Folk bag alternativt filosofisk tidsskrift: Platon ville ikke klare sig forbi en fagfællebedømmelse

Ideen til det filosofiske tidsskrift Paradoks opstod i 2019, da et hold filosofiske hoveders studietid var ved at ebbe ud. De studerende fik idéen, fordi de manglede et sted at dyrke deres passion for filosofi og beskæftige sig med teori, når deres studietid var ovre, og deres udsigter til at fortsætte i akademia var rimelig lunkne.

»Det blev en fælles motivation at skabe et sted, hvor vi kunne nørde,« siger Mathias Rølle, der er en del af redaktionen på Paradoks.

»Der bliver uddannet mange inden for humaniora, herunder filosofi, men kun et fåtal har chancer for at lande et ph.d.-stipendie, en postdoc-stilling eller blive fastansat. Der sidder enormt mange derude med en filosofibaggrund, som ikke får udløst deres potentiale, fordi det akademiske miljø er så lukket,« siger han.

Et kritisk supplement til universitetet

Paradoks er et uafhængigt tidsskrift, der giver plads til bredspektrede filosofiske tanker i artikelform. Det adskiller sig fra lignende tidsskrifter ved at være åbent for alle, uanset om man er tilknyttet universitetet, en virksomhed – eller bare går med nogle tanker.

»Paradoks er ikke et opgør med universitetet, men et supplement, fordi det ikke er alle former for tænkning, de danske universiteter kan rumme,« siger Mathias Rølle og forklarer, at både redaktionen og skribenterne »er et produkt af universitetet.«

Derfor mener han også, at de om nogen bærer universitetets ideal med sig.

»Men vi er også kritiske overfor, om de altid lever op til det ideal. Vi mener, der er behov for forskning og debatter, der er anderledes end det, som kan udkomme i klassiske akademiske tidsskrifter. Selv om fagfællebedømmelse, stringente argumenter og fokuserede artikler er nødvendige rammer for klassiske forskningsidealer, kan den slags krav og rammer tage pusten fra spontan tænkning og kreativitet,« siger han og uddyber:

»Store dele af pensum på filosofiuddannelsen ville ikke kunne blive udgivet som forskning i dag, da det ikke lever op til udgivelsesstandarderne. Og det er jo lidt paradoksalt, når det handler om anerkendt forskning.«

Han fortæller, at filosofien altid har eksisteret i mange forskellige genrer. Fra Platon, der skrev sin filosofi som dialoger til Wittgenstein, der afleverede en doktorafhandling bestående af 525 nummererede teser.

»Men i moderne akademisk filosofi anser man kun den argumenterende, fremadskridende tekst som forskning. Det udelukker en hel masse filosofi, som ellers har fyldt meget historisk.«

Redaktionen afviser ikke stringent argumenterende artikler, tilføjer Rølle, men han glæder sig over, at Paradoks er et sted, hvor man kan hylde alternative former, og hvor man godt må stille spørgsmål, der ikke nødvendigvis har et formål eller besvares i en konklusion.

»Det er også en af grundene til vi ikke fagfællesbedømmer. Vi vil gerne tillade at publicere løsere idéer, der ikke er helt færdige og hvor den faglige dialog derfor kan foregå i offentligheden,« siger han og tilføjer:

»Det er nyt i en dansk kontekst. Og vigtigt. Det kan være med til at mindske afstanden mellem universitetets professionelle filosofi og den, der foregår udenfor.«

Og det går meget godt.

I foråret lagde Paradoks spalteplads til den såkaldte fænomenologifejde mellem Søren Gosvig Olesen og Søren Overgaard, der begge underviser på Filosofi på KU. Dysten tiltrak sig stor opmærksomhed og livlig trafik på Paradoks’ hjemmeside.

Det seneste tiltag er en bachelorpris. Onsdag den 7. juni uddelte tidsskriftet første gang priser til teoretiske bachelorprojekter. De tre vindere har fået udgivet videnskabelige artikler, der er baseret på deres projekter, i Paradoks.

LÆS OGSÅ: Tidsskrift kårer de bedste projekter: Skal skabe prestige om original studenterforskning