Vi burde bruge den amerikanske karakterskala

Nu er den danske karakterskala kommet til debat igen. Uddannelsesminister Søren Pind (V) efterspørger en karakter til belønning af den særligt fremragende præstation.

Jeg er enig i, at den danske skala er dårlig, men jeg er uenig med Søren Pind i, hvad problemet er.

Lad os prøve at sammenligne med den amerikanske skala:

A, A-, B+, B, B-, C+, C, C-, D og F

Der er små variationer i USA. Nogle ganske få steder har man også A+, nogle steder har man ikke C-, og ganske få steder har man ikke karakterer med + og – efter.

Der er naturligvis også talværdier knyttet til bogstaverne. I filmen Rainman fortæller Charlie Babbitt (Tom Cruise), at han havde en “4.0 average” i high school, uden at hans far værdsatte det. Han havde med andre ord A i alle fag.

Hvis vi skal sammenligne med den danske skala, er det nemmere at gange alle værdier med tre. Så bliver det:

12, 11, 10, 9, 8, 7, 6, 5, 3 og 0.

Til sammenligning er den danske skala:

12, 10, 7, 4, 2, 0 og -3.

Jeg har svært ved at se, hvad vi skal bruge karakteren -3 til. Men det egentlige problem ved den danske skala er, at springene er alt for dramatiske.

Det er meget svært at give karakterer efter en skala med så store spring. Det fører tilsyneladende til at, når man svinger mellem 10 og 12, bliver det måske for ofte karakteren 12.

Hvis vi indførte den amerikanske skala, ville det være nemt at forklare verden, hvad vores karakterer betyder, og vi ville have en skala, der har overlevet i knapt 100 år i USA.

uni-avis@adm.ku.dk