Undersøgelse bekræfter diskrimination på Odontologi. Her er, hvad vi ved om resultaterne

»Anerkendelsen på studiet varierer meget af, om man hedder Ali eller Mathias.«

Tidligere på året kunne man i Uniavisen læse en række beretninger fra brune, mandlige odontologistuderende, både nuværende og tidligere, som havde oplevet at blive forskelsbehandlet på studiet på grund af deres etnicitet.

Oplevelserne fra de knap 20 unge mænd, Uniavisen talte med, lød enstemmigt på ringere supervision fra underviserne, en hård og nedladende tone og større risici for at dumpe kliniske fag med ikke-saglige begrundelser.

»Det er som om, at hver gang, det er min tur, får jeg en tiendedel af tiden i forhold til den tid, eleverne med dansk baggrund får. Det er meget frustrerende,« lød det fra en studerende med irakisk baggrund. En anden oplevede, at studerende med brun hud fik mere »skældud« end studerende med dansk baggrund.

I kølvandet på Uniavisens historier igangsatte institutledelsen en uvildig undersøgelse af det psykiske studiemiljø på Odontologisk Institut. Undersøgelsen er lavet af chefpsykolog i Falck Jacob Vindbjerg Nissen, og resultatet ligger nu klar.

I den kliniske undervisning er der eksempler på, at tonen over for de studerende er blevet for hård

Jørgen Kurtzhals, prodekan, SUND

Uniavisen har ikke fået lov til at se selve undersøgelsen, kun en sammenfatning af hovedkonklusionerne, som også er sendt ud til studerende og ansatte. Her skriver institutledelsen:

»Der er tilfælde med diskrimination, som er reelle i form af sprogbrug og ignorering. Omfanget er ikke gennemgående eller entydigt, men det kalder på flere tiltag for at styrke de kliniske fag i forhold til rammer og trivsel, både for de studerende og ansatte. Der er desuden behov for mere viden om diversitet på instituttet og SUND.«

LÆS OGSÅ: Undersøgelse på tandlægestudiet skal skabe et trygt og inkluderende miljø for alle

Vi ville gerne have set, hvilke detaljer, der ligger til grund for undersøgelsens konklusioner og har derfor søgt aktindsigt i undersøgelsen. I mellemtiden har prodekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Jørgen Kurtzhals stillet op til interview om undersøgelsens indhold.

Højt arbejdspres og hårdt studiemiljø

Vil du fortælle, hvad der står i undersøgelsen, som Uniavisen ikke har fået adgang til at se?

»Ja. Først og fremmest bekræfter undersøgelsen tilfælde med det, psykologen beskriver som ’oplevet diskrimination’. Vi har valgt at fjerne ordet ’oplevet’, for vi mener, at hvis man oplever diskrimination, så er det diskrimination. Men undersøgelsen konkluderer også, at der er tale om enkeltstående tilfælde og ikke strukturel diskrimination.«

»Undersøgelsen peger i højere grad i retning af, at der generelt eksisterer et hårdt studiemiljø på Odontologi, som opstår på grund af høje faglige krav. Derfor har undersøgelsen været et vigtigt redskab til at synliggøre problematikker, der kræver, at vi som ledere skal i gang med at udvikle vores studiemiljø gennem en række handlingsplaner.«

Hvad er der galt med studiemiljøet?

»Der er et højt arbejdspres og for stor uro med at bestå de kliniske kurser, hvor det jo oftest er en praktiserende tandlæge, der underviser. Der kan hurtigt piskes en stemning op, hvis en studerende begår fejl på en patient, fordi det i sidste ende kan betyde, at den tandlæge, som underviser, mister sin autorisation. I den kliniske undervisning er der eksempler på, at tonen over for de studerende er blevet for hård.«

Siger du, at de studerende, som mener at have været udsat for strukturel diskrimination, ikke har ret i deres oplevelser?

»I undersøgelsen har vi set eksempler på diskrimination og tydelig forskelsbehandling, men de er ikke strukturelle. Og vi har ikke mulighed for at trække statistik på, hvordan etnisk tilhørsforhold hænger sammen med karakterer og dumpede eksamener – som der i øvrigt i forvejen er meget få af. Det må vi slet ikke.«

Hvilket belæg er der for at konkludere, at der ikke er tale om strukturel diskrimination?

»Dels er der blevet lavet en anonym spørgeskemaundersøgelse med cirka 200 besvarelser fra studerende og cirka 130 besvarelser fra ansatte. Der er også lavet cirka 25-30 kvalitative interview med både studerende og ansatte. Der var relativt få studerende, der deltog i den kvalitative del.«

Hvad er det konkret i undersøgelsen, der viser, at der ikke er tale om strukturel diskrimination?

»De detaljer kender jeg ikke, det gør kun psykolog Jacob Vindbjerg Nissen, som har inddraget dem i den samlede undersøgelse.«

Men du har læst undersøgelsen?

»Ja.«

Og i den står der ikke en begrundelse for, hvordan man konkluderer, at der ikke er tale om strukturel diskrimination?

»Det konkluderer psykologen på baggrund af, hvad han vurderer som et tilstrækkeligt datamateriale.«

Uniavisen har talt med Jacob Vindbjerg Nissen. Han ønsker ikke på nuværende tidspunkt at udtale sig til citat, da samarbejdet med Københavns Universitet stadig er uafsluttet.

Handleplan på vej

Uniavisen spørger prodekan Jørgen Kurtzhals, hvorfor vi ikke må se undersøgelsen undtaget de personfølsomme oplysninger, der givetvis er i den?

»Undersøgelsen er et internt arbejdsdokument, og det har aldrig været tanken, at den skulle være offentligt tilgængelig. Det er noget, vi overlader til HR, og der følger vi simpelthen de regler, der er på området. Det er ikke op til mig personligt.«

Men forstår I, at vi er ærgerlige over ikke at måtte se undersøgelsen, særligt nu hvor vi hører, at den i højere grad peger i retning af et hårdt studiemiljø end på diskrimination? Hvad er det, der er så hemmeligt?

Undersøgelsen kommer til at repræsentere et skift i, hvor alvorligt man tager studiemiljøet

Jørgen Kurtzhals, prodekan, SUND

»Vi har tydeliggjort over for deltagerne, at man kunne tale åbent og har lovet en fortrolighed, som ville komme under pres, hvis undersøgelsen skulle være offentlig. Jeg har ikke et ønske om at holde noget hemmeligt. Tværtimod. Jeg har heller ikke noget ønske om at nedtone diskriminationsspørgsmålet. Fra ledelsen side har vi faktisk valgt at gå mere aktivt ind i det, end undersøgelsen lægger op til.«

»I sidste uge holdt vi en workshop med en diskriminationsekspert for alle medarbejderne på instituttet, så vi alle sammen kan blive klogere på, hvad diskrimination er. Det er bare et blandt mange tiltag, vi har sat i værk for at komme i gang med at forbedre studiemiljøet.«

De studerende, Uniavisen har talt med, oplever, at der er tale om en strukturel diskrimination, som har været herskende gennem mange år på uddannelsen. Har undersøgelsen adresseret oplevelsen af, at det er foregået i mange år og ikke bare her og nu?

»Ja, det har den. Den har blandt andet inddraget tidligere studiemiljøundersøgelser, og i den forbindelse er vi blevet opmærksomme på et strukturelt problem – nemlig, at der ikke tidligere har været nogen tydelig placering af ansvaret på opfølgningen af de undersøgelser. En af psykologens anbefalinger lyder også derfor på, at en studiemiljøundersøgelse skal have samme status som en APV.«

Hvad skal der ske nu?

»Psykologen har lavet en række anbefalinger på baggrund af rapporten, og i den kommende tid vil vi lave en handleplan, som er prioriteret efter, hvad der haster mest. Arbejdet med at forbedre studiemiljøet er formentlig noget, der vil tage flere år, men vi forventer at se gradvise forbedringer.«

Hvilke konkrete tiltag vil indgå i den kommende handleplan?

»Først og fremmest vil vi arbejde med at styrke introduktionen til de kliniske fag. Psykologen har blandt andet lagt vægt på, at de D-VIP’er som underviser på faget, skal have en bedre pædagogisk onboarding. Vi vil også arbejde på, at midtvejsevalueringerne bliver en ensartet og transparent evalueringsform for alle studerende. Og så skal der være tydeligere klageveje for studerende, som oplever krænkende adfærd. Det arbejde er studievejledningen allerede gået i gang med.«

Er der andet, som er vigtigt at sige?

»Overordnet vil jeg understrege, hvor godt det er, at den her undersøgelse er blevet lavet. Jeg tror, undersøgelsen kommer til at repræsentere et skift i, hvor alvorligt man tager studiemiljøet.«

»Og så er det også vigtigt for mig at anerkende, at vores undervisere går helhjertet ind i det her. Det er ikke nemt at stå som underviser i et meget sårbart undervisningsmiljø, som er tilfældet med den kliniske undervisning på Odontologi. Mange af vores undervisere har også fået ros i undersøgelsen, og alle er interesserede i at bevæge sig fremad herfra.«

Studerende savner gennemsigtighed

Sidste uge blev hovedkonklusionerne præsenteret for den styregruppe, som har fulgt forløbet. I styregruppen sidder blandt andre medicinstuderende og medlem af Akademisk Råd Dogukan Jesper Gür, som gennem hele forløbet har været de anonyme odontologistuderendes talsmand.

LÆS OGSÅ: »Først tænkte jeg, at det ikke kan passe, at der skulle være tale om diskrimination. Men jeg er blevet klogere«

Dogukan Jesper Gür må ikke referere, hvad der er blevet sagt på de interne møder, men han vil gerne tale om processen, som han har oplevet den.

Synes du, I har fået den dialog og samtale, I havde håbet på?

»Det er et skridt i den rigtige retning, og det er en positiv anerkendelse af vores opråb, men vi er endnu ikke i mål. Vi studerende har ikke fået lov til at se hele undersøgelsen, og vi står stadig tilbage med nogle ubesvarede spørgsmål. Helt fra start har det været vigtigt for mig, at der var en gennemsigtighed, så alle kunne følge med i, hvad der foregår. Den gennemsigtighed synes jeg, at vi mangler.«

Undersøgelsen konkluderer, at der har været enkeltstående tilfælde med diskrimination. Hvad tænker du om det?

»Jeg mener fortsat, at der er tale om strukturel diskrimination, og jeg kan ikke forstå, hvorfor undersøgelsen ikke når frem til den konklusion. Men jeg har som sagt ikke set den, så jeg kender ikke begrundelsen for konklusionen.«

Hvad håber du, der sker nu?

»Jeg håber selvfølgelig, at de problematikker, der er blevet blotlagt, også bliver fulgt til dørs. Der har været meget snak, så nu håber vi at se reel handling. Jeg glæder mig derfor meget til at se den kommende handlingsplan.«