Debat 7/1-16 10:02 3

Universitet eller totalitær opdrager

ÅBENT BREV - Ulrich Maximilian Haxthausen glemte at melde sig til et fag på sit studium inden for fristen. Men hvorfor er Københavns Universitet så ufleksibelt? spørger han, idet han undervejs får indskudt et par bemærkninger ...

Kære medlem af det ansigtsløse bureaukrati

For omtrent halvanden måned siden erfarede jeg til min store skræk, at jeg havde overset fristen for tilmelding af valgfag på den internetside, som I eufemistisk har valgt at kalde KUnet.

Du, kære læser af dette brev, vil sikkert straks indvende at skræk er et stærkt ord at gøre brug af, du vil måske endda endvidere allerede nu forkaste denne tekst, hvis udformning ikke er underkastet den efterspurgte kancellistil, skulle du derimod være brudt ud i latter, eller må du undertrykke et lille smil for at dine kolleger ikke skal betvivle din professionalisme, har jeg muligvis at gøre med en frænde, som også skammer sig over at universitetet kalder sig netop det, men som tidligere part i adskillige stridigheder med det mildest talt lidet fleksible system, hvis primære funktion forekommer at være at reducere den studerende til et nødvendig onde, er det nu en særdeles dækkende betegnelse. Der er så mange bøger, der fortjener at blive læst, værtshusbesøg der skal aflægges, gudstjenester der skal overværes, ja, kære læser, se den pligtskyldige modtagelse af Ordet som et forsøg på at afbøde den skæbne i det hinsides udlagt nedenfor, at tiden er for knap til tidskrævende tovtrækkeri -

Skulle Gud findes, og ja, kære læser, du har da ganske ret i, at dette ikke er stedet at diskutere Guds eksistens, men som falleret teologistuderende - skulle du have ladet min lemfældige sprogbrug og stangerupske tegnsætning passere indtil nu, måske oven i købet båret over med de mange digressioner, har jeg da nu endegyldigt beseglet min henvendelses skæbne ved at benævne mine kuldsejlede narrestreger på Det Teologiske Fakultet, der, som du jo sikkert er bekendt med, ligger en snes kompendier fra de lokaler, hvor jeg tilbage i 2008 modtog undervisning i familie- og arveret. Det vil dog kun være tilfældet hvis du faldt i den i tredje linje beskrevne kategori, men da jeg uophørligt har valgt at slå videre på tasterne, er det fordi jeg tiltror dig større tålmodighed - er Gud nu ikke sjældent i mine tanker, ikke dermed sagt at tilstedeværelsen af Gud i mine tanker beviser hans eksistens. Fra tid til anden tænker jeg også på universitetet som et sted for fordybelse, men hvis vi for den gode stemnings skyld foretager et troens spring og forudsætter Vorherres eksistens, må jeg som en logisk følge deraf nok indstille mig på at tilbringe min tid i det hinsides i et - skulle min hornbærende ven vise sig at være nøjagtig så mefistofelisk, som jeg mistænker ham for at være - inferno af KUnets kønsløse formaninger og overskredne frister.

For, kære læser, jeg kan ikke udskyde pinen længere. Jeg har allerede delagtiggjort dig i, at jeg havde overset fristen for tilmelding af valgfag, men min skødesløshed begrænsede sig ulykkeligvis ikke bare til et øjebliks uopmærksomhed, hvilket ville være undskyldeligt og muligt at rette op, da - og dette behøver jeg jo ikke at nævne, tålmodige læser, du kan utvivlsomt perioden for tilmelding af valgfag på fingrene – tilmeldingen er åben i 14 dage. November tilbragte jeg i mellemøsten i selskab med mine nærmeste, og hensat i en tilstand af lykke skænkede jeg ikke den alfaderlige portal en tanke.

Da jeg vendte hjem til iskolde Danmark nu i en ny regerings faste hænder, gik der ikke lang tid, før jeg igen var ved mine sansers fulde brug. Du vil ganske givet være bekendt med, at den udøvende magts støtteparti opstod på ruinerne af den hedengangne Liste Z, hvis lederskab var overladt til den blændende bornholmske jurist Mogens Glistrup, der sikrede partiet en stor vælgertilslutning ved at love at aflive det omsiggribende fænomen, som trætter os alle.

Efter at have lagt øre til politikernes monomaniske skamridning af vendingen ”at trække i arbejdstøjet”, besluttede jeg mig for at følge trop.

