Derfor ønsker SCIENCEs direktion at fusionere Institut for Matematiske Fag og Datalogisk Institut

Direktionen på SCIENCE har foreslået, at Institut for Matematiske Fag, MATH, og Datalogisk Institut, DIKU, bliver fusioneret fra 1. januar 2015. Det har mødt modstand og kritik fra ansatte på de to institutter.

SCIENCEs direktion sendte den 15. september en e-mail til alle ansatte og studerende på MATH og DIKU, hvor der blev redegjort for, hvorfor direktionen ønsker at fusionere MATH og DIKU. I denne kronik uddyber direktionen hovedargumenterne og idégrundlaget for fusionen.

Det er SCIENCE-direktionens ansvar og ambition løbende at skærpe og styrke organisationen for at bevare og styrke fakultetets robusthed og handlekraft. Derfor foreslår SCIENCEs direktion, at MATH og DIKU fusioneres, fordi direktionen mener, at en sammenlægning vil bidrage til:

– at skabe et bæredygtigt institut i relation til kritisk masse, fx administration, økonomi og fysiske rammer
– at styrke et uudnyttet potentiale i grænsefladen mellem matematiske og datalogiske fagmiljøer
– at styrke samarbejdet på tværs mellem institutterne på SCIENCE
– at styrke KU som samlet organisation
– at styrke samspillet med omverdenen

Institutterne er det bærende element

SCIENCE er baseret på idéen om, at institutterne er det bærende element på fakultetet. Dette er blandt andet afspejlet i den organisatoriske struktur og i SCIENCEs styrings- og budgetmodel. En sammenlægning af MATH og DIKU vil efter direktionens opfattelse give en nødvendig styrkelse af de to institutter, af fagmiljøerne og af det tværgående samarbejde mellem institutterne. Og dermed en styrkelse af hele grundlaget for SCIENCE.

SCIENCE-modellen giver det enkelte institut stor autonomi, grundlag for at investere i undervisning og forskning og for selv at høste gevinsterne med muligheder for videre udvikling på instituttet. Modellen er grundlag for et stærkt fagligt samarbejde på tværs af institutterne, som er nødvendigt for forskning og uddannelse i international klasse.

SCIENCE-modellen er en af de vigtigste årsager til den særdeles positive udvikling, som SCIENCE har oplevet de seneste år – på forskningsområdet, på uddannelsesområdet og på det økonomiske område. Forudsætningen for SCIENCE-modellens succes er imidlertid, at det enkelte institut har en tilstrækkelig størrelse og kritisk masse. Instituttet skal alene og i samarbejde med andre institutter kunne foretage større forsknings- og uddannelsessatsninger og indgå effektivt i en bæredygtig fælles driftsmæssig understøttelse af kerneopgaverne.

Dette er også nødvendigt for at kunne bidrage til løsningen af store tværdisciplinære udfordringer, som store nationale og internationale ‘funding bodies’ støtter. Modellen er samtidig grundlag for et fakultet med robusthed samt handle- og gennemslagskraft i national og international sammenhæng.

MATH og DIKU er efter direktionens opfattelse begge institutter, som på forskellig vis ikke har tilstrækkelig kritisk masse, robusthed og organisatorisk styrke til at kunne understøtte SCIENCE-modellen. Med en sammenlægning vil direktionen styrke det samlede fagmiljø, hvilket er en nødvendig styrkelse af grundlaget for SCIENCE som helhed og for det tværgående samarbejde mellem institutterne.

De faglige grænseflader skal udvikles

Vigtige faglige grænseflader skal fortsat identificeres og opdyrkes målrettet, når der er behov for det. På grænsefladen mellem det matematiske og datalogiske fagmiljø er der et endnu ikke udnyttet potentiale i forhold til forskning, uddannelse og samarbejde med private og offentlige virksomheder. Med en sammenlægning af MATH og DIKU ønsker direktionen at styrke den samlede indsats på disse områder.

Big data, statistik, modellering og billedbehandling er eksempler på fagområder, hvor SCIENCE kan og skal styrkes. Hidtil har de to adskilte institutter efter direktionens opfattelse ikke i tilstrækkelig grad formået at opdyrke forskning og uddannelse på grænsefladerne med en vægt, der matcher potentialet. En fusion skal katalysere den fremtidige udvikling af disse fagområder.

Tværgående samarbejde på SCIENCE

SCIENCE-modellen er baseret på, at institutterne yder services for hinanden inden for deres spidskompetencer. MATH og DIKU har ikke hidtil formået at gøre dette i et omfang, der svarer til deres potentiale eller til den andel af SCIENCE-budgettet, der forvaltes af institutterne.

High performance computing, datalogisk konsulenttjeneste, big data og data storage er eksempler på felter, hvor SCIENCE-institutter har behov for at kunne trække på faglige kompetencer, der ligger i MATH-DIKU fagmiljøer. En fusion vil bidrage til at styrke fagmiljøernes evne til at indgå i tværgående initiativer og services.

Ved fakultetsfusionen i 2012 blev det besluttet at videreføre den statistiske konsulenttjeneste, som eksisterede ved det tidligere LIFE. Dette kunne dog kun lade sig gøre, hvis fakultetet betalte de omkostninger, som MATH havde ved at gennemføre tjenesten.

