Lars Seier investerer i fotonkanon udviklet på KU

Med kvantecomputeren vil det potentielt blive muligt at løse opgaver, det ikke er muligt at regne på med vores traditionelle computere.

Der er dog et problem: Ingen har endnu fremstillet alle de hardwarekomponenter, der skal sidde i sådan én.

Udviklingen er dog nået dertil, at i det mindste én af komponenterne – en specielt udviklet chip – er modnet til at blive solgt på kommercielle vilkår. Det er sket i fysiklaboratorier på Niels Bohr Institutet (NBI) ved Københavns Universitet (KU).

De to kvanteforskere – begge fra NBI – professor Peter Lodahl, der er leder af Quantum Photonics Group, og lektor Søren Stobbe, Institut for Kvanteoptik, har startet deres eget firma ‘Sparrow Quantum’ med henblik på at kunne sælge chippen.

Den tidligere direktør i Saxo Bank, Lars Seier, har efterfølgende investeret et ‘to-cifret millionbeløb’ i virksomheden. Ifølge de to forskere skal pengene gå til kommercialisering og ikke til yderligere udviklingsarbejde, men derudover er de tilbageholdende med kommentarer til selskabets økonomi.

Det har ikke været muligt for Uniavisen at dechifrere, hvad ‘et tocifret millionbeløb’ dækker over.

Indskuddet til Sparrow Quantum er kommet i stand via ’Seier Capital’, som Lars Seier er administrerende direktør for. På den måde er Seier Capital blevet en del af ejerkredsen for Sparrow Quantum.

Salg målrettet forskergrupper

Quantum Sparrows første produkt bliver en chip. Den har fået det populære navn ’fotonkanon’, fordi den kan afgive fotoner – der udgør grundbestanddelen i lys – en ad gangen og på en kontrolleret måde i antal og retning. Det er afgørende vigtigt, når forskerne vil bruge fotoner som regnekraft i en kvantekomputer.

Det bliver næppe ‘Maren i Kæret’, der vil anskaffe sig sådan en.

»Chippen har primært andre kvanteforskeres interesse. Vi vil markedsføre den i løbet af de kommende måneder samtidig med, at vi videreudvikler dens koncept og forhåbentlig får løbet gang i vores ide om at skabe et fælles ’blueprint’ (en overordnet arkitektur for virksomheden, red.), der skal gøre det klart, hvordan fotoner kan indgå i fremtidens kvanteteknologi,« siger Søren Stobbe.

En kvantecomputer er kun ét eksempel på den teknologi, der er på vej, men den fremhæves ofte som eksempel på kvanteteknologiens muligheder.

Spredt rundt i verden sidder mange tusinde højt specialiserede forskere og arbejder med kvanteforskning, som er selve forudsætningen for en dag i fremtiden – måske inden for 10 år – at kunne realisere kvanteteknologien.

Om de to kvanteforskeres mission for at sælge chippen siger Peter Lodahl:

»Det vil give forskningsgrupper verden rundt en unik mulighed for at eksperimentere med ny kvantehardware. Det er nødvendigt for at kunne udvikle kvanteteknologien yderligere; det vil sige langt ud over de grænser som det er muligt for os selv at gøre det,« siger Peter Lodahl.

10 års intens grundforskning bag

Ifølge Peter Lodahl er chippen og Sparrow Quantum resultatet af 10 års ‘hård grundforskning’. I den proces har de to forskere udtaget flere patenter, som deres firma har opnået licensrettigheder til fra KU.

Det har ikke været muligt for Uniavisen at få en kommentar fra Lars Seier om hans motiver til at gå med i Sparrow Quantum. I en pressemeddelelse fra virksomheden står der, at han håber, at salget af chippen er et af de første skridt i retning af at udvikle superhurtige kvantecomputere, lave ubrydelig kryptering og måske oven i købet et kvantebaseret internet.

Peter Lodahl og Søren Stobbe bad om hjælp fra de to iværksættere Søren Kenner og Leif Helth-Jensen til at starte deres firma. De to serielle iværksættere brugte blandt andet deres forretningsforbindelser til at få Seier Capital til at interessere sig for deres firma.

Læs mere:

»Den interne proces var ekstrem. Vild og blodig«

anfj@adm.ku.dk