Et Bæredygtigt Universitet: KU skal gå forrest i klimakampen

Det burde fylde hele dagsordenen. Men i dag fylder bæredygtighed langt fra nok i bestyrelsens arbejde.

Sådan lyder det fra Jens Friis Lund, professor i politisk økologi, SCIENCE, og Sophie Wennerscheid, lektor i nordisk litteratur, NorS.

De stiller op som spidskandidater til KU’s bestyrelse for den nye liste Et Bæredygtigt Universitet og vil kæmpe for, at bæredygtighed i fremtiden kommer til at gennemsyre alle KU’s aktiviteter.

»Vores mission handler om bæredygtighed i tre forskellige dimensioner: Klimamæssig bæredygtighed, menneskelig bæredygtighed og akademisk frihed til at skabe bæredygtighed uden for universitetet,« siger Jens Friis Lund, der er nummer et på den rangordnede liste.

Menneskelig bæredygtighed handler om, at trivslen skal være i top. For ifølge de to spidskandidater er det en forudsætning for at kunne lave forskning og uddannelse af høj kvalitet.

Vi har en helt unik position på universitetet – den skal vi udnytte til at skabe viden

Jens Friis Lund, professor i politisk økologi, SCIENCE

Og så er der den akademiske frihed. Den kæmper de øvrige VIP-lister også for at bevare – blandt andre listen Inddrag Forskerne!, der i forbindelse med KU’s 2030-strategi argumenterede for, at krav om at inddrage bæredygtighed i forskning netop ville kompromittere den akademiske frihed.

LÆS OGSÅ: Bestyrelsen skal ikke detailstyre forskning og undervisning

»Vi er helt enige i, at vi ikke skal detailstyre forskningen. Men forskning finder altid sted inden for rammevilkår. Og vi bør som universitet aktivt arbejde for at skabe de bedst mulige rammer for at sikre, at vi som universitet bidrager til at skabe mere bæredygtige samfund,« siger Jens Friis Lund og fortsætter:

»Det nytter ikke noget, at vi bliver en kopi af, hvad man udvikler af viden i det offentlige eller private. Vi har en helt unik position på universitetet – den skal vi udnytte til at skabe viden,« siger Jens Friis Lund.

Med den meget brede forståelse af bæredygtighed, opfordrer de to spidskandidater også til, at universitetet i højere grad tænker alle fagligheder og kompetencer ind i den grønne omstilling.

»Debatten om bæredygtighed foregår ofte i de naturvidenskabelige fag. Men bevidstheden om bæredygtighed er noget, som hører til i vores tanker, værdier og forestillinger. Derfor har vi brug for at tænke humaniora ind i omstillingen,« siger Sophie Wennerscheid.

»Og det er enormt vigtigt at understrege i en tid, hvor humanister har svære kår. Vi ser et stort potentiale for tværfagligt samarbejde, for det her er en opgave, der skal løses i fællesskab.«

Mindre snak, mere handling

I dag er der rigtignok snak om både grøn omstilling og større trivsel fra KU’s ledelse, siger de to kandidater. De mener dog ikke, at det er nok.

»Vores universitet bør stå meget tydeligere frem og gøre mere for at vise, at vi som vidensinstitution går forrest i den grønne omstilling,« Sophie Wennerscheid.

Der er med andre ord for meget snak og for lidt handling på KU’s klimaambitioner, mener de to kandidater.

»Det skal være en demokratisk proces, præcis hvordan vi omsætter ambitioner til handling. Men jeg kunne godt tænke mig, at klima i højere grad kom til udtryk på alle niveauer. Her snakker vi alt fra flere vegetariske kantiner til bæredygtige løsninger i universitetets bygninger,« siger Sophie Wennerscheid.

Det gælder også den menneskelige bæredygtighed, hvor snak om trivselskrise bør omformes til reel handling.

»Det er helt grundlæggende, at folk ikke render rundt og er stressede eller på anden måde mistrives. Det er en forudsætning for at levere den høje kvalitet, vi gerne vil kunne,« siger Jens Friis Lund, der mener, at man bør trække på KU’s interne kompetencer i at øge trivslen.

»Vi har en masse mennesker, der forsker i trivsel på KU. Hvorfor ikke bringe dem i spil,« spørger han.

Hvor blev den grønne omstilling af?

Jens Friis Lund og Sophie Wennerscheid har på hver sin måde været involveret aktivt i den grønne omstilling på Københavns Universitet. For begges vedkommende, var det følelsen af, at der ikke bliver gjort nok, der fik dem til at stille op til bestyrelsesvalget i år.

»For mig at se startede samtalen om den grønne omstilling på universitetet for alvor gennem studenterstrejkerne i 2019, men de senere år synes jeg, at den er forsvundet lidt fra dagsordenen igen,« siger Jens Friis Lund.

Det er problematisk, at bæredygtighed ikke indgår som et selvstændigt, strategisk mål i KU’s handleplan for 2030

Sophie Wennerscheid, professor i nordisk litteratur, NorS

Han har som professor både været involveret i at fastlægge KU’s overordnede klimamål og i bæredygtighedsprocessen på SCIENCE, hvor han sad i bæredygtighedsudvalget i tre år. Desuden har han bidraget med viden til Den Grønne Ungdomsbevægelse og hjulpet med at organisere deres demonstrationer.

»Det er ærgerligt og trist, at samtalen er svundet ind, og det er den væsentligste grund til, at jeg nu har besluttet mig for selv at stille op til bestyrelsen,« siger han.

