Folk græd og rystede til reeksamenerne. Nu har over 1.000 skrevet under på klage over bachelorfag på Jura

»Man ved, noget er galt, når voksne mænd sidder og græder hen over en eksamensopgave.«

Sådan lyder det fra tidligere jurastuderende Maria Sørensen, der måtte gå til eksamen i det obligatoriske bachelorfag tings- og kreditorret hele fem gange, før hun endelig bestod.

»Vi sad virkelig mange studerende til reeksamen hver gang. Og jeg husker tydeligt, hvordan folk sad og græd og rystede, fordi de vidste, at de nok skulle ind og dumpe faget igen, igen, igen. Og når man sidder der for tredje gang, betyder det jo, at hele ens fremtid som jurist er på spil,« siger Maria Sørensen.

Hun henviser til, man som universitetsstuderende skal søge særlig dispensation for at tage en eksamen mere end tre gange.

Det var i sommeren 2019, at Maria Sørensen gik til eksamen i faget første gang. Først i efteråret 2020 bestod hun det i femte forsøg.

Da Maria Sørensen startede, hed faget sikkerheds- og kreditorrettigheder (S&K) og var normeret til 10 ETCS – hendes årgang var den sidste, der tog det fag. I dag er faget lavet om til tings- og kreditorret (T&R) og består af 15 ECTS, men det faglige indhold og eksamensformen minder om hinanden – ud over at T&K indeholder mere tingsret end forgængeren S&K.

Ét fag stikker ud

For begge fag gælder, at dumpeprocenten i årevis har været ekstraordinær høj, mens gennemsnittet har været ekstraordinært lavt. I årene 2019-2022 lå dumpeprocenten på 12,9-18,2 procent, mens karaktergennemsnittet lå på 4,5-5,5.

Af samme årsag valgte studienævnet på Det Juridiske Fakultet i sommer at lægge en time ekstra til den skriftlige stedprøve, så de studerende nu havde fem timer til at gennemføre eksamensopgaven i stedet for fire.

Da jeg så, hvor høj dumpeprocenten var i år, tænkte jeg, det kan ikke passe

Morten Kromann, jurastuderende

Men omlægningen fik ikke den ønskede effekt.  For i sommeren 2023 dumpede hele 27,3 procent af de studerende. Karaktergennemsnittet var 4. Det fik kandidatstuderende Morten Kromann op ad stolen.

»Jeg blev selv færdig med min bachelor i sommer, og det er virkelig blevet tydeligt for mig, at der er ét fag som bare stikker ud år efter år – nemlig T&K. Folk bliver advaret mod det på første semester, og det omtales som en uofficiel stopprøve. Da jeg så, hvor høj dumpeprocenten var i år, tænkte jeg, det kan ikke passe,« siger Morten Kromann, der selv bestod sin T&K-eksamen i sommers.

Han startede derfor en underskriftsindsamling til en klage mod faget og dets »strukturelle udfordringer«, som i skrivende stund har fået mere end 1.000 underskrifter fra tidligere og nuværende studerende.

»Blandt de obligatoriske fag på bacheloruddannelsen har faget tings- og kreditorret det laveste gennemsnit og den højeste dumpeprocent. Problemet er ikke de studerende, men strukturelle udfordringer ved fagets indhold, undervisning, eksamen og bedømmelse,« lyder Morten Kromanns argument i underskriftsindsamlingen.

Ifølge studienævnets egne evalueringskriterier, skal et fag til tages op til revision, hvis dumpeprocenten er højere end ti procent og gennemsnittet lavere end fem.

»De tiltag studienævnet lavede sidste år mod de høje dumpeprocenter, har tydeligvis ikke virket, så det tyder på, at der er noget strukturelt galt med det her fag. For det kan jo ikke passe, at så mange studerende skal dumpe det,« siger Morten Kromann.

Bange for at blive smidt ud

Selv fik Morten Kromann 4 til sin T&K-eksamen. Og selv om han altså bestod, ligger bedømmelsen langt under hans sædvanlige karakterniveau, fortæller han.

