Vi famler efter faglig identitet som følge af fyringsrunden

De fleste fag kan bryste sig af at have en forsker, der har opnået heltestatus både blandt de studerende og de ansatte. En forsker, der er blevet synonym med en bestemt forskningsretning eller et særligt forskningsprojekt, der fylder meget på faget; en af de der personer, som de nye studerende umuligt kan undgå at have hørt om, når den første introdag er overstået.

På Europæisk Etnologi er dén forsker professor Thomas Højrup. Han er synonym med stats-og livsformsteori, som bliver flittigt læst og brugt af erfarne såvel som grønne etnologer. I starten af februar blev Thomas Højrup så indstillet til fyring i sommeren 2016 ligesom omtrent 200 andre ansatte ved Københavns Universitet.

Den faglige identitet på faget kan ikke andet end lide, når end ikke dets mest anerkendte forsker anses som vigtig nok til at beholde på lønningslisten

Svært at se rationalet bag de enkelte fyringer

Ingen var fredet, og både årets underviser på Kemi og højtstående professorer på flere uddannelser blev spottet, da der med lys og lygte blev søgt efter nedskæringernes næste ofre. Historien var den samme for alle der blev ramt: der fulgte ikke en forklaring med. Og det er svært at gennemskue, hvad ræsonnementet bag beslutningerne om de forskellige fyringer kan siges at være, andet end et tilsyneladende nødvendigt følge af de nedskæringer, der er blevet pålagt universitetet.

Efter fyringsrunden står vi på Europæisk Etnologi nu tilbage med et fagmiljø, for hvem chokket efterhånden har lagt sig, men forvirringen er intakt. Ikke nok med, at Thomas Højrup er en af de personer, hvis værker udgør så stor en del af pensum, at selv den mest dovne læser ikke kan undgå at støde ind i en tekst skrevet af ham, han er også den eneste person i Danmark, der kan bryste sig af at besidde titlen som professor i europæisk etnologi.

Den faglige identitet på faget kan ikke andet end lide, når end ikke dets mest anerkendte forsker anses som vigtig nok til at beholde på lønningslisten.

Jeg kan på ingen måde betvivle, at Højrups mærke vil være varigt eller af uvurderlig karakter, og hans tekster vil med sikkerhed leve videre i bedste velgående. Og når en ny årgang etnologistuderende ankommer i august, tvivler jeg ikke et sekund på, at de ligesom jeg vil have hørt om Thomas Højrup, før første introdag er ovre.

I dette nu er det dog svært for mig at se, hvordan det kan lade sig gøre at tage professoren og personen Thomas Højrup ud af ligningen og stå tilbage med samme resultat. Med samme faglige identitet.

uni-avis@adm.ku.dk