Larm på IKK

Dørene åbnede med lyden af et trafikuheld. Ikke tilsigtet, men det kunne måske alligevel have været lydspor nok til en kulturfestival. Ikke desto mindre dj'ede Iben og Stine til overflod oppe fra gangbroen.

Vi bringer den musik, de opførte til Institut for Kunst og Kulturvidenskabs festival for avantgarden.

Brummen, rumlen, knasen, knitren og kommaer på KUA

Nye KUA ligner et regionshovedkvarter for en mobiltelefonproducent. Men du bliver ikke mødt med lyden af sirener, når du træder ind i et firmadomicil. Med mindre, det foregår om natten, og du har smadret ruden.

Men hos telegiganten ville de i hvert fald ikke lyse deres grå konferencesale og forbindelsesafsnit op med fyrfadslys. Det gør man på KUA. Det er en af de ting, du skal holde øje med, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er til avantgardefestival.

Litteraturforskeren der ser dobbelt

Litteraturforsker Poul Behrendt har opfundet begrebet læserkontrakten om den aftale læseren indgår med forfatteren, når hun træder ind i bogens univers. Bogens genrebetegnelse stemmer læseren til bestemte oplevelser: Skal man læse om virkelige eller fingerede hændelser?

KU-forsker belønnes af Iran

»Det er da en sensation, for pokker!« konstaterer Hemming Jørgensen.

I en time har han givet en nøgtern, nærmest klinisk beskrivelse af sit forskningsprojekt, som det sig hør og bør for en seriøs videnskabsmand. Men nu er han talt varm og etiketten er begyndt at slippe i kanten.

Ja, Humaniora nytter

I sommer rettede den tyske musikforsker Linda Maria Koldau, professor ved Aarhus Universitet, en skarp kritik mod dansk humaniora. Ifølge Koldau halter fagligheden i skandaløs grad, mens der hersker en ideologi »hvor varm luft klædes i store business-ord. Det skal regnes som ’tidssvarende’ og ’rettet mod det moderne arbejdsmarked’.«

Yngre forskere sætter liv i aldringsforskningen

De seneste måneder har således budt på flere forskellige initiativer arrangeret af et netværk af yngre forskere, som repræsenterer alle centrets fem programmer fordelt ud over både Det Sundhedsvidenskabelige, Det Humanistiske og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Formålet med netværket af ph.d.’er og postdoc’ere er at skabe en tværvidenskabelig platform på tværs af de forskellige programmer og at styrke de sociale forbindelser mellem yngre forskere, der sidder så forskellige steder som KUA, Panum, Bispebjerg Hospital, og Center for Sundhed og Samfund.

Lav en god plakat!

Sådan kan vi knække Humanioras legitimitetskrise

Humanistisk forskning synes at befinde sig i en legitimitetskrise, og den består i, at det omgivende samfund ikke lader til at anerkende relevansen og værdien af det, vi laver i vores forskningstid. Man kan få det indtryk, at mange i deres stille sind ville foretrække, at der var mindre snarere end mere forskning på humaniora, særligt hvis man byttede med mere undervisning eller forskning i andre områder. Krisen har givetvis mange årsager, men det ændrer ikke på, at der er noget vi selv kan gøre, og her er et bud.

Da Poul Villaume fik sin lyse idé

Få historiske emner er ladet med så meget politisk og følelsesmæssig spænding som Den Kolde Krig. Og hvor Syddansk Universitet har den omstride Bent Jensen som feltets spydspids, har Københavns Universitet en stor koldkrigskapacitet i professor Poul Villaume fra Saxo Instituttet.

LÆS: Bent Jensen kalde Villaume for en dygtig stalinist..

Da Vincent Hendricks fik sin lyse idé

Hvis man vil være professor i noget, skal man tænke noget om noget, som andre ikke har tænkt før. Og det skal helst være klogt. Men hvornår beslutter man sig for, at det er professor, man vil være - hvis man får lov - og at man vil bruge livet på at forske?

Der er professorer over alt på Københavns Universitet. Vi har i denne artikelserie håndplukket et udvalg af dem, og bedt dem fortælle os om, da de blev ramt af en lys idé. Og om hvorfor det i øvrigt er relevant for os andre at vide noget som helst om deres forskning.

Vågn op og tag stilling!

»Prøv nu at se de her sommerfugle for eksempel,« siger Erik A. Nielsen, mens han ser entusiastisk på mig. »Er de ikke fantastiske?«

Jeg har nu aldrig været så meget for insekter, må jeg indrømme, men naturens skønhed, såvel som skønhed i det hele taget, er en stor del af Erik A. Nielsens liv. Foruden en stribe sommerfugle ved vinduet er en hel væg beklædt med udklip fra den tyske biolog Ernst Haeckels bog om de dybt fascinerende kunstformer, der findes i naturen. Og det er da også lige præcis i skønheden, man skal lede efter Erik A. Nielsens livslange fascination af litteratur.