uafhængigheden til selv at bestemme.«
Selvom forslaget om at indføre Chicago-principperne i den danske lovgivning blev afvist sidste år, fortsætter debatten. Så sent som i maj inviterede Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg til åben høring om Chicago-principperne. Her lød det fra Socialdemokratiets Kasper Sand Kjær, der er formand for udvalget, at »selv om vi ikke var enige (i LA’s forslag red.), var vi enige om, at der er noget inspiration at hente«.
Læs hele historien om Chicago-princippernes rejse fra USA til Christiansborg i Uniavisens magasin. Her kan du læse om både modstandere og fortaleres erfaringer med principperne i USA.