»Jeg bestod jo, men jeg deler de mange studerendes oplevelser af, at det her fag umiddelbart bliver bedømt hårdere end øvrige fag på jurastudiet. Jeg har kun fået et andet 4-tal på studiet, jeg får som regel 10 eller 12,« siger han.

Efter Morten Kromann valgte at starte underskriftindsamlingen, har et hav af studerende kontaktet ham anonymt for at dele deres oplevelser.

»Mange har skrevet, at de skal op i faget for tredje gang, eller at de skal søge om et fjerde eksamensforsøg, og derfor er bange for at blive smidt ud af universitetet,« siger Morten Kromann, der også har søgt aktindsigt i, hvor mange studerende, der ender med at blive udskrevet af universitetet, fordi det ikke lykkes dem at bestå tings- og kreditorret. Disse tal eksisterer dog ikke ned på et fagspecifikt niveau, oplyser fakultetet til Morten Kromann.

På baggrund af underskriftsindsamlingen, har Morten Kromann i samarbejde med tre andre studerende udformet en 12 sider lang klage over faget i sin nuværende form, som vil blive taget op til vurdering på et møde i studienævnet den 26. september 2023.

»Vi ønsker, at studienævnet undersøger, om der er et strukturelt problem med faget, og om det kan koste ellers dygtige studerende deres uddannelse. Hvis det sidste er tilfældet, mener vi, at man bør overveje om lige netop dette fag skal være så afgørende for at kunne gennemføre sin uddannelse som jurist,« siger Morten Kromann.

Faget ligger på fjerde semester og handler blandt andet om fast ejendom, erhvervslivets finansiering og kreditorer.

»Selvfølgelig mener vi ikke, at man bare skal sænke det faglige niveau. Men måske man kunne undersøge, om faget skulle deles op i flere delelementer, eller om eksamen skulle se ud på en helt anden måde,« siger Morten Kromann.

Kroppen fyldt med angst

For Maria Sørensen var det en anmodning om at få lov til at tage eksamen på en anden måde, end hun havde gjort de første fire gange, der til sidst gjorde, at hun lykkedes med at bestå, fortæller hun.

»Det var det sidste fag, jeg manglede for at bestå min bachelor, og jeg var blevet forsinket halvandet år. Jeg snakkede derfor med en studievejleder om, hvordan jeg kunne gennemføre min bachelor, når det tilsyneladende var umuligt for mig at bestå det ene fag,« siger Maria Sørensen.

Efter de mange eksamensforsøg blev min krop bare fyldt med angst og lammelse, hver eneste gang jeg skulle ind til den stedprøve

Maria Sørensen, tidligere jurastuderende

Hun beskriver sit faglige niveau som middel – hun plejede ikke at få topkarakterer, men hun plejede heller ikke at dumpe sine eksamener.

»Jeg har dumpet en eksamen før, og den bestod jeg i første reeksamensforsøg. Jeg har aldrig været nødt til at søge om særlig dispensation til fjerde eksamensforsøg og den slags,« siger hun.

Maria Sørensen var modløs. Hun var dumpet fjerde gang og forklarede studievejlederen, at hun ikke troede, hun ville kunne bestå, hvis hun skulle sidde i det samme lokale og med den samme opgave.

»Efter de mange eksamensforsøg blev min krop bare fyldt med angst og lammelse, hver eneste gang jeg skulle ind til den stedprøve. Studievejlederen foreslog, at jeg anmodede om at gennemføre eksamen ved at skrive en større, skriftlig hjemmeopgave i stedet,« fortæller Maria Sørensen og fortsætter:

»Så det gjorde jeg. Og så trak jeg på nogle private, familiære problemer, jeg havde på det tidspunkt, som argument for, at jeg skulle have endnu en eksamensforsøg. Jeg fik lov til at tage eksamen på den måde, og derfor bestod jeg til sidst.«

»Det er ikke nyt, at emnet er svært«

Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen er fagleder på tings- og kreditorret. Han er også forperson for studienævnet på Det Juridiske Fakultet, men udtaler sig her som fagleder. Han var med til at udforme sommerens eksamen i T&K, hvor de studerende fik en time længere end andre år.