Derfor opsøgte jeg straks en studierådgiver, hvis udsøgte venlighed næsten opvejede, at hun var ubevæbnet med tilnærmelsesvis korrekte oplysninger. Nu forhaster jeg mig. Den behagelige studierådgiver lod mig forstå, at når jeg ikke havde tilmeldt mig et valgfag, ville universitetet tage sig den frihed at vælge et valgfag for mig. »Fortvivl ej,« nåede hun dog at tilføje, inden fortvivlelsen opslugte mig, »det vil være muligt for dig at skifte til et fag, der vækker din interesse, skulle der være ledige pladser på dette.«

Du kan forestille dig en lettelse, der kom over mig, da skrækscenariet om at studere et fag, hvis beskrivelse fik mig til at længes efter udpenslingen af bodeling, der overgik mig i 2008, faldt bort.

Julen valgte jeg at tilbringe i selskab med KUnet, og det var ved en adspredende granskning af regelsættet på Det Jurdiske Fakultet, at jeg blev vidende om den fejlagtige rådgivning, der var blevet mig til del.

I en af de mange samtaler, jeg fører mig selv, lod jeg mig dog berolige med tanken om, at universitet burde være stedet, hvor sund fornuft regerer. Da studierådgivningen på det tidspunkt holdt en velfortjent juleferie, ventede jeg til den 5. januar med at aflægge Studiestræde en visit.

Her fik jeg en oplevelse af at være tilbage på Teologi, da studierådgiveren dogmatisk læste op af, hvad forekom mig at være dekalogen og gjorde mine forhåbninger om universitetet til skamme.

Jeg ville ikke belemre den pligtopfyldende kvinde med alle spørgsmål, der trængte sig på.

Velvidende at kimen til universitetets undergang blev lagt i Bologna, har jeg modvilligt og for at undgå babylonsk forvirring valgt at stille spørgsmål, der kan vække genklang hos de ansvarlige for universitetets undergravning.
Derfor stiller jeg dig følgende spørgsmål (for at imødegå risikoen for udførelsen af prokuratorkneb i forbindelse med besvarelsen af nedenstående spørgsmål, indskærpes at spørgsmålene vedrører den gruppe af studerende, som ikke tilmeldte sig valgfag inden for den foreskrevne frist):

Hvilke overvejelser - foruden at disciplinere den studerende - ligger bag at tvinge en blinkende studerende igennem et fag, hvis afstedkommende følelse af indolens i bedste fald besværliggør en hæderlig indsats og i værste fald umuliggør den?

Hvordan er det i underviseren og de andre studerendes interesse at skulle trækkes med en tilhører, som er i intellektuel spændetrøje?

Med tanke på at de studerende, som ikke lod sig distrahere i tilmeldingsperioden, får tildelt deres valgfag i begyndelsen af januar, og de resterende i slutningen af januar, hvad forhindrer så universitet i at benytte perioden til at rådføre sig med sidstnævnte gruppe?

Vejer den totale strømlining af universitet tungere end den studerendes autonomi?

Mvh Ulrich Haxthausen

uni-avis@adm.ku.dk

Kommentarer

Hej Ulrich - hvordan kan du kontaktes?

By Simon W on 6. december 2016, 14:00.

Hej Ulle

Simon her. Jeg gik her den anden dag og tænkte på, at det er lang tid siden, vi har set hinanden. Hvilket efter min mening er synd. Jeg ved imidlertid ikke om du er i Afrika, Danmark eller andetsteds - og om du overhovedet ønsker at kunne findes. Internetsøgninger har ikke kunne hjælpe mig, eftersom du ikke er at finde på krak, eniro, facebook mv.

Skriv ved lejlighed, hvis du kunne tænke dig at mødes til en kop varmt eller koldt.

Simon - 28977346

Bevar mig vel, Polyfemos

By Ulrich Maximilian Haxthausen on 8. januar 2016, 17:19.

Kære Kristian

Nu kan jeg simpelthen ikke dy mig længere. Sikke dog du kan. BRAVO! Hvilken svada ad hominem. Jeg kan levende forestille mig, hvordan du selvtilfreds lænede dig tilbage i din blå kontorstol og nød dit magnum opus med et anseligt Sedan-smil på læben, efter at det sidste ord var faldet dig i pennen.

Der fik du ålet den studentikose ordgyder. Der fik du i sandhed brudt en lanse for teknokratiet. Det er jo mageløst, Thøgersen.

Tro mig når jeg siger, at jeg indtil nu har set mig nødsaget til at mobilisere samtlige kræfter for at betvinge min medmenneskelige trang til at bringe dig ud af din vildfarelse, da jeg inderligt ønskede at tappe den liflige situation for al morskab, og for at du kunne føle dig som en vigtigper lidt endnu.

For ret skal være ret, ikke sandt ,Thøgersen? Jeg er desværre bange for, at det er en noget cyclopisk læsning af mit brev, der har hensat dig i en tilstand af rådvildhed og efterfølgende megalomani.

Tillad mig at udrede misforståelsen, Kristian. Havde du ikke stirret dig blind på de indledende causerier, ville det have dæmret for dig at den ”ustyrlige skribent” er bekendt med Universitetets meget overskuelige regler for eksamenstilmelding. Havde du tøjlet din ubændige trang til at bestige prædikestolen og docere din mening om en kritisk studerende et øjeblik, og i stedet læst hvad der stod, ville du formentlig aldrig have indladt dig på en omgang perfid blindebuk.

For reglens enestående irrationalitet er hvad jeg ønsker at stille til skue.

Dine til lejligheden opstillede stråmænd, hvor i min tekst har jeg f.eks. bestridt vigtigheden af regler?, og grove generaliseringer, ”hjælpeløse, ansvarsforflygtende (sic) ungdom”, vil jeg ikke nedværdige mig til at kommentere, da de hviler på en vrangforestilling, og skulle jeg afsætte tid til at tage grove tilsnigelser som dit famlende forsøg på med afsæt i min kritik af en himmelråbende håbløs regel at tillægge mig det synspunkt, at jeg ikke anerkender vigtigheden af regler, under kærlig behandling, ville jeg gøre mig skyldig i at forplumre debatten.

I dit ubehjælsomme forsøg på at runde din ublu demonstration af manglende læsefærdighed af, forsøger du tilmed at gøre dig til talsmand for andre læsere og efterfølgende vælger du at beklikke deres intellektuelle formåen, når du skriver at mit brev ”ikke er egnet til et offentlig (sic) publikum”.

Jeg ved ikke hvilket publikum du sigter til, men jeg tror, at alle andre end dine blinde får kan se det ufordelagtige akademisk såvel som økonomisk i at prakke en uopmærksom studerende et vilkårligt fag på. Akademisk er det hævet over enhver tvivl, at tilstedeværelsen af en uengageret studerende ikke er befordrende for undervisningen. Man kan også uden større besvær så tvivl om, det økonomisk hensigtsmæssige i at tvinge en studerende til at studere op til flere ”valgfag” som ikke vedkommer den pågældende. Det ville kræve en kraftanstrengelse af den studerende at hellige sig studiet af flere fag, velvidende at de fag ingen relevans vil få i personens fremtidige virke. Man behøver ikke at være en ”beklagende studerende” for at forestille sig, hvad det kan føre med sig af brugte eksamensforsøg og i sidste ende frafald.

Det øjensynlige besvær forbundet med at rådføre sig med de studerende ved tildeling af valgfag opvejes af fordelen ved at have nysgerrige, engagerede studerende, der drevet af lyst yder en betragtelig indsats, der kommer medstuderende, undervisere, Universitetet, arbejdsgivere og samfundet til gode.

Kristian Thøgersen, jeg vil tilråde dig at tage stilling til essensen i mit åbne brev, og undlade at hænge dig i trivialiteter som min måde at formulere mig på. Jeg må dog indrømme at med sætninger som ”selv som et udstillingsvindue mod en konstruktion af den hjælpeløse, ansvarsforflygtende (sic) ungdom, er den desuden absolut ikke egnet til et offentlig (sic) publikum i sin langmodige, lallende og liturgisk uformelige stand”, forekommer du mig at være udstyret med rige evner, hvad udpegning af studentikost bavl angår.

Studentikost bavl

By Kristian Thøgersen on 7. januar 2016, 20:15.

Det ville klæde den jurastuderende, ustyrlige skribent at udnytte sin snorlige faglighed til at orientere sig grundigt inden for Universitetets meget overskuelige regelsæt for eksamenstilmelding.

Men den beklagende studerendes totale mangel på forståelse for nødvendigheden af regler og samordning kommer i beklagelig høj grad til udtryk i denne umådeholdne selvudgydelse, som ikke er en Onan værdig.

Selv som et udstillingsvindue mod en konstruktion af den hjælpeløse, ansvarsforflygtende ungdom, er den desuden absolut ikke egnet til et offentlig publikum i sin langmodige, lallende og liturgisk uformelige stand.

Er der en redaktør til stede?

Skriv kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Fill in the blank
annonce
Campus 13/1-17 10:10

Træprofessor afliver tissehistorie

Manglende lindetræer
FARLIGE SALTE? - Ifølge TV2 er to lindetræer ved Studenterhuset blevet fældet, fordi de var blevet tisset i stykker. Men holder historien vand?

Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk

Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)

Københavns Universitet

  • Nørregade 10
  • 1165 København K
  • Danmark
  • Tel. +45 35 32 28 98
Uafhængig af ledelsen
Copyright 2009-2014 © Universitetsavisen.dk