Efter 38 dages blokade og lange forhandlinger: Planen er klar på Det Humanistiske Fakultet

I 38 dage blokerede studerende dekangangen på Det Humanistiske Fakultet.

De, der fulgte med i dramaet på fakultetet, lærte undervejs et nyt ord at kende: målplan. Det var målplanen fra 2020 til 2023, som de studerende var utilfredse med, blandt andet fordi den indeholdt fagsammenlægninger.

Det ord har ikke overlevet i den nye målplan, gældende for 2021 til 2024, som dekanatet nu er blevet enige med studerende og ansatte om.

Tilfredse studerende

Det vækker begejstring i HUMrådet, fakultetsrådet, der stod bag blokaden i slutningen af sidste år. Formand Kevin Olesen fremhæver, at studerende og ansatte har været med til at præge den nye plan – og at de har fået vished for, at det også vil ske fremover.

Det allervigtigste er, at vi har haft en god proces.

Kevin Olesen, formand for HUMrådet

»Det allervigtigste er, at vi har haft en god proces, og at det er skrevet ind i målplanen, at det vil køre på samme måde næste gang, så både VIP’er, TAP’er og studerende virkelig får lov til at få indflydelse. Så vi ikke bare bliver inddraget i høringsrunder, men allerede når dokumentet skrives,« siger Kevin Olesen.

I målplanen står der, at dekanatet og en skrivegruppe bestående af forskere, teknisk-administrativt personale og studerende har udarbejdet planen, der undervejs har været i høring to gange, blandt andet i Akademisk Råd.

LÆS OGSÅ: To år var nok. Dekan forlader Humaniora, og hele ledelsen står til udskiftning

Jens Erik Mogensen, prodekan på Det Humanistiske Fakultet, erklærer sig også tilfreds med målplanen, som han mener er blevet »skærpet«, sammenlignet med den målplan der udløste blokaden. Blandt andet når det gælder de omstridte fagsammenlægninger.

»Når der stod uddannelsessammenlægninger i den tidligere målplan, så var det ikke, fordi det var et strategisk mål i sig selv, det var nærmere et værktøj. Blandt andet til at fastholde fagligheder i stedet for at lukke dem og modernisere dem inden for den økonomiske virkelighed. Nu drejer teksten sig mere om, hvad det er, vi gerne vil opnå, herunder fastholde kvaliteten i uddannelserne og skabe relevans for samfundet,« siger prodekanen.

Udelukker ikke sammenlægninger

Netop fagsammenlægninger var ellers et stort stridspunkt under blokaden.

Mens de studerende patruljerede foran dekangangen, holdt Jens Erik Mogensen fast i, at det kunne blive nødvendigt at lave sammenlægninger på Humaniora, både af økonomiske og af faglige grunde. Han pegede på, at fakultetet har mistet mange studerende og en solid luns af de samlede midler i de seneste år, hvilket truer småfagene.

Vi har ikke råd til de bittesmå studier, hvor der kun sidder ganske få studerende.

Prodekan Jens Erik Mogensen

»Vi har ikke råd til de bittesmå studier, hvor der kun sidder ganske få studerende. Det er svært at drive dem rent økonomisk, men det er også svært at skabe et godt studiemiljø. Det er vores erfaring, at det er rimelig dræbende,« sagde han.

I den nye målplan er fagsammenlægninger altså ikke nævnt direkte. Spørgsmålet er derfor, om de stadig kan foretages?

»Jeg mener ikke, der er noget, der er tabuiseret i den målplan, der er lagt frem nu,» siger Jens Erik Mogensen.

»Sammenlægninger kan selvfølgelig stadig diskuteres. Der står ikke noget i målplanen om, at det ikke er et muligt virkemiddel, hvis det er det, der er opbakning til. Men det er i høj grad et spørgsmål om at have gode processer, hvor vi inddrager fagmiljøerne og alle på fakultetet systematisk.«

I den nye målplan står der da også, at man »vil fjerne barrierer for udbydelse af samlæste kurser og uddannelsesintegration på tværs af de enkelte fag og institutter, hvor samarbejdet udspringer af miljøet selv«.

LÆS OGSÅ: Humaniora har allerede fundet en ny dekan – ovre på Teologi

Formand i HUMrådet, Kevin Olesen, siger, at det centrale er, at sammenlægningerne kun kan komme på tale, hvis ønsket kommer fra fagmiljøerne:

»Hvis det endelig skal være, så er det fra bunden, det skal komme, altså fra fagmiljøerne. Det skal ikke dikteres fra toppen.«

»Ikke rygende uenige«

Enigheden er stadig ikke total. HUMrådet kritiserer planerne om korte masteruddannelser, henvendt til betalende studerende, blandt andet fordi de frygter, at det vil skabe øget konkurrence om fakultetets resurser foruden de job, kandidaterne skal søge efter uddannelsen. Jens Erik Mogensen siger omvendt, at fakultetet kan skabe flere indtægter og mere værdi for samfundet ved at skræddersy efter- og videreuddannelsesforløb. Noget, han mener vil komme alle til gavn.

Men taget i betragtning at parterne i vidt omfang synes at have mødt hinanden, kan man spørge, hvorfor der skulle en blokade til, før det skete. Kunne dekanatet ikke bare have fjernet de omstridte formuleringer på dag 1 og have indgået en aftale med de studerende og ansatte, før luftmadrasserne blev pustet op?

»Det har jo i høj grad været et spørgsmål om proces og inddragelse, måske også lidt mere, end det har været et spørgsmål om indhold. Vi har ikke været rygende uenige om målplanen,« svarer Jens Erik Mogensen.

»Man kan sikkert mene meget om blokaden. For mig er det vigtigst at fokusere på, at vi har haft en god proces, hvor alle parter har siddet med ved bordet og haft indflydelse, og vi er enige om, hvad der står i målplanen. Jeg vil ikke bore mig ned i fortiden, nu skal vi se fremad.«

Målplanen skal nu godkendes af rektor Henrik C. Wegener, før den kan træde endeligt i kraft.