Valgkampen har åbnet fremdriftsballet

Måske har du også været til en paneldebat i løbet af valgkampen. Hvis du har, kender du helt sikkert setup’et. Politikere, der fyrer de samme standardsvar af, som vi hører hver gang, vi tænder fjernsynet.

Du eller din ven har måske samlet modet og rakt hånden op, da der endeligt var mulighed for spørgsmål. Spørgsmålet har lydt: Hvorfor støtter partierne stadig fremdriftsreformen? Pludselig sker der noget mærkeligt. I stedet for, som forligsparti, at stå på mål for fremdriftscirkusset, vaskes der hænder live foran de studerende.

Partier på undskyldningsrunde

Også i medierne er fremdriftsreformen blevet noget nær umulig at forsvare.

Venstre meldte i sidste uge ud, at de er klar til at fjerne de regler, som dikterer tvangstilmelding til 30 ECTS per semester og tvangsmerit. Men de vil samtidig fastholde den økonomiske spændetrøje på en milliard kroner og bede universiteterne om selv at finde pisken, der passer til opgaven.

SF fulgte trop i weekenden med en udmelding om, at der allerede efter sommerferien ville komme den efterlyste ”evaluering af reformens konsekvenser”.

Men mest opsigtsvækkende var, da reformens fadder Morten Østergaard meldte ud i Aftenshowet, at De Radikale arbejder for deltidskandidater uden SU, for at give plads til iværksættere og studiejobbere.

Vores dom er klar. Hvis man ikke luger ordentlig ud og helt fjerner reformen, vil der blive ved med at komme møgsager om studerende, der kommer i klemme, og studietempo vil stadig vægtes over uddannelseskvalitet.

Det er måske en gratis omgang valgflæsk, fordi partierne godt ved, at det er svært at finde én studerende i Danmark, som ikke vil ønske fremdriften hen, hvor peberet gror. De Radikale har kastet et røgslør, der giver sig ud for at være en genvej til mere fleksibilitet. Men i virkeligheden er det et forsøg på at få os til at glemme, hvor det problem stammer fra – fremdriftsreformens snævre rammer for studiejob, praktik og udlandsophold.

Mens vi venter på forligskredsen…

Er jeg indebrændt, fordi politikerne nu fremturer med en tilståelsessag, når valgtrommerne lyder? Nej. Jeg tillader mig ikke at være fornærmet og råbe “HVAD SAGDE JEG?!” af reformfadder Østergaard, som pludselig er vendt på en tallerken.

Nej. Jeg er optimistisk i de her dage. Det er jeg, fordi vi nu har åbnet fremdriftsreformen igen, præcis ligesom vi gjorde det i efteråret 2013. Dengang udsatte 9000 studerende med bannere og kampråb reformen et år og sikrede, at alle KU-studerende har mulighed for orlov. Hvad gør vi så denne gang? Både under valgkampen, men ikke mindst når forligspartierne efter sommerferien skal mødes, og forhandle på ny?

Første skridt er nemt. Skriv til den folketingskandidat, du har tænkt dig at stemme på. Fortæl kandidaten, hvad reformen kommer til at betyde for dig og dine medstuderende.

Når valgkampen er slut, kan du passende starte brainstormen i dit kollegiekøkken, i fredagsbaren og i fagrådet. Hvad skal vi gøre, når nu forligskredsen bliver indkaldt på ny? Skal vi så lade vores fremtid afgøre af et par hurtige (og lukkede) møder i et nyt uddannelsesministerium, eller skal vi sammen vise at kvalitetsuddannelser og fremdriftsreform aldrig kommer til at gå i hånd?

Lad mig derfor gøre det officielt. Jeg tror på det! Jeg vædder hermed en kasse bajere med de ansvarlige politikere – reformen er væk inden jul.

uni-avis@adm.ku.dk