Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Ynkeligt!

SYNSPUNKT - Debatten om tyskfaget fortsætter. Studerende Knud Haugmark mener, at ledelsen på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk spiser ham af med selvfedt pral i stedet for at forklare, hvorfor hovedparten af undervisningen på bachelordelen i tysk faktisk gennemføres på dansk.

Den tre mand høje studieledelse, fra studieleder over institutleder til studienævnsformand lægger sig i selen for at snakke sig uden om min konkrete og faktuelt funderede kritik af tyskstudiet i U.A. den 5. maj 2011, (”Undskyld, men jeg læser altså tysk!”), som til min overraskelse har vakt genklang i udlandet også.

LÆS: Institutledelsens svar på Knud Haugmarks første indlæg

Jeg skal undlade at kopiere ledelsens hovski-snovski holdning, hvor man antyder, at jeg har misforstået det hele og i øvrigt mangler ”indsigt i kompleksiteten” af oversættelsesdisciplinen. Jeg har til nu gennemført mit studium praktisk taget uden forsømmelser, på under normeret tid, med pæne karakterer og har ikke misforstået noget som helst. Men for at undgå misforståelser skal et par kendsgerninger sættes på plads.

Ikke ny professor, men gammel vin på ny flaske

Institutleder Mogensen, en udmærket germanist, hvis indsats nok kunne bruges i undervisningen, og hans tro væbnere påstår, at det for nylig ”er lykkedes tyskfaget at få ansat en ny professor”.

Sagen er, at man efter to års sagsbehandling har forfremmet en mangeårig ansat, som nu kan glæde sig over en fin titel og højere løn. Den altså slet ikke ”nye” professor holdt sin tiltrædelsesforelæsning på engelsk, underviste en del på et forståeligt dansk og er i øvrigt uddannet i historie. Valget er ingen overraskelse for stillingsopslaget fra 2009 var nærmest skræddersyet til den flinke og kloge mand, men instituttet havde naturligvis været bedst tjent med en germanist. Historieprofessorer hører andetsteds hjemme.

De tre ledere medgiver, at en stor del af tyskstudiet består af alt muligt andet og man nærer tilsyneladende et fromt håb om at uddanne en slags erhvervsrettede, akademiske altmuligmænd på samme tid, som man før koncentrerede sig om sproget. Men på de såkaldte erhvervsprofiler på kandidatdelen spilder man både de studerende tid og statens penge. På ”Oversættelsesstudier” læser alle mulige sprog sammen og de studerende får ikke anvendelige kompetencer inden for oversættelse af særlige teksttyper, kun teorier. Der er tale om økonomisk betinget samlæsning, med andre ord: en respirator til en institut med for mange ansatte og for få studerende. Det samme kan siges om det afkog af lærernes gulnede notater, som markedsføres som erhvervsprofilen ”Europæisk Kulturhistorie”. Undervisningen er på ingen måde forskningsbaseret, hovedkravet til universitetsundervisning. Det er i bedste fald en eufemisme, når institutlederen & co. hipt kalder det ”Europastudier”.

Enhver kan gå ind fra gaden og bestå eksamen

Det er en slem undervurdering af læsernes intellektuelle niveau, når man henholder sig til, at ”de studerende udprøves både skriftligt og mundtligt under medvirken af Videnskabsministeriets nationale censorkorps i tysk”. Ja, hvem skulle det lissom ellers være? Det er ikke betryggende og endnu mindre et argument, for censorkorpset udgør ingen garanti for niveauet for prøverne.

Når studieledelsen skriver, at ”tysk sprogfærdighed står centralt gennem hele uddannelsen”, så kan det undre, at hovedparten af undervisningen på bachelordelen faktisk gennemføres på dansk. Det slår man sig forundret på lårene af grin over på tyske universiteter. Såvel den afsluttende opgave på BA-delen som specialet kan afleveres på dansk eller tysk efter eget valg, for øvrigt.

Jeg fastholder, at enhver kan gå ind fra gaden og bestå den afsluttende BA 24-timersprøve i oversættelse fra dansk til tysk. Det kræver blot, at man kender en, der vil hjælpe, eller vil betale for det. Heldigvis har otte ud af 32 nye BA-studerende i år valgt muligheden for at aflægge en rigtig eksamen under opsyn. Men det vil ikke fremgå af deres eksamensbevis, desværre.

Lingua djoefiana fra ledelsen

Trojkaens selvfede praleri får mig ikke til at vakle i min kritik af tyskstudiet på KU. Især ikke når de besværgende fagter er vakuumpakket i nudansk ordgylle, som at studierne skal ”udvikle sig til moderne og dynamiske studier, som aktivt er i dialog med det omgivende samfund”, opøve ”de studerendes evne til tværfagligt samspil” eller til at ”forholde sig kritisk, metodisk og strategisk til hjælpemidler”. Helt ærligt, hvordan forholder man sig altså lige ”strategisk” til sin ordbog?

Sammen med et opblæst ordvalg som erhvervsparathed, dimension, kompetence, kompleks, dynamisk, globaliserede dit og dat, stedprøver osv. plaprer de tre store kanoner løs på meningsløst lingua djoefiana og bestryger de sagesløse læsere med salver fra arsenalet af tidens tanketomme buzzwords.

Hvis tyskfaget skal have en fremtid på Københavns Universitet skal der ryddes grundigt ud i ledelsen og omfanget af administratorer skal reduceres til det absolut nødvendigste. Det bedste vil være, at få tilført nyt blod fra udenlandske fagfolk. De vil forhåbentlig ikke være fedtet ind i blæret managementretorik og kan derfor bedre tænke nyt, fagligt og visionært.

PS: Jeg skrev i artiklen den 5. maj, at instituttet var befolket af fagfolk fra dansk. Det er ikke korrekt. Jeg beklager fejlen.

Seneste