»Sommerens opgave var ikke blevet hverken længere eller sværere, de studerende havde udelukkende fået længere tid. Så jeg blev meget, meget overrasket, da jeg så årets dumpeprocent,« siger han.

Det er selvfølgelig ærgerligt, at så mange studerende dumper, men vi er også nødt til at opretholde et vist niveau

Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, fagleder på tings- og kreditorret

Han modtog tidligere på ugen Morten Kromanns underskriftindsamling og klage mod faget samt en anmodning fra to af studienævnets studenterrepræsentanter om at medtage klagen som punkt på studienævnets møde i september.

»Det er klart, at man som fagleder lige stopper op, når man ser at mere end 27 procent af de studerende er dumpet et fag. Derfor er fagledelsen også allerede i gang med en dybdegående analyse til studienævnet af mulige årsager og forbedringspotentialer af lige netop dette fag,« siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen og fortsætter:

»Denne underskriftsindsamling er lidt unødvendig, for vi er allerede i fuld gang.«

Er niveauet for højt, eller bliver de studerende bedømt for hårdt?

»Der skal være et fagligt minimumskrav, når folk går ud i samfundet efter endt uddannelse og kalder sig jurister. Det krav har vi valgt at lægge på et vist niveau. Men selvfølgelig så vi gerne, at færre studerende dumper,« siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.

»Jeg har været på universitetet i 25 år, og det er ikke nyt, at emnet er svært for de studerende. Skal vi kræve mindre af den grund? Nej, for så ville vi få dårligere jurister.«

De studerende bruger for lidt tid

Han fortæller, at studienævnet i øjeblikket undersøger, hvordan tilsvarende fag og eksamener ser ud på andre danske universiteter.

»Og så kigger vi selvfølgelig også på, om vi kræver for meget fagligt. Det er dog ikke min fornemmelse, at det er tilfældet. Det er selvfølgelig ærgerligt, at så mange studerende dumper, men vi er også nødt til at opretholde et vist niveau,« siger han og tilføjer:

»I slutevalueringerne på faget kan vi se, at flere studerende har afkrydset, at de bruger færre timer, end faget er normeret til. Og så er der jo en risiko for, at man dumper.«

Er der risiko for, at faget simpelthen er skævt normeret?

»Faget har ikke flere pensumsider end andre fag med samme normering, så umiddelbart nej. Men som fagleder skal jeg da være ærlig at sige, at jeg gerne ville have, at det her fag fyldte mere på uddannelsen, for det er vigtigt og svært stof.«

I forhold til den usædvanlig høje dumpeprocent for denne sommers eksamener, peger faglederen desuden på, at et langt større antal studerende end normalt valgte at gå til eksamen.

Uanset om der var to eller 2.000, som havde skrevet under, havde vi kigget nærmere på faget

Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, fagleder på tings- og kreditorret

»Normalt vælger en del studerende at blanke eksamen, men i år gik langt flere op. Det betyder, at antallet af studerende, som bestod, ligger nogenlunde på niveau med andre år. Flere dumpede, men måske har flere også været utilstrækkeligt forberedte,« siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.

Fra de studerende hører vi, at faget bliver omtalt som en ’uofficiel stopprøve´. Er det intentionen?

»Nej, bestemt ikke. Intentionen er udelukkende, at studerende, vi sender videre herfra, har et minimum af acceptabel viden inden for det her område.«

Gør det indtryk på dig, at over 1.000 studerende har underskrevet en klage mod dette fag, eller skal de bare tage sig sammen?

»Selvfølgelig gør det indtryk på mig. Men det gjorde ærlig talt mere indtryk på mig at se, hvor mange studerende, der dumpede faget i sommer. Uanset om der var to eller 2.000, som havde skrevet under, havde vi kigget nærmere på faget.«

Analysen af faget er endnu ikke færdig, og derfor når studienævnet ikke at behandle emnet fyldestgørende på mødet den 26. september, siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.

Det er til gengæld planen, at faget skal gennemgå et større eftersyn på studienævnets møde i den 27. oktober eller den 23. november.