Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Undskyld, men vi læser altså også tysk

SYNSPUNKT - I dette seneste indlæg om tyskfaget på KU forsvarer to studerende deres uddannelse og vender den kritiske pil mod deres medstuderende Knud Haugmark, som åbnede debatten i Universitetsavisen.

På tyskstudiet findes studerende, der ikke er ”fulde og skæve”, i modsætning til hvad Knud Haugmark hævder i Universitetsavisen d. 5. maj 2011.

Nogle af disse studerende sidder til fagrådsmøder, faggruppemøder og studienævnsmøder, hvor de på ingen måder gør ”gode miner til slet spil”. For det er de færreste seriøse studerende, der er interesserede i at komme igennem et studium uden udfordringer og krav.

Fag bestået ved aktiv mødedeltagelse (mundtlige oplæg eller skriftlige fremstillinger, som bestås trods svingende kvalitet) er blevet debatteret ofte og kritisk, ligesom undervisningssproget flere gange har været på dagsordenen. Alligevel kan vi ikke tilslutte os Knud Haugmarks fremstilling af tyskstudiet eller hans anklager mod institutledelsen, som ikke kan lægges til last for den generelle nedprioritering af humaniora og de deraf følgende kvalitetsforringende nedskæringer, taxameterordningen, den nye kantine på KUA, reklamekampagner for KU osv., osv. … Man kan være nok så enig i, at pengene til byggeri og reklamer formentlig kunne bruges mere hensigtsmæssigt, men det står næppe for Engerom-instituttets regning.

Tilvalgsordningen er en bonus for studiet

Knud Haugmark kritiserer tilvalgsordningen, der gælder for størstedelen af de humanistiske fag, og som tvinger ham til at fravælge tysk. En anden tolkning af det tilvalg, som udgør ¾ årsværk, er, at det sikrer humaniorastuderende større attraktivitet på arbejdsmarkedet, idet det giver den færdige cand.mag. større udsyn og bredde.

Fagligt er tilvalget en mulighed for fordybelse og specialisering; en tyskstuderende med interesse for historie kan tage tilvalg på Historie og eksempelvis følge faget ”Weimarrepublikken. Det første tyske demokrati 1918-1933”, der udbydes i efterårssemesteret.

Når nu Knud Haugmark harcelerer så gevaldigt mod tilvalgstvangen kan det undre, at han overhovedet vælger at læse tværfaget ”Kulturjournalistik”, der sammen med KA-profilerne må ses som et tilbud om en bredere profil, når fx faget ”Musik im Nationalsozialismus” blev udbudt samme semester. Et forskningsbaseret fag undervist af en gæsteforlæser fra Düsseldorf.

Haugmarks påstande om eksaminer er en hån

Når det er sagt, er vi ikke ukritiske over for instituttets beslutningstagere. Tværfagene giver mulighed for et større fagudbud, men de skal fungere som tværfag, ikke uforandrede KA-fag fra engelskstudiets tykke fagkatalog, som studerende fra tysk, spansk, italiensk, fransk, portugisisk og nederlandsk kan deltage i.

Ønsker man som tyskstuderende at blive gymnasielærer, kan de faglige spredningskrav, der stilles, være vanskelige at opfylde på normeret tid. Typisk udbydes to tyske KA-fag pr. semester, i dette forår måtte et fag på 4. semester forfremmes til også at være KA-fag uden ændring af det faglige indhold.

Knud Haugmarks beskrivelser af ”nemme eksaminer”, der lemper de studerende igennem, bliver en hån for de mange, som må bruge flere prøveforsøg på de sprogvidenskabelig discipliner. Til tider består godt halvdelen ikke ”Fonetik” i første forsøg.

Vi er på ingen måde modstandere af en saglig debat om tysk- og humaniorastudiets udseende og fremtid, men Knud Haugmarks fremstilling af et tyskstudium uden faglig stolthed er en uretfærdig devaluering af ikke blot studiet i sig selv, men også af de mange engagerede studerende.

Seneste