Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Dimensionering: Er ræven sat til at vogte høns?

DEBAT - Går uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen Ingeniørforeningens ærinde i hele dimensioneringssagen?

Deadline havde for nylig Jesper Tynell i studiet til debat om hans nye bog om embedsmændenes politiske værktøjskasse, hvor man blandt andet finder ‘kunsten at regne baglæns’, ‘politik forklædt som teknik’ og ‘sløring af interesser’.

Ser man på planen for dimensionering af de videregående uddannelser i dette lys, ender man med at spørge, om man har sat ræven til at vogte høns.

Kunsten at regne baglæns handler om at fremstille tal på en måde, der får en given sag til at fremtræde i så dårligt lys, at politisk handling er påkrævet.

Uddannelsesministeriet har begrundet planen om massive nedskæringer på særligt de humanistiske uddannelser med statistik, der gør det muligt at hævde et generelt arbejdsløshedsproblem. Sagen ville, som det er dokumenteret af universiteterne, se anderledes – måske ligefrem mindre problematisk – ud, hvis andet statistisk materiale var anvendt.

Kunsten at forklæde politik som teknik kan opleves i rapporterne fra Produktivitetskommissionen og Udvalget for kvalitet og relevans, der drukner debatten i tal. Sammen med arbejdsløshedsstatistikker bruges uddannelsernes gennemsnitlige lønniveau som indikator på produktivitet, der sættes lig med samfundsmæssig betydning.

Sindrige beregninger skal overbevise befolkningen om, at uddannelsesdebatten her hviler på den højeste sagkundskab, og blandt forfatterne findes da også både økonomiske vismænd og velrenommerede professorer. Derfor fremstår rapporterne ikke umiddelbart som partsindlæg, om end de drager konklusioner, der nøje passer til opdragsgiverens politiske linje.

Rapporterne er imidlertid ikke hævet over enhver mistanke. For eksempel har professor Heine Andersen påpeget, at der ikke findes empirisk belæg for, at sammenhængen mellem løn og produktivitet overhovedet kan måles, når det handler om symbolarbejde, administrativt arbejde og ledelse (Information 07.01.2014). Det er ikke desto mindre en af de teknikker, der bruges til at miskreditere humanistiske uddannelser.

Kunsten at sløre interesser kan ifølge Tynell bestå i at lancere et politisk tiltag på falske forudsætninger. I dimensioneringens tilfælde sælges planen som en ansvarlighedens politik, og fra den ansvarlige minister lyder det mekanisk, at ingen længere skal uddannes til arbejdsløshed.

Dog: Hvis arbejdsløshedstruslen var problemet, burde fag som dansk, engelsk og fransk med aktuel ledighed på under 4 procent (jf. humanioradekan Ulf Hedetoft, Politiken, 21.10.2014) vel ikke beskæres med 30 procent? Er der andet og mere på spil end ministerens fornemmelse for ansvar? Vi tror det.

Planen opfylder nemlig også et hedt ønske fra en række interesseorganisationer om at flytte studiepladser fra humanistiske til tekniske og naturvidenskabelige fag. Det gælder for eksempel IDA – En moderne interesseorganisation for tekniske og naturvidenskabelige akademikere.

IDA fik i juni 2014 – inden detaljerne i ministerens metode var offentligt kendt – foretaget en spørgeskemaundersøgelse, hvis resultat blev offentliggjort på organisationens hjemmeside først i oktober, præcis da dimensioneringsdebatten begyndte at rase.

Resultatet fremhæves som bevis på befolkningens opbakning til ministerens plan for et styret optag på ‘beskæftigelsessvage studier’. Også IDAs formand Frida Frost tilslutter sig varmt ministerens udspil, der er »en håndsrækning til den hjemlige vækst, men i den grad også til de forældre, der de kommende år skal sende deres børn videre i uddannelsessystemet.«

Det er her værd at huske på, at Sofie Carsten Nielsen op til valget i 2011 var ansat som politisk fagchef i IDA, hvor hun – ifølge fagbladet Ingeniøren (03.02.2014) – i tæt samarbejde med Frida Frost og hovedbestyrelsen var en væsentlig kuglestøber i det politiske arbejde med at få uddannet flere kvalificerede folk inden for teknik og naturvidenskab.

Man kunne få den tanke, at det er IDAs politiske målsætninger, der udgør dimensioneringens nulpunkt, det vil sige det punkt, hvorfra ‘kunsten at regne baglæns’ starter. Og at selv nok så saglige argumenter mod planen – uanset lødighed – på den baggrund aldrig vil få vægt.

Folketingets hjemmeside står aktuelt om Sofie Carsten Nielsens aftale med tidligere arbejdsgiver: »Orlov på 4. år fra job som politisk fagchef i Ingeniørforeningen, IDA, gældende fra den 15. september 2011.«

At se uddannelsesministeren – på orlov fra en bestemt interesseorganisation – føre en politik, som tiljubles af selvsamme interesseorganisation vækker bekymring for den demokratiske samtale i dette land. Ikke mindst samtalen om, hvordan vi indretter et uddannelsessystem, funderet på brede samfundsinteresser snarere end særinteresser.

uni-avis@adm.ku.dk

Seneste