Universitet og erhvervslivet – en følsom affære

23/09-09 kl. 23:00 Debat

Forholdet mellem forskning og erhvervsliv er en nødvendig debat, der ikke handler om for eller imod samarbejde, men om hvordan sam-arbejdet kan organiseres, så man gør op med myter og undgår uheldige -alliancer. Et nyt initiativ sætter fokus på humanistisk forskning

af Sigurd Lauridsen, projekt-leder DEA/Human-Centered -Research Hub

I UNIVERSITETSAVISEN NR. 9-2009 blev den følsomme relation mellem universitetet og erhvervslivet betimeligt sat på dagsordenen.

Perspektivet var en række analyser af det undertiden anstrengte forhold mellem forskere og forretning. Og der findes ganske sikkert eksempler på virksomheder, som har købt forskere til at anbefale deres produkter over for kunder, kolleger eller offentlige institutioner.

Visse forskningsområder er samtidig så strategisk vigtige for bestemte industrier, at det er vigtigt at opstille regler for, hvordan forskere og virksomheder skal interagere.

Det gælder dog om at holde tungen lige i munden og undgå at eksempler på uheldige alliancer mellem forskning og industri beklikker selve idealet om samarbejde mellem de to parter.

Det er vigtigt ikke at glemme, at faren inden for en lang række fag og forskningsområder snarere er for lidt end for meget samarbejde med industrien. Navnlig har det for eksempel været vanskeligt for landets humanistiske forskere at indlede samarbejder med private og offentlige virksomheder.

DEN INTERESSANTE DEBAT om forholdet mellem forskning og forretning mener vi derfor handler om, hvordan forskning organiseres, så den – ofte på den lange bane – leverer videnskabelige gennembrud samtidig med, at den – typisk på den korte bane – skaber innovation og forretningsudvikling.

Tænketanken DEA har derfor i samarbejde med konsulentfirmaet Copenhagen Living Lab og samtlige danske fakulteter med humanistisk forskning udviklet en national platform – projektorganisationen Human-Centered Research Hub (HRH) – der har som formål at initiere universitets-erhvervslivssamarbejder inden for humaniora.

En væsentlig del af forklaringen på, at det ofte er svært at forene høj videnskabelighed med forretning er simpel og velkendt. Om end begge systemer er ekstremt resultatorienterede, er de domineret af forskellige værdier og tidshorisonter.

Det væsentligste succeskriterium for forskere er at skabe ny viden, og fagfællers anerkendelse er den måske vigtigste drivkraft.

Forretning derimod er bundlinjeorienteret og ønsket om et godt årsregnskab, en glad bestyrelse og en tilfreds aktionærgruppe driver udviklingen.

VORE ERFARINGER TYDER imidlertid på, at denne barriere i et vist omfang er en myte. Både moderne universiteter og forskere oplever vi som fokuserede på at dele deres viden med offentlige og private organisationer.

Stort set alle universiteter har for eksempel særlige enheder, der arbejder med at iværksætte erhvervssamarbejder, herunder Link-SDU, Outreach i Aarhus, RUC Innovation, MatchMaking i Aalborg og Katalyst i København.

Samtidig oplever vi stor interesse fra en række offentlige og private virksomheder – eksempelvis Sundhedsstyrelsen, DSB og Chr. Hansen – i at bruge humanistisk viden og humanistiske forskere i deres udviklingsarbejde.

På Humaniora har der bare ikke været tra-dition for at have en indgang til den slags projekter. Succeskriterierne på universitetet har handlet om at præstere undervisning og forskning af høj kvalitet, mens der ikke har været strategisk fokus på videnudveksling med erhvervslivet.

HUMAN-CENTERED RESEARCH HUB (HRH) har sat sig for at løse denne opgave. Det gør vi ved at iværksætte strukturerede processer, hvor vi rekrutterer topforskere til – på baggrund af allerede gennemført forskning – at levere inspiration og input til, hvordan virksomheder kan udvikle komplekse projekter.

Selve mødet mellem forskere og virksomhed er begrænset til to timer, som forskerne modtager standard-konsulenthonorar for at deltage i.

