Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Navne

42 millioner til udvikling af ny medicin, der kan behandle autisme og skizofreni

Innovation — Professor Kristian Strømgaard kan med to kæmpebevillinger i ryggen bruge tre-fem år på at nærstudere proteiners udvikling i hjernens celler.

Hvem er han?

Rettelse 14. december: Artiklens overskrift er præciseret

Kristian Strømgaard, der blev professor ved Københavns Universitet i 2006, føler sig især draget af forskning, der indebærer høj risiko. Det er forskning, hvor det kan være vanskeligt at opnå gode resultater.

Det er også en af årsagerne til, at Kristian Strømgaard har valgt at involvere sig i det udfordrende forskningsområde biomolekylære kondensater. Her gælder det om at blive bedre til at forstå, hvordan proteiner organiserer sig i cellerne.

De biomolekylære kondensater blev første gang beskrevet af videnskaben i 2009. Der er tale om proteiner, der kondenserer i cellerne i en proces, som har betydning for deres funktioner og for den måde, de udvikler sig på – og som kan ende med at påvirke vores helbred.

Men her ligger også nogle helt nye muligheder, siger Kristian Strømgaard:

»Lægemidler virker primært på proteiner, så når vi ved noget mere om, hvordan proteinerne kondenserer, er der ikke ret lang vej til ny medicin. Nu skal vi i de næste tre til fem år arbejde med at lave medicin til at behandle autisme, skizofreni og intellektuelt handicap, der er forårsaget af mutationer i de proteiner, der kondenserer i vores celler.«

Kristian Strømgaard og hans kolleger har før udviklet stoffer, der kan påvirke et af de vigtigste proteiner, PSD-95, så hans gruppe har allerede stor erfaring på området.

I Strømgaard Lab, som forskningsgruppen hedder, på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet, håber de også, at de udviklede stoffer kan afbøde skadevirkningerne af blodpropper i hjernen, som man i dag ikke har nogen effektiv medicin imod.

Hvorfor læser jeg om ham nu?

Kristian Strømgaard har inden for de sidste 12 måneder fået to større bevillinger på i alt 42 millioner kroner, som nok har hver sit formål, men som tilsammen øger sandsynligheden for, at der kan udvikles nye lægemidler.

»Det var selvfølgelig helt fantastisk at få de mange midler, og vi har en masse energi nu hos Strømgaard Lab til at løse opgaven. Hvis alt går vel de næste fem år, håber vi at kunne etablere ny medicin til behandlinger af en bred vifte af sygdomme i hjernen,« siger Kristian Strømgaard.

I december 2022 fik Kristian Strømgaard en bevilling på 20 millioner kroner af Lundbeckfonden til grundforskning i biomolekylære kondensater. Bevillingen er rettet mod opdagelser, der kan være med til at udvikle ny medicin relateret til neurologiske lidelser.

I 2023 fik han desuden en bevilling på 22 millioner kroner fra Bioinnovation Institute til at realisere de forskellige potentialer fra grundvidenskabelige opdagelser, som Strømgaard Lab måtte gøre over de næste år.

Hvor er det nu lige, jeg kender ham fra?

Kristian Strømgaard modtog Københavns Universitets Innovationspris i 2021 og har mødt mange mennesker ad den vej. Han er uddannet farmaceut i 1996 og har en ph.d. i medicinalkemi fra 1999.

Han er i dag 53 år og har dyrket meget atletik. Han løbetræner og cykler fortsat, men ikke længere på konkurrenceplan.

Han har kone og to børn og er lige fra flyttet fra Roskilde til Carlsberg Byen tættere på sin arbejdsplads.

Skal jeg gøre noget?

For de særligt biomedicinsk interesserede er der her et link til Strømgaard Lab.

To forskere modtog i 2023 The Breakthrough Price in Life Sciences for deres indsats med at forske i biomolekylære kondensater. De to er Anthony A. Hyman  og Clifford P. Brangwynne.

Det var Novo Nordisk, der etablerede Bioinnovation Institute i 2017 med det formål at kunne modne nye, videnskabelige opdagelser inden for lægemidler og bioteknologi med henblik på at gøre dem klar til kommercialisering.

Seneste