Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Ulf Hedetoft fortsætter som dekan på Humaniora

ANSÆTTELSE – Ulf Hedetoft har været konstitueret dekan på Humaniora siden august 2011. Nu bliver han ansat som fakultetes dekan for en femårsperiode.

Efter at have været uden officiel dekan siden Kirsten Refsing fratrådte stillingen i foråret 2011, kan KU i dag meddele, at Humanistisk Fakultet har ansat en ny dekan for perioden 1. maj 2012 og frem til 2017.

Ikke overraskende er valget faldet på Ulf Hedetoft, der siden august 2011 har fungeret som konstitueret dekan. Et enstemmigt indstillingsudvalg anbefalede Hedetoft, og i en¨KU-pressemeddelelse begrunder rektor Ralf Hemmingsen ansættelsen på følgende vis:

»Ulf Hedetoft er en internationalt anerkendt humanistisk forsker med bred ledelseserfaring fra universitetsverdenen. Jeg har tiltro til, at han kan styrke den akademiske udvikling på Det Humanistiske Fakultet og være med til at føre universitetets nye strategi, Strategi 2016, ud i livet,«

Ulf Hedetoft har i sin tid som konstitueret dekan for Humaniora delt vandene. Fakultets forskere roser ham, men, som UniAvisen blandt andet har beskrevet her og her, oplever han stor kritik fra det tekniske og administrative personale, som anklager ham for at have skabt ’et elendigt arbejdsmiljø.’

UniAvisen arbejder pt. på at samle reaktioner på ansættelsen af Ulf Hedtetoft. De vil i løbet af i dag kunne læses her på siden.

nicklas.lund@adm.ku.dk

Seneste