Vandskader kan undgås

SYNSPUNKT - Fremtidens KU-byggeri skal sikres mod vandskader fra skybrud, også hvis det sker på bekostning af udseendet. Og så må universitetet betale for at holde sine bygninger i forsvarlig stand, så de bedre kan modstå vandskader i fremtiden.

af Bertel Johansen, vedligeholdschef ved Det Naturvidenskabelige Fakultet

Med sådan cirka 25 års mellemrum bliver en tilfældig lokalitet i Danmark ramt at et veritabelt skybrud, og lørdag aften 2.juli i år var det København og dermed KU det gik ud over (DMI Teknisk rapport 11-13).

På Det Naturvidenskabelige Fakultet (Science) var skaderne omfattende med oversvømmede kældre og vand ud i etager fra opstuvninger i utætte nedløb og tagkonstruktioner, der slet ikke er beregnet til sådanne vandmængder.

Vand stod i stråler ind igennem utætte kældervæge, det væltede op af afløb og kummer, forseglede kloakdæksler i kældergange blev skudt op, det sejlede i strømme ind igennem kældernedgange fra oversvømmede veje og dryppede og løb fra utilstrækkelige tage og stuvede op i lysgårde til ruderne brast og vandet væltede igennem kældre som en veritabel altødelæggende tsunami.

Bygningsskaderne er omfattende, men de kan dog reetableres som forsikringsskader, men inventar, museale værdier, videnskabelige artefakter og kostbart videnskabeligt udstyr er KU´s eget problem, og det kan næppe undgå at blive et føleligt uforudsigeligt dræn i budgetterne.

Forkert udformede bygninger

Geologisk Museum blev med sine omfattende samlinger i kældre og underkældre særlig hårdt ramt. Så vidt vides er det første gang det sker i museets 118-årige historie, men formentligt er det også første gang i bygningens historie, at et sådant lokalt skybrud rammer ned lige her, og igennem årene er kloaksystemet i området blevet stadig mere belastet fra andre bygninger og fra stadig større befæstede arealer med afløb.

TwoSevenEleven-skybruddet må give anledning til nogle overvejelser over hvad vi kan gøre for at sikre imod lignende ødelæggelser, og den første erkendelse må være, at intet rimeligt beredskab kan afværge en sådan situation, når den indtræffer, men også at korrekt udformede og vedligeholdte bygninger, og konsekvent lokalisering af de største værdier i de bedst beliggende rum på forhånd kan sikre imod, at der overhovedet opstår sådanne ulykker.

En meget stor del af skaderne kan henføres til forkert arkitektonisk bygningsudformning i forhold til de naturgivne forudsætninger. Vi har underjordiske videnskabelige brugsarealer med direkte forbindelse til kloaksystemet, og vi har åbne lysgårde under terræn. Vi har flade tage og indvendige tagnedløb, men vi har også nyere KU-ombygninger med forkert lokalisering af store værdier i forhold til de risici vi kender og skal tage hensyn til.

Sådan undgås en gentagelse

En gentagelse af situationen kan kun forhindres ved at korrigere bygningerne og deres brug efter de risici, de naturgivne og kloakmæssige forhold indebærer, og ved at planlægge nybyggeri med mindre fokus på det visuelle og spektakulære, og acceptere at selve bygningsudformningen skal opfylde sikkerhedskravene uden at skulle være afhængig af sofistikeret teknologi.

Det gælder for både skybrud, orkaner, ildløs, forureningsulykker og bortfald af energiforsyningen, at hvis en bygning er arkitektonisk og funktionelt udformet med hensyn til at modstå og fungere optimalt i disse situationer, vil der heller ikke ske noget alvorligt, når situationerne indtræffer.

Læren af TwoSevenEleven må derfor være, at nye byggeprojekter allerede i konkurrencefasen planlægges til at modstå sådanne hændelser, at vedligeholdsbudgetterne justeres op til de dokumenterede behov, og at eksisterende bygninger nu gennemgås og forandres, således at en gentagelse aldrig opstår.

uni-avis@adm.ku.dk

• Send
• Del