Med udgangen af 2009 regner vi med at have initieret 11 sådanne videnudvekslingsprocesser mellem humanistiske forskere og private/offentlige virksomheder.

Konceptet er simpelt, men effektivt: Vi tilbyder en platform for videnudveksling mellem forskere og erhvervsfolk, som gør det muligt for virksomheder at få let adgang til specialiseret viden, samtidig med at den afdækker samarbejdspartnere for forskere, uden at det kompromitterer deres forskningstid.

HRH har kun været på banen i under et år, og vi udvikler hele tiden vores projekt og formaterne for mødet mellem forskning og forretning. Men vi føler os overbeviste om, at vi er på rette spor: Effektivt samarbejde mellem forskning og forretning er muligt, men det kræver, at videnudveksling med erhvervslivet anerkendes som et vigtigt strategisk mål, der med tiden vil kunne udvikle sig til egentlige strategiske forskningssamarbejder.

Vores nuværende samarbejde med samtlige danske fakulteter med humanistisk forskning maner til stor optimisme i den henseende.

1 kommentar

Skriv en kommentar

03/11-09 kl. 20:06 Jakob Stenfalk:

Subverting universities for business needs - European Tribune

Mandelson said universities would have to engage more with business, and involve employers more in both course design and the funding of degrees. "Universities are not islands, they are not ivory towers, they have to respond to the world around them," he said.

Migeru stiller som sædvanlig skarpt på den interessante dobbeltmoral:

"Mandelson is the Business Secretary and it shows.

I wonder when it will become acceptable for the Education Secretary to lecture Business."

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
03/02-12 kl. 11:45 Debat

»Det ta’r kun fem minutter«

REPLIK - Det er en myte, at det tager halvandet år at komme ud at studere, skriver chef for Det Internationale Kontor på KU John E. Andersen i et svar til historiestuderende Mirco Reimer. Han har også en god forklaring på, hvorfor karakterer ikke kan overføres direkte fra udlandet.

Læs også:
Hvorfor bliver man straffet for at læse i udlandet?
03/02-12 kl. 10:00 Politik

Tyskerne måber over fattige Sofie

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Tyskerne måber over fattige Sofie - Studerende uden praktik ender sidst i jobkøen - Danmarks Grundforskningsfond giver 60 mio. til arktisforskning - Læserbrev: 1.000 pct. nye afgifter på tidsskrifter fra USA

Dyreforsøg
03/02-12 kl. 09:17 Videnskab / Farma / Life / Nat / Sund

»Du kan ikke være for god ved dyrene«

OMSORG - Professor Jann Hau, leder af Afdeling for Eksperimentel Medicin, har det daglige ansvar for mellem 30.000 og 50.000 forsøgsdyr på Sundhedsvidenskab. Det kan ikke undgås, at dyr i visse forsøg har smerter, og alle ender med at blive aflivet, men de skal alligevel have et godt liv, mener han.

Poul Behrendt - dobbeltkontrakten
03/02-12 kl. 09:17 Videnskab / Hum

Litteraturforskeren der ser dobbelt

INTERVIEW - Rygtet om forfatterens død er stærkt overdrevet, for forfatterne henter nyt liv i grænselandet mellem fiktion og virkelighed. Et fantastisk sted uden for lands lov og ret, fortæller Poul Behrendt, nyslået adjungeret professor.

Ole Kim Hansen
02/02-12 kl. 10:49 Debat

Når stordriftsgevinsterne bliver til ulemper

SYNSPUNKT - KU's over 4.000 videnskabsfolk skal nu bruge arbejdstid på et nyt tidskrævende login for at læse tidsskrifter, så universitetet kan få nogle flere statistikker at fordele ressourcer efter. Djøf-øvelse, mener lektor.

Fakler
02/02-12 kl. 09:42 Politik

Da studenterpolitikerne blev tjekkede

AKTIVISME - Med en disciplineret organisation og politisk håndværk, der ligner Folketinget på en god dag , er der sket noget i det studenterpolitiske miljø. Eller også er det virkeligheden, der har forandret sig. Nutidens studenterpolitiker ligner i hvert fald statsminister Helle Thorning mere, end Helle Thorning selv gjorde, da hun lavede politik på KU for 20 år siden.


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk