Rektor garanterer fagligt forsvarlig ...

Samlingerne på Zoologisk Museum flytter ikke, før der er et sted at flytte dem hen. Det garanterede KU´s rektor Ralf Hemmingsen over for bestyrelsen på mødet den 15. september.

Skabelsesberetningen: En sand historie

Når den nye tids skabelsesberetning en dag skal skrives, bliver en central dato onsdag den 10. september 2008. For da blev strømmen for første gang sat til verdens største fysikeksperiment. Large Hadron Collider i forskningscentret CERN i Schweiz blev tændt. Og hvis alting går som forventet, kan fysikerne bruge den til endelig at forstå livet, universet og alt det der...

Ydmyg visdom

Slidte laboratorier giver dårlig kemi

Det er frustrerende at stå med en 20 år gammel slange hvor der ikke er hul igennem. Det er ligesom en basal egenskab ved en slange,« konstaterer kemistuderende Jakob Jakobsen tørt, og beskriver laboratoriestandarden på fjerde sal i bygning B på H.C. Ørsted Institutet som »noget fra Sovjetunionens fald«.

Nyt liv til HCØ

Der er ikke sket mange forandringer siden H.C. Ørsted Institutet første gang blev taget i brug, og moderne arkitektur a la KUA skal man lede længe efter i vandrehallen der binder de tre fløje sammen.

Farverne er holdt i grå og brune nuancer, og læsepladserne til de studerende langs den ene væg giver ikke meget ro til fordybelse når matematik-, fysik- og kemistuderende i et væk skal fra den ene ende af bygningen til den anden.

Fredagsbar åben igen

Det Naturvidenskabelige Fakultet så sig nødsaget til at lukke Cafeen? på Jagtvej fordi fakultetet skal spare på pladsen. Men nu er der fundet en midlertidig løsning.

Københavns Kommune har givet tilladelse til at opstille en pavillon på parkeringspladsen ved August Krogh Instituttet, skriver Scient – magasin for studerende på Naturvidenskab. Pavillonen kom på plads den 26. november og vil stå et år frem, så de studerende på Matematik, Kemi, Fysik og Datalogi igen kan få slukket tørsten.

Se www.scient.fsr.ku.dk.

Her er den nye dekan på Science

KU brugte 198.623 kroner på at indrykke jobannoncer for stillingen som naturvidenskabelig dekan - men universitetet endte med at vælge en erfaren insider.

Det er nuværende institutleder på Niels Bohr Instituttet John Renner Hansen, der de næste fem år skal lede naturvidenskabsfolkene på Københavns Universitet.

Erfaren mand i ny butik

Et kig ind i fortidens fryser

Da skybruddet ramte København lørdag eftermiddag den 2. juli 2011, var forskerne ved Center for Is og Klima mere lorne ved situationen end de fleste andre. I centerets kælder gemmer de nemlig på 130.000 år gammel is, der skal hjælpe med at forudsige fremtidens klima. Hvis strømmen på instituttet gik, ville det vigtige forskningsmateriale gå tabt.

Strømmen gik ikke, og isen er stadig at finde i fryseren, men lektor Jørgen Peder Steffensen påpeger usikkerhedens pudsighed:

Dem, der gemmer sig nede i dybet

Uden for Zoologisk Museum i Universitetsparken står store fiskeskeletter udstillet i vinduerne. Biolog, lystfisker og nu også redaktør af det nye store fiskeatlas over danske ferskvandsfisk, Henrik Carl, går hen ad gangen, hvor morgensolen gennemlyser kadaverne.

Han fortæller, at skeletterne er hentet frem fra magasinerne i anledning af den kommende reception for det nye atlas. Hans kontor er fyldt op med papkasser af den over 700 sider store rigt illustrerede bog, der er et resultat af seks års arbejde med at kortlægge udbredelsen af de danske ferskvandsfisk.

De huggede min øglefugl

Det er tydeligt, at palæontologen Niels Bonde brænder for sit fag, som han står der på Geologisk Museum og basker med armene og går i knæ. Han er ved at illustrere, hvordan man fandt fossilerne af en dinosaur liggende på sine æg.

Det gnistrer endnu mere i hans øjne, så snart talen falder på øglefuglen, Archaeopteryx.

Verdens nok mest berømte fossil, fundet i 1861 i Sydtyskland, blev set som ’the missing link’ mellem krybdyr og fugle.

Sensation: seje træer klarede istid

Ny forskning på Københavns Universitet viser, at der var skandinaviske nåletræer, som overlevede det ugæstfri klima gennem titusinder af år. Det er professor og dna-ekspert Eske Willerslev og hans team fra Grundforskningscenter for GeoGenetik på Statens Naturhistorisk Museum på Københavns Universitet, der står bag de opsigtsvækkende resultater, som nu offentliggøres i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.