Hun redder verden en lille smule hver dag på Frue Plads

Jeg kom til Danmark som otteårig på grund af min danske stedfar, som var Danida-mand. Han arbejdede for Udenrigsministeriet og var udstationeret i Kenya, hvor han forelskede sig i min biologiske mor. Da hans kontrakt udløb, skulle de finde ud af, om de ville blive i Kenya eller tage til Danmark. De valgte det sidste. Jeg har altid været optaget af idealet om at hjælpe andre og prøve at gøre en forskel. Det ligger dybt i mig. Måske skyldes det min opvækst på en kaffeplantage på skråningen af Mount Kenya med stærkt begrænsede økonomiske midler. Da jeg kom til Danmark, tog det mig kun tre måneder at lære dansk med min stedfars hjælp. Han elskede at lave lektier med mig. Når der er nogen, der håndholder og støtter dig, er alting noget lettere.

Det var sjovt at være med i Masterchef, selv om formatet ikke matcher mit temperament.

Jeg har en international uddannelse fra CBS og RUC og vidste, at når jeg var færdiguddannet, ville jeg prøve at redde verden. I mit første job blev jeg udstationeret i Zimbabwe for at lave lobby- og kommunikationsarbejde for en NGO. Jeg delte oplevelsen med min mand og vores datter Naja, der var knapt to år dengang. Det var virkelig spændende at arbejde med humanitære projekter og komplekse udviklingsproblematikker i landet, der under Robert Mugabe havde verdens højeste inflation. Da det var værst, var mine kollegaer hårdt ramt. Når de skulle på arbejde om morgenen, havde de råd til busbilletten. Når de skulle hjem, var prisen næsten fordoblet. Desuden gjorde handelsembargoer det meget vanskeligt at skaffe dagligvarer, så ud over at passe vores datter brugte min mand en stor del af sin tid på at skaffe mad og andre fornødenheder, for man stod i kø i timevis for smør, æg, mælk og benzin. Her gik det op for mig, hvor komplekst udviklingsarbejde kan være i lande med politisk undertrykkelse, polarisering og menneskerettighedskrænkelser.

Da jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne redde verden, besluttede jeg at søge andre karriereudfordringer med min kommunikations- og marketingbaggrund. Jeg fik job i  olie- og gasindustrien, hvor de havde brug for en kommunikations- og marketingkonsulent til at formidle sexy historier om deres komplekse rørsystemer til offshore- og energisektoren. Jeg var sådan set god til det og fik historier bragt i forskellige olie- og gasmagasiner, men jeg mærkede snart, at selv om jeg godt kan skrive om tekniske produkter, ligger min passion i at arbejde med mennesker, HR og talentudvikling. Derfor skiftede jeg atter karrierevej.

Når man ansætter en international medarbejder, er det ikke bare den person, der skal forske på KU, der har brug for hjælp til at finde sig til rette i Danmark, men også deres partner. Masser af data viser, at hvis den medfølgende spouse til en international medarbejder ikke trives, er der stor sandsynlighed for, at parret ender med at forlade landet igen. Så mister KU en ansat, og det har måske været en dyr rekrutteringsproces. Derfor er det afgørende, at integrationen lykkes for begge parter. En vigtig brik er, at partneren falder godt til og kan forfølge sin egen karrierevej. Der er cirka 5.000 forskere på KU, heraf 3.000 internationale ansættelser. Op imod 40 procent af dem medbringer en partner. De har ofte børn, og mange af dem er højtuddannede. Og når forskeren har travlt med at forske og måske forfølge en Nobelpris, skal partneren også trives. Der kan vi hjælpe med alt det praktiske og rådgive om jobsøgning i Danmark.

Rigtig mange af vores internationale forskere og deres partnere bliver overvældet, når de kommer til Danmark over, hvor lille landet er. Mange opfatter danskerne som kolde. Jeg siger altid til dem, at vi snarere er reserverede end kolde. Når de lærer os at kende, er det noget helt andet. Der er flere områder, der er udfordrende, når udlændinge kommer til Danmark: sprog, integration og netværk, bolig og skole, familie og kultur. Siden 2013 har KU udbudt Dual Career Services, og det er herigennem, vi giver den medfølgende ægtefælle karrierevejledning, hjælper med jobsøgning og netværksdannelse, cv-optimering og meget mere. Der er en ret speciel arbejdsmarkedskultur i Danmark, hvor man bliver ansat på udviklingspotentiale og personlighed, ikke på kompetencer alene. Det overrasker mange.

