Vi vil have uddannelser uden lommeregnerlogik

24/11-10 kl. 12:10 Debat / Hum

DEBAT - »Det ærgrer mig, at man på Humaniora har så travlt med at lave en ny uddannelsesstruktur, at man sætter medinddragelse og faglighed over styr,« skriver valgkandidat for Humrådet.

af Catherine Lind, stud. mag i engelsk og statskundskab, kandidat for Humrådet til Akademisk Råd

Vi humaniorastuderende har i de sidste måneder kunne læse historier i pressen om lukningstruede fag og konsekvenserne deraf.

Det hele bunder i dekanens ønske om at reformere, sammenlægge og lukke uddannelser på humaniora og skabe 'Fremtidens uddannelseslandskab', som det så fint hedder.

Ordet reform klinger hult, når det mere betyder nedskæring end udvikling. Og jeg er ikke i tvivl om, at der er et økonomisk incitament bag uddannelsesplanen.

Lommeregnerlogik

At bruge ordet reform som grundlag for at slå fag som finsk og lingvistik sammen holder ikke.

Finsk har ligesom alle de andre sprogfag fokus på både sprog, litteratur, kultur og samfund og skal nu ind under lingvistik, der beskæftiger sig med sprogopbygning, udvikling af sprog og fællestræk sprogene imellem.

En sådan sammenlægning må da være mere baseret på lommeregnerlogik end faglighed.

Vi gør vores

I Humrådet, som er sammenslutningen af fagråd på Humaniora, har vi gennem hele efteråret forholdt os yderst kritisk til de sammenlægninger, der sker hen over hovedet på de ansatte og os studerende.

Vi har afholdt debatarrangementer om dekanens udspil, vi har lavet et høringssvar, diskuteret strategien via Humrådets pladser i Akademisk Råd og har på det månedlige dialogmøde problematiseret uddannelseslandskabets kassetænkning over for dekanen.

Og selvom høringsfristen er afsluttet, vil vi i Humrådet fortsat gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at de humaniorastuderende får indflydelse på fremtidens uddannelser.

Dekanen har travlt

Desværre er vores dekan mere end fast besluttet på, at den nye uddannelsesstruktur skal være klar, inden hun går på juleferie.

LÆS: Dekan Kirsten Refsings svar

Hun har derfor udmeldt, at den nye reform præsenteres den 10. december og at et administrativt organ herefter skal sørge for implementeringen.

Her synes jeg, det er vigtigt at have i baghovedet, hvordan andre fakulteter og universiteters processer er forløbet, når det drejer sig om noget så vigtigt som uddannelsesstruktur.

Processen tager tid

På Jura tog det to år at få en studiereform, på Aarhus Universitet påbegyndte man en faglig udviklingsproces for over et år siden, og den er ikke færdig endnu, på RUC startede man i 2008 en uddannelsesreform, der stadig ikke er færdigimplementeret.

Sidst men ikke mindst har vores eget universitet også startet en uddannelsesreform: Det første spadestik var 'innovationscampen' i Den Grå Hal, hvor de studerende blev spurgt til råds om fremtidens uddannelser.

En god og inddragende proces tager tid, men Humanioras dekan vil altså have et færdigt produkt inden nytår.

Det ærgrer mig og mange andre studerende i Humrådet, at man på Humaniora har så travlt, at man sætter medinddragelse og faglighed over styr. Jeg ønsker, at vi får den bedste uddannelse og vil gerne være med til, at det sker.

Giv plads til de studerende

Derfor håber jeg, at jeg kan få mine medstuderendes opbakning og mandat i ryggen, når jeg stiller op for Humrådet til Akademisk Råd. Vi har mange gode ideer og vil gerne have flere til, hvordan vi sammen kan gøre Humanioras uddannelser bedre.

Men så skal man altså give plads til at inddrage de studerende og lade fagligheden råde. Og lade det tage den tid, det tager.