Sophie Wennerscheid har siddet i Akademisk Råd siden 2021, og her har hun ofte diskuteret universitetets grønne omstilling med sine kollegaer. Hun har desuden været Humanities Fellow på Center for Applied Ecological Thinking (note: nyt videnscenter under KU, hvor humanistisk forskning skal bringes i spil i forhold til den grønne omstilling) sidste år.

»Jeg mener for eksempel, det er problematisk, at bæredygtighed ikke indgår som et selvstændigt, strategisk mål i KU’s handleplan for 2030. Jeg er meget enig med de studerende, der har protesteret mod netop det,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Studerende protesterer mod manglende klimaambitioner i KU’s strategi

For mange mænd i toppen

Et Bæredygtig Universitet er ikke de eneste, der slår sig op på at ville gøre KU grønnere. Så hvordan adskiller de sig fra de øvrige VIP-lister?

»Vi adskiller os på spørgsmålet om bæredygtighed. Selv om de andre taler om det, synes jeg ikke, det fremstår særlig stærkt. Og hvis vi ser på, hvordan bestyrelsen har arbejdet med bæredygtighed i den sidste valgperiode, synes jeg heller ikke, det træder tydeligt frem,« siger Jens Friis Lund.

Begge kandidater peger desuden på, at Et Bæredygtigt Universitet har større diversitet blandt kandidaterne på deres liste – særligt i form af stillingskategorier. Et Bæredygtigt Universitet har både ph.d.-studerende, postdocer og professorer på listen.

»Det er lidt uheldigt, at det som regel kun er meget veletablerede forskere, der kommer i bestyrelsen. Det giver en skæv balance, når det kommer til at forstå, hvilke udfordringer vi står med som undervisere,« siger Jens Friis Lund.

På ét punkt ser de tre hovedlister dog fuldstændig ens ud, påpeger Sophie Wennerscheid.

»Alle hovedlisterne på VIP-siden har stillet med en mandlig spidskandidat fra SCIENCE og en kvindelig kandidat på andenpladsen. Det synes jeg er en ærgerlig fordeling, som tydeligt viser, at vi også skal arbejde med ligestillingen på KU,« siger hun.

Jens Friis Lund er enig, men understreger, at Et Bæredygtigt Universitet ønsker at fungere som et kollektiv til trods for, at de er stillet op med deres kandidater i rangorden.

Frygter A- og B-hold

Årets univalg rammer midt ned i en omfattende administrationsreform. Der skal spares 300 millioner, og ifølge KU’s ledelse skal en ny administration have større sammenhængskraft, blandt andet gennem fælles, administrative servicecentre.

»Vi er ikke glade for ideen om enorme servicecentre. Det kan resultere i, at både studerende og ansatte mister kontakt til deres lokale administration. Det er helt afgørende, at vi bibeholder det tætte forhold til administrationen, vi har i dag,« siger Sophie Wennerscheid.

Det er helt afgørende, at vi bibeholder det tætte forhold til administrationen, vi har i dag

Sophie Wennerscheid, professor i nordisk litteratur, NorS

Ifølge Jens Friis Lund kan en større centralisering af administrationen betyde, at VIP og TAP kommer længere fra hinanden.

»Hvis VIP og TAP adskilles i det daglige, er jeg bange for, at det kan resultere i at KU bliver en arbejdsplads med et A- og B-hold,« siger han.

Han mener desuden, at man ledelsen bør holde igen med »reformiveren.«

»Jeg kan sagtens se, at der kan være en pointe i at skabe besparelser i administrationen. Men jeg mener også, man bør være opmærksom på, hvilken uro og stress, en sådan omstrukturering bidrager til,« siger Jens Friis Lund, der påpeger, at administrationsreformen blandt andet kommer oven i en omfattende kandidatreform.

Drømmen om et liv på landet

Når de to kandidater ikke enten underviser, forsker eller kæmper for at blive valgt ind i KU’s bestyrelse, er det ofte en kærlighed til naturen, der præger deres private liv.

»Jeg går ture i Amagerfælled, mens jeg lytter til podcasts. Og så læser jeg en hel masse, men det kommer måske ikke som den store overraskelse fra lektoren fra litteratur,« griner Sophie Wennerscheid.

Hun har boet i Danmark de sidste fire år. Oprindelig kommer hun fra Tyskland, og før sin ansættelse på KU underviste hun i nordisk litteratur i Belgien.

»Jeg bor i byen, men lige nu går jeg faktisk og drømmer om at flytte på landet. Jeg har kig på en lille by i nærheden af Roskilde, hvor der er et grønt bofællesskab. Der kunne jeg godt tænke mig at bo en dag,« siger hun.

»Der er vi helt på bølgelængde,« siger Jens Friis Lund og fortsætter:

»Jeg skal faktisk ud at kigge på en gammel gård i morgen. Vi er en gruppe venner, der håber at kunne etablere et oldekolle, et bæredygtigt og grønt bofællesskab, hvor vi kan have vores tredje alder.«

I dag bor Jens Friis Lund med sin familie på Nørrebro og bruger en stor del af sin fritid på aktivisme.

»Jeg er aktiv medborger i mit samfund. Jeg har blandt andet været med til at stifte et frivilligt grønt forskernetværk uden for universitetet. Tidligere har jeg også været med til at arrangere nogle af de store klimademonstrationer i København.«

Husk at stemme i valgperioden fra den 20. til den 24. november.