Debat 3/1-17 11:11

Vi burde bruge den amerikanske karakterskala

KARAKTERER - Den danske karakterskala fungerer dårligt, fordi den har for store spring, hvilket kan føre til for mange topkarakterer.

Nu er den danske karakterskala kommet til debat igen. Uddannelsesminister Søren Pind (V) efterspørger en karakter til belønning af den særligt fremragende præstation.

Jeg er enig i, at den danske skala er dårlig, men jeg er uenig med Søren Pind i, hvad problemet er.

Lad os prøve at sammenligne med den amerikanske skala:

A, A-, B+, B, B-, C+, C, C-, D og F

Der er små variationer i USA. Nogle ganske få steder har man også A+, nogle steder har man ikke C-, og ganske få steder har man ikke karakterer med + og - efter.

Der er naturligvis også talværdier knyttet til bogstaverne. I filmen Rainman fortæller Charlie Babbitt (Tom Cruise), at han havde en "4.0 average" i high school, uden at hans far værdsatte det. Han havde med andre ord A i alle fag.

Hvis vi skal sammenligne med den danske skala, er det nemmere at gange alle værdier med tre. Så bliver det:

12, 11, 10, 9, 8, 7, 6, 5, 3 og 0.

Til sammenligning er den danske skala:

12, 10, 7, 4, 2, 0 og -3.

Jeg har svært ved at se, hvad vi skal bruge karakteren -3 til. Men det egentlige problem ved den danske skala er, at springene er alt for dramatiske.

Det er meget svært at give karakterer efter en skala med så store spring. Det fører tilsyneladende til at, når man svinger mellem 10 og 12, bliver det måske for ofte karakteren 12.

Hvis vi indførte den amerikanske skala, ville det være nemt at forklare verden, hvad vores karakterer betyder, og vi ville have en skala, der har overlevet i knapt 100 år i USA.

uni-avis@adm.ku.dk

Kommentarer

Det er ikke alle de 10 trin

By Peter on 8. januar 2017, 22:36.

Det er ikke alle de 10 trin på den amerikanske skala du her lister der er universelt anerkendte... Derfor man bl.a. opfandt grade points i sin tid. Så sammenligningen holder ikke. + og - kan bedst sammenlignes med pil op/pil ned systemet, omend det flere steder er blevet mere anerkendt.

Grunden til at vi overgik til det nye system var jo netop at vi skulle have flere topkarakterer. 13 blev givet langt sjældnere end et A gjorde det i USA, og når en der ikke har forstand på de forskellige systemer og ser en elev i USA der har fået udelukkende topkarakterer og sammenligner med en dansk elev der har fået lavere gennemsnit end 13, så ville den danske elev blive forbigået. På baggrund af forkert antagelse om niveau, ja - men en man ønskede at undgå ved at lave en ny skala.

Så det "problem" der her bliver udlagt er altså hele pointen til at ændringen blev foretaget.

Grade point

By Erik Kjær Pedersen on 9. januar 2017, 16:00.

Det er jo netop grade point jeg gør rede for, hvor A er 4,0 A- er 3,7 etc. Man ville løse meget ved at bruge den gamle 13 skala og så erstatte 13 med 12.

En mulighed ville være helt

By Arne Wilstrup on 8. januar 2017, 22:02.

En mulighed ville være helt at afskaffe karakterer og lade de studerende sammen med underviserne evaluere kundskaberne. Formålet bør vel være at de studerende lærer noget og reflekterer over deres kundskaber fremfor at præstere noget bestemt i et bestemt fag på en bestemt dag.

En studerende, nok så fremragende, kan have en "off-day" og præstere dårligt til en mundtlig eksamen, medens den middelmådige kan have en god dag og præstere mere.

Der er ingen evidens for at den der har de højeste karakterer er bedre end andre, kun at vedkommende har tilegnet sig en slags paratviden som ikke nødvendigvis betyder at pågældende kan anvende sine kundskaber på en fornuftig måde.

En jævnlig evaluering sammen med den studerende gennem et semester i et fag, vil give mere læring og en bedre garant for at der vitterlig er lært noget i det pågældende fag, især hvis den evaluering ledsages af en skriftlig kommentar til den studerende der kan vise den pågældendes styrker og svagheder. Men ja, det er en noget dyrere model.

Til gengæld er en karakter udtrykt i tal (eller bogstaver) noget temmelig tilfældigt, afhængigt af underviser og censors vurdering, subjektiv som den er.

Måske skulle man gøre som i Finland og lade alle eksaminer være skriftlige. Så er der i det mindste en større sikkerhed for at man eksaminerer det der ønskes vurderet på en ensartet facon:

Som mundtligt redskab til en evaluering af en studerende, er den temmelig subjektiv og ubrugelig, jf. ovenstående.

Anvendelsen af den

By Jurastuderende on 6. januar 2017, 0:11.

Anvendelsen af den amerikanske karakterskala vil være misvisende over for omverdenen. På jurastudiet er der tradition for at give lave karakterer og hvis de selvsamme karakterer blev givet med den amerikanske karakterskala ville det give problemer og være en stopklods for bl.a. danske jurastuderende, når disse skal søge studie eller arbejde i USA eller andetsteds. Desuden er det i USA meget nemmere at få topkarakterer end det er i Danmark.

Ps. jeg har studeret på et andet studie på KU, som jeg har afsluttet og dér fik jeg topkarakterer. Da jeg kom ind på jurastudiet blev mine karakterer meget dårligere, selvom jeg bruger mere end dobbelt så lang tid på mit studie. Der burde hellere lavet et system som virker og som er ens på de forskellige studier.

Denmark's grading scale is O.K.

By Donald Smith on 5. januar 2017, 20:08.

Bertel Haarder did everyone a favor by modernizing the Danish grading scale back in 1984, as I recall. The present scale is described adequately at the following website: http://www.uvm.dk/Uddannelser/Paa-tvaers-af-uddannelserne/7-trins-skalaen/Karakterer-paa-7-trins-skalaen where it is compared with the American grading system that ranges from "A" to "F". The grade of 12 ("A") is defined as an exceptional performance. However, if students and/or the Minister for Education and Research, Søren Pind, would like to have a grade that corresponds to an exceptionally exceptional performance, then why not just call it "P" as in Pind!

Correction of dates

By Donald Smith on 5. januar 2017, 20:14.

Bertel Haarder set up the current grading system in 2005, not in 1984. It is also interesting to note that he modernized the Danish higher degree system by introducing the PhD back in 1984. Thank you Bertel for your ambitions.

Inflation

By Erik Kjær Pedersen on 5. januar 2017, 19:16.

Til Jesper E vil jeg sige at problemet netop var karakteren 13, der var meget lidt brugt, det svarer til en skala A+, A-, B+ ..., hvilket selvfølgelig er meget mærkeligt. Jeg er fuldstændig enig med Niels Agerbirk i hans kritik af karakteren 13.
Til Oluf Tang Engelund vil jeg sige at du formodentlig var graduate studerende, altså PhD studerende. Der betyder karakterer ingenting. Formålet er at skrive en tesis, og dårlige karakterer som graduate studerende er en advarsel om, at man er ved at blive smidt ud.
På bachelorstudier har jeg ikke indtryk af at der har været en stor inflation i karakterer. Det var der en overgang, men det blev der gjort op med for efterhånden mange år siden.

Måske ikke den bedste løsning

By Oluf Tang Engelund on 5. januar 2017, 18:00.

Men amerikanerne har deres egne problemer med massiv inflation i karakterer. Faktisk betyder A nu om stunder average, for langt de fleste får A, også på universitetet. Da jeg studerede i Pennsylvania fik langt størstedelen af klassen A, og hvad er ideen med en karakterskala, når de fleste får topkarakter?

Hvis vi skulle indføre den amerikanske skala, måtte vi nødvendigvis også indføre denne inflation for, hvis vi indfører og kun et fåtal får A, ender vi blot med udlandet tror, at vores studerende alle sammen er idioter, fordi de ikke får A i samtlige fag.

Godt brølt, Erik. Men nej til 13.

By Niels Agerbirk on 5. januar 2017, 17:19.

Kommentar fra den praktiske virkelighed med karaktergivning i kemi og biokemi: jeg er fuldstændig enig med Erik K. Pedersen: vi har brug for "mellemkaraktererne".

Derimod skal vi ikke genindføre en exceptionel karakter som13, af mindst 5 grunde:
1) Eksistensen af karakteren 13 forhindrede gode danske studerende med 11 at komme til udenlandske top-universiteter - det var selve formålet med at afskaffe 13-skalaen.
2) Den er meningsløs fordi betydningen afhænger helt af fagområdet.
3) Den er overflødig fordi den ikke er gængs: ingen civiliserede lande har en sådan karakter, og de klarer sig endda.
4) Den er sundhedsskadelig: Ræset for at få 12 medfører i forvejen psykiske skavanker blandt unge.
5) Den skader eliten: Den egentlige elite er revnende ligeglad med karakterer men er motiveret indefra. En exceptionel karakter tvinger dem til at danse efter lærernes pibe, selvom vi lærere typisk er dummere end de dygtigste af vores studerende.

13 skala

By Jesper E on 5. januar 2017, 15:51.

Ved at se på den skala du er kommet frem til ved at gange med 3 har du jo 13 skalaen, ud over at du har 12 øverst i stedet for 13 der gav en lille ekstra bonus til den fremragende prestation.

Så hvis vi kombinere dit forslag med den ekstra belønning politikerne snakker om kan vi jo gå til 13 skalaen ;)

Det lyder ret meget som dem

By Magnus on 3. januar 2017, 15:38.

Det lyder ret meget som dem kritik som også kom frem da Bertel Haarder i sin tid indførte den nu efterhånden lidt ældre skala.

Skriv kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Fill in the blank
annonce
Campus 13/1-17 10:10

Træprofessor afliver tissehistorie

Manglende lindetræer
FARLIGE SALTE? - Ifølge TV2 er to lindetræer ved Studenterhuset blevet fældet, fordi de var blevet tisset i stykker. Men holder historien vand?

Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk

Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)

Københavns Universitet

  • Nørregade 10
  • 1165 København K
  • Danmark
  • Tel. +45 35 32 28 98
Uafhængig af ledelsen
Copyright 2009-2014 © Universitetsavisen.dk