Derfor vil jeg gerne opfordre mine medstuderende til at tage aktivt stilling og stemme Humrådets kandidater ind i Akademisk Råd.

uni-avis@adm.ku.dk

3 kommentarer

Skriv en kommentar

24/11-10 kl. 21:11 Sune Engel Rasmussen:

Lige for at udrede, så er det ikke Catherines fejl, hvis Morten ikke har set, at hun stiller op for Humrådet. Det har hun meldt klart ud til avisen, og vi har skrevet det i hendes byline lige under overskriften. Den er måske lidt svær at få øje på, men den er der. Tak for god valgdebat her på siderne, i øvrigt. Fortsæt endelig.

Mvh

Sune
Online-redaktør

24/11-10 kl. 15:09 Morten Thomsen:

Det er min opfattelse at alle studerende forholder sig kritisk til nedskæringer og sammenlægningerne på humaniora. Men hvad har Humrådet helt konkret har gjort for de studerende?

Du nævner intet sted hvilken liste du repræsentere, det er beundringsværdigt at du engagere dig i studenter politik, men det undre mig, at du ikke ved stå ved hvem du repræsentere.

24/11-10 kl. 20:31 Catherine Lind:

Kære Morten,
jeg stiller op for HUM-rådet, der er samlingen af fagråd på humaniora, og det vil jeg hellere end gerne stå ved.
Det er heller ikke min opfattelse, at mine medstuderende på humaniora forholder sig andet end kritisk overfor det der sker derude i disse tider, en stor del af dem har været med til at diskutere og udforme høringssvaret fra HUM-rådet til dekanens udspil (hvis du er i tvivl om, hvad det helt konkret indeholder, kan det findes på KUnet, under temasiderne om fremtidens uddannelseslandskab).

Du spørger hvad HUM-rådet helt konkret har gjort for de studerende;
HUM-rådet er af humanioras dekan blevet inviteret til månedlige dialogmøder, hvor bl.a. fremtidens uddannelseslandskab har været diskuteret, desuden har vi også månedlige møder med dekan, prodekan, studie- og karrierevejledningen og andre fra humanioras administration. På disse møder diskuterer vi hvad der rør sig på humaniora. Helt konkret har disse møder bl.a. udmundet sig til et samarbejde med læringsenheden om GruppeRUMMET- et studiegruppeværksted for humanioras studie og læsegrupper.

Jeg håber, jeg har kunnet give dig lidt opklaring på dine spørgsmål, du er mere end velkommen til at stille flere, enten her, ved at tilmelde dig HUM-rådets grupperum på intranettet eller finde os på facebook, hvor vi også har en side.

mvh
Catherine

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
21/05-12 kl. 11:20 Politik

Økonomistuderende i opgør med studiet

KORT NYT MANDAG - Økonomistuderende i opgør med studiet - Studenterpræsten bruger ikke facitliste til studiekvaler - Ombudsmand dropper Koldau-sag - Fusion på AU skaber frustrationer - Nye kurser til dit arbejdsliv fra Copenhagen Summer University - KU-forskere sætter lup på immundefekt.

Læs også:
Da dommedagsøkonomen fik ret
De smukke perler på KU af Anders F 01Smukke steder på KU set med et kamera
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

SPIONGUIDE - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.

16/05-12 kl. 10:25 Politik

Danske forskere undviger plagiat-kontrol

KORT NYT ONSDAG - Danske forskere undviger plagiat-kontrol - Akademiske plagiater florerer i EU’s magtelite - Aktører: Østergaard spiller højt spil med SU-spareøvelse - Formidlingsraseriet har skabt kløft mellem akademikere og "alle de andre" - Uddannede lever bare endnu længere og sundere - PET-chef beroliger studerende om retsstilling.

Metrolinje
16/05-12 kl. 08:17 Debat

Opret en metrostation ved Riget

SYNSPUNKT - Den kommende Metro Cityring løser ikke problemerne med at komme til og fra store KU-områder som Panum Instituttet. Men det kan der rådes bod på, mener debattøren.


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk