Rektor til studerende: Bæredygtighed vil – og skal – være allestedsnærværende på universitetet

I et debatindlæg håber statskundskabsstuderende Kolja Dahlin på tydeligere prioritering af bæredygtighed. Der er i indlægget flere ting, jeg er enig med skribenten i. Det vender jeg tilbage til.

LÆS OGSÅ: På mit første semester lovede rektor klimahandling. Nu er jeg snart kandidat

Jeg vil gerne starte med de to primære påstande i skribentens indlæg. For det første at der ikke er sket noget/nok på KU i forhold til bæredygtighed, siden han immatrikulerede i 2018. Og for det andet, at klima og bæredygtighed ikke er centrale elementer i den kommende strategi.

Og lad mig starte med det sidste. Strategi 2030 er ikke vedtaget endnu. Det er tanken, at den kommende strategi skal pege på de områder, hvor KU særligt skal løfte sig.

I oplægget til bestyrelsesmødet har ledelsen sammen med bestyrelsen ønsket at fokusere på at åbne KU mod omverdenen og samtidig sikre universitetets integritet og kvalitet, herunder den grundlæggende akademiske frihed.

Klima og bæredygtighed er presserende

Som udgangspunkt for de strategiske temaer ligger selvfølgelig, at KU forsker og uddanner i at løse væsentlige og tidssvarende problemer. Klima og bæredygtighed er uomtvisteligt blandt de største og mest presserende udfordringer.

Derfor har ledelsen i sit oplæg til bestyrelsen foreslået, at bæredygtighed skal indgå som et centralt element på tværs af alle de strategiske temaer. I løbet af efteråret drøfter vi, hvordan strategien skal implementeres, herunder hvilke konkrete indsatser der skal indgå i den nye strategiperiode.

Klima- og bæredygtighedsdagsordenen skal løftes af universiteterne og de forskere, studerende og medarbejdere, der udgør universitetet. Forskning og uddannelse er nødvendige for omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Den pointe fører mig frem til den første påstand i indlægget. At der ikke skulle være sket noget/nok på området siden 2019. ’Nok’ kan muligvis altid diskuteres, men noget er i hvert fald sket, og nogen ville sige ‘meget’.

Vi har ikke ligget stille

Vi har ikke ligget stille i den forgangne strategiperiode. Vi har i perioden 2010-18 halveret vores klimaaftryk (scope 1) med 50 procent, og i 2020 lancerede KU en ny bæredygtighedsstrategi med seks konkrete indsatsområder, herunder nye ambitiøse bæredygtighedsmål for KU blandt andet med en yderligere halvering af vores klimaaftryk (scope 1-3) frem mod 2030: Mål for Bæredygtig institution 2030 – Københavns Universitet.

Hvis man er studerende, kan man med fordel undersøge KU’s Sustainability Science Centres kortlægning af, hvilke kurser der arbejder med problemstillinger inden for bæredygtighed – på hele KU. Den liste laver de hvert år og kategoriserer dem efter FN’s verdensmål. Listen er lang, og vi kan konstatere, at stadig flere studerende tilmelder sig kurser fra denne kortlægning.

Specifikt på Statskundskab, som indlæggets afsender kommer fra, kan man i dette studieår tage del i en kernefaglig linje på 22,5 ECTS med fokus på klima og miljø, kaldet The Politics of Environment, Climate and Sustainability. Et tilbud der udspringer af en klimaforskningsgruppe kaldet REGROUP: Forskergruppen for klima, miljø og forandring. Lige netop Statskundskab behandler også klimaemner i mange af bachelorfagene, inklusiv politisk teori og international politik.

LÆS OGSÅ: Jeg havde ikke troet, jeg skulle demonstrere foran mit universitet

Dialog med studenterbevægelser

Tilbage i 2019 var vi i rektoratet glade for at indgå i en dialog med de mange forskellige studenterforeninger om de ønsker og håb, de havde for fremtiden på KU. Rektoratet udarbejdede med afsæt i den dialog en vision og medbragte den på alle fakulteter i 2020, og har nu gennemført et program for både uddannelse, forskning, samfundsengagement og vores egen institution, som KU vil kunne bygge ovenpå i den kommende strategiperiode.

Som et par eksempler har KU nu gjort sig endnu flere erfaringer med tværdisciplinære forskningsgrupper, og vi har fået et klimaregnskab, som vi kan basere fremtidige drøftelser på. En viden vi ikke havde i 2019.

Flere og flere studerende tager kurser, der arbejder med problemstillinger inden for bæredygtighed. Vi har vist omverdenen, hvad vi står for i velbesøgte konferencer om blandt andet plantebaserede fødevarer. Derudover står KU for hver fjerde ‘grønne’ forskningspublikation i Danmark.

LÆS OGSÅ: KU’s nye stategiudkast er ikke for de studerende

Handlinger frem mod 2030

Rektoratet ønsker ikke at fortælle forskerne og studienævnene, hvordan de konkret skal udvikle de fagnære kurser og undervisningsforløb, der passer til netop deres uddannelser.

LÆS OGSÅ: Bestyrelsen skal ikke detailstyre forskning og undervisning

KU har et stærkt medarbejderdemokrati, og alle institutter og fakulteter har råd, nævn og udvalg som drøfter den strategiske retning. På SAMF udbygges denne inddragelse med den forestående klimasamling, hvor studerende og ansatte vil komme med anbefalinger til både campusnære bæredygtighedsinitiativer og initiativer inden for uddannelse og forskning.

Med KU’s nye klimaregnskab vil der komme stadig flere data ud til fagmiljøerne, hvor vi allerede har set de første drøftelser om flyrejser.

LÆS OGSÅ: Selvfølgelig skal KU føre en ambitiøs klimapolitik

Rektoratet følger de samlede resultater og drøfter dem med den øvrige ledelse på universitetet. Der er således en stringent og robust opfølgning på KU’s bæredygtighedsmål.

Ledelsen vil bygge videre på de indsatser og erfaringer, der er gjort, og fortsætte med at understøtte både lokale tiltag og tværgående indsatser. Bæredygtighed vil – og skal – være allestedsnærværende på universitetet i de kommende år. Det vil være et tema, som næsten alle vil tage op i de faglige og akademiske sammenhænge de har, og som vi i ledelsen vil tilskynde og støtte.