Jeg er meget nørdet omkring sprog. Engang kunne jeg tale rigtig mange sprog, nu holder jeg mig til engelsk og dansk og en lille smule turistswahili. Jeg troede, jeg skulle være oversætter, da jeg oprindelig valgte at læse engelsk og fransk på CBS. Men så fandt jeg ud af, at teknisk sprog og oversættelse slet ikke var noget for mig. Jeg brændte ikke for at vide, hvad en tagrendekant hedder på fransk, og det er jeg stadig lykkeligt uvidende om. Der var mange, der var meget dygtigere end mig, og jeg besluttede mig for at afslutte min bachelor på CBS i erhvervssprog, engelsk, fransk og marketing for så at tage min kandidat på RUC i stedet.

Min nabo tilmeldte mig Masterchef, uden at jeg vidste det. Jeg elsker at lave mad. Det fandt min nabo ud af for mange år siden, og hun havde kontaktet programmet, der ringede en dag og spurgte, om jeg ville være med. Jeg tror, jeg var med i et afsnit eller to, inden jeg røg ud. Nogle af de ting, vi skulle lave, gav ikke mening for mig. Hvem i alverden laver en Baked Alaska til hverdag? Hvem siger, nu skal jeg lave noget lækker mad til min familie, så jeg tager lige i Netto efter flydende nitrogen og hvid trøffel? Come on. Hvorfor skal madlavning være et hastværk, hvor man springer rundt i køkkenet? Jeg bryder mig ikke om at lave mad på den måde, men det var sjovt at være med, selv om formatet ikke matcher mit temperament.

Min mand og jeg elsker at sejle fra Vestsjælland i vores sejlbåd. Jeg har sejlet rigtig meget i Danmark, og hvis jeg skulle pege på et par yndlingssteder, må det blive Bornholm og Nekselø, der ligger i Sejerøbugten. Der er så smukt. Vi har en Laurin 32, en sejlbåd på knapt ti meter. Jeg har ikke duelighedstegn, men jeg synes klart, at jeg er en right wing i verdensklasse. Det, der er allermest fantastisk, når man kommer til en ny havn, er at opleve den pli og kultur, der hersker i miljøerne. Folk hjælper hinanden. Engang på Sejerø stod jeg og kokkererede, og det duftede så kraftigt, at vores naboer spurgte, hvad jeg havde gang i, der duftede så godt. Det er bare en lille kødsovs, svarede jeg, men de sagde, at deres kødsovs sgu ikke duftede sådan. Så byttede vi, og vi fik noget lækker vin til gengæld.

Nu, hvor mine børn er blevet store, ville jeg have en ny hobby. Jeg startede sidste år med at spinne, og det gør jeg nu tre til fire gange om ugen. Det er dejligt at få pulsen op, og jeg tror, det er rigtig godt for sådan en lille taste- og snakkemus som mig. Når jeg spinner, kan jeg ikke taste. Eller snakke.

Som TAP’er på KU understøtter og bidrager vi til excellent forskning. I International Staff Mobility hjælper vi utallige internationale forskere og deres familier med alverdens praktiske spørgsmål om stort og småt. Jeg har været her i ni år, og jeg bliver stadig mesmerized over stedet her. KU er så stort, komplekst og historisk. Hvis der er et sted, der ikke står stille, er det Københavns Universitet. Og jeg tror, det er derfor, at jeg har været her i ni år. Her er ikke to dage, der er ens. Jeg synes, at jeg i dette job har fundet en god kombination af min passion og det, jeg er god til. Det fantastiske ved mit arbejde er, at jeg kan gøre så meget på mikroniveau. Når vi snakker om at redde verden, er vi på makroniveau, og så mister man ofte pusten. Der foregår mange ting i verden, vi ikke har kontrol over. Her føler jeg faktisk, at jeg har mulighed for at gøre en forskel, ikke bare en gang imellem, for mine kollegaer og jeg gør en reel forskel for folk hver eneste dag.