En fusion vil styrke samarbejdet med omverden

Erhvervs- og myndighedssamarbejde er af afgørende betydning for SCIENCE og for fagmiljøerne på MATH og DIKU. Det gælder aktuelt og vil blive øget i de kommende år. I udgangspunktet har DIKU og MATH relativt få samarbejder i forhold til flere andre institutter på SCIENCE. Men potentialet er stort. Et større samarbejde med omverdenen kan bedre understøttes i institutter, som har kritisk masse til at varetage opgaven. Hvis man sammenligner med NEXS-fusionen (se Institutleder Arne Astrup om erfaringer fra Institut for Idræt og Ernæring), har erfaringen været, at man her har været i stand til at øge den eksterne finansiering efter fusionen af fagmiljøerne inden for human ernæring og idræt.

SCIENCEs direktions svar på kritik af fusionsforslaget

Ansatte og studerende har på stormøder og til samarbejdsudvalgsmøder været kritiske over for den foreslåede fusion af MATH og DIKU.

Ansatte på MATH har sagt, at det er et eksperiment at fusionere de to institutter, da de bedste internationale matematiske institutter ikke inkluderer datalogi-faget. Det er korrekt, at SCIENCEs direktion ikke kan forudsige det nye instituts performance sammenlignet med, hvordan MATH og DIKU vil performe uden en fusion.

Men vi har tiltro til, at et nyt, fusioneret institut vil være styrket hvad angår administration, økonomi og handlekraft, og at en styrkelse af disse parametre vil øge mulighederne for samarbejdet med omverdenen, øge fundraisingen, øge forskningen i grænsefladen mellem matematik og datalogi, forbedre STÅ-produktionen og gennemførslen for de studerende og endelig styrke instituttets tværfaglige samarbejde med de øvrige SCIENCE-institutter og resten af KU.

Erfaringer fra andre fusioner på KU har vist, at der ofte er protester og modstand mod institut- og fakultetsfusioner, men at fusionerne på længere sigt får opbakning og bliver en succes. Se links med omtale af fusionserfaringer nedenfor.

Vil et nyt MATH-DIKU-institut være mindre tiltrækkende for kommende ansatte og studerende?

Det har været fremført, at en fusion vil udviske de to fags forskellighed og identitet, og at det nye institut derfor vil være mindre tiltrækkende for kommende ansatte og studerende.

SCIENCEs direktion mener ikke, at en institutfusion vil betyde, at der fremover bliver rekrutteret færre nye studerende til de matematiske og datalogiske uddannelser. Det nye institut vil få en stærkere administration, der bedre kan bidrage til SCIENCEs fælles rekrutteringsindsats, så studenterrekrutteringen bliver næppe mindre. Derudover viser erfaringer fra tidligere institutfusioner (se eksempler nedenfor), at nye institutter på sigt får en stærk identitet, som de ansatte og studerende tager ejerskab til.

I forhold til rekruttering af dygtige forskere, så er det direktionens opfattelse, at et større institut bedre vil kunne styrke det nye instituts administration og økonomi og sikre optimale forhold for de matematiske og datalogiske forskningsmiljøer. Derved vil det nye institut formentlig have bedre muligheder for at rekruttere de bedste nationale og internationale forskere.

Vil en fusion svække KU’s strategi for it i uddannelserne?

Institutlederen på DIKU, Martin Zachariasen, har i Universitetsavisen udtrykt bekymring for, at KU’s strategi for it i uddannelserne ikke bliver gennemført med dannelsen af et nyt matematisk og datalogisk institut.

Den bekymring deler SCIENCEs direktion ikke.

Institutfusionen indebærer ikke en ændring af strategien, og det er stadig de samme medarbejdere og de samme miljøer, der skal føre strategien ud i livet.

Hvorfor skal MATH og DIKU ikke huses i Niels Bohr Bygningen?

Med institutfusionen er det planen, at det nye matematiske og datalogiske institut skal huses i HCØ-bygningen på Nørre Campus (hvor de primært holder til i dag), og ikke som tidligere planlagt flytte ind i Niels Bohr Bygningen (NBB), når den er bygget færdig i 2017.

NBB har ikke længere plads nok til at huse de fem SCIENCE-institutter, som er vokset de seneste år, og som efter den oprindelige plan skulle bo i bygningen. Det betyder, at flere af institutterne skal placeres i andre bygninger. Hvis både matematik og datalogi skulle bo i NBB, ville det betyde, at enten Kemisk Institut eller Niels Bohr Institutet skulle opdeles, hvilket ikke ville være optimalt. Derudover kommer NBB til at indeholde state of the art-laboratorier, og derfor er det oplagt, at de laboratorietunge institutter, Kemisk Institut og Niels Bohr Institutet, bliver huset i bygningen.

Ledelsen på MATH har iøvrigt givet udtryk for, at MATH gerne vil blive i HCØ-bygningen.

Flere MATH- og DIKU-ansatte har bedt om dokumentation for, at en MATH-DIKU-fusion vil forbedre de to institutters performance. Den kan vi ikke give. Men vi kan videregive erfaringer fra andre fusioner på SCIENCE, der viser, at der ofte er modstand mod institutfusioner, men at fusioner kan være med til at styrke forskningen og fundraisingen på nye fusionerede institutter.

I de tilhørende indlæg nedenfor fortæller SCIENCE-institutledere og SCIENCEs direktion om deres erfaringer fra NAT-LIFE fusionen og tidligere fusioner.

Fusionserfaringer – tillæg til denne kronik

LÆS: institutleder Arne Astrup om erfaringer fra Idræt og Ernæring.

LÆS: Institut for Matematiske Fag er en fusion af tre institutter.

LÆS: Institutleder Robert Feidenhans’l om sammenlægningen af fire institutter, der blev til NBI.

LÆS: Institutleder Svend Christensen om fusionerne, der skabte Institut for Plante- og Miljøvidenskab.

uni-avis@adm.ku.dk