Studerende har på få år mistet 1.400 kroner i budgettet: »Det er et tal, der kan mærkes og gør ondt«

Øl i fredagsbaren, dyr kantinemad, husleje og uforudsete tandlægeregninger.

Der kan være mange udgifter i et skrabet SU-budget, og hvis du også finder mere uld end guld, når du stikker hænderne i lommen, er du ikke alene.

En ny rapport fra bankernes interesse- og arbejdsgiverorganisation, Finans Danmark, viser nemlig, at flere og flere unge i dag kæmper med at få økonomien til at hænge sammen.

Samlet set svarer 22 procent af de 18-35-årige, at de har en presset økonomi.

For flere går det også ud over livskvaliteten. Af de unge, der har økonomiske kvaler, er syv ud af ti ikke tilfredse med deres liv.

Ann Lehmann Erichsen er forbrugerøkonom hos Sydbank, og hun genkender billedet af, at unge i de senere år er blevet mere presset økonomisk.

»Hvis man er under uddannelse og ikke har et studiejob ved siden af, så er man dæleme på den økonomisk. Og det er ofte uforskyldt. Man kan jo ikke som studerende stille noget op mod, at fødevarepriserne pludselig stiger helt vanvittigt,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Det kan være, at det studiejob, man kan få på 15 timer om ugen, er for meget, men så kunne man måske finde en studiemakker og høre arbejdsgiveren, om man kunne dele jobbet i to

Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom, Sydbank

Og det er især de massive prisstigninger, som er årsag til de unges bekymringer. For selvom de stigende priser, der begyndte i 2022, efterhånden har toppet, er de unges indtægter i samme periode ikke fulgt med.

Det ses også i tallene, da det kun var ni procent af de 18-35-årige, der i 2021 selv mente, at de havde en presset økonomi. Siden sommeren 2021 er forbrugerpriserne steget med ti procent, hvilket ifølge Finans Danmark i gennemsnit svarer til 1.400 kroner i ekstraudgifter om måneden for en ung, enlig studerende.

»Det er et tal, der kan mærkes og gør ondt,« siger Ann Lehmann Erichsen og forklarer, at det for nogle unge i sidste ende kan betyde, at man står i dilemmaer om, hvorvidt man for eksempel har råd til medicin, eller hvor ofte man skal besøge sin familie.

Del et studiejob

Som forbrugerøkonom er hendes bedste råd til de unge, der kæmper med at overholde det månedlige budget at få sig et studiejob.

»Det kan være, at det studiejob, man kan få på 15 timer om ugen, er for meget, men så kunne man måske finde en studiemakker og høre arbejdsgiveren, om man kunne dele jobbet i to?« foreslår Ann Lehmann Erichsen.

»Det er selvfølgelig så en lavere løn, men det er bedre end ingenting. Og så har man foden indenfor,« siger hun og pointerer, at det samtidig kan have en gavnlig effekt at komme ud på en arbejdsplads blandt kollegaer, hvis ens økonomiske kvaler går ud over livskvaliteten.

Dernæst kan man overveje sin boligsituation.

»Kunne jeg bo i et kollektiv? Typisk er det billigere end at bo selv, og samtidig er det også mere socialt,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Drop restaurantbesøgene

En af de tungeste poster i et studiebudget er madposten, og ifølge Ann Lehmann Erichsen bruger unge relativt flere af deres penge på kantinemad, takeaway og restaurantbesøg end gennemsnittet.

Der kan være flere årsager til, at man ikke kan have et studiejob, og så vil jeg sige, at man skal tage et SU-lån, og man skal tage det med god samvittighed

Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom, Sydbank

Derfor foreslår hun, at man som studerende laver en madklub med sine studiekammerater i stedet for at spise ude.

»Jeg kan godt forstå, hvis man en gang imellem tager noget takeaway, fordi man ikke magter selv at lave mad. Men det er bare for dyrt,« lyder det fra forbrugerøkonomen.

LÆS OGSÅ: Sådan kan du leve af en SU-ish

Skal du låne? Ja eller nej

Hvis ens økonomiske bekymringer stresser en i så høj grad, at det går væsentligt ud over ens livskvalitet, og man måske mister fokus fra sit studie, foreslår Ann Lehmann Erichsen, at man tager et SU-lån.

Det kan nemlig skabe en akut ro, der for nogle kan være nødvendig.

»Der kan være flere årsager til, at man ikke kan have et studiejob, og så vil jeg sige, at man skal tage et SU-lån, og man skal tage det med god samvittighed,« siger hun.

Fordelene ved et SU-lån er, at renten er lavere end ved et almindeligt lån, og samtidig skal man først afbetale på det, når man er færdig med sit studie, og sandsynligheden for et fuldtidsjob og bedre økonomi derfor er større.

Har man gæld eksempelvis fra et forbrugslån, foreslår Ann Lehmann Erichsen, at man snakker med sin bankrådgiver, som kan hjælpe med at lægge et overskueligt budget.