Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Undskyld, men jeg læser altså tysk

SYNSPUNKT - Læs tysk og lær engelsk. Universitetet nøjes med at levere en sekundavare for taxameterpengene og lemper de studerende igennem tyskstudiet ved hjælp af en grinagtig tegneserieeksamen og grundlitteratur på engelsk og dansk. De studerende opdager ikke, at de bliver taget i røven, og at deres eksamen er nærmest værdiløs.

Sprechen Sie Deutsch? Du ved, det mest udbredte sprog i Europa med de fire kasus og et helvede af endelser på ordene. Jeg specificerer det her, for på tyskstudiet er faget nu defineret så bredt, at det mister sin mening.

Lad i denne omgang ligge, at ud af de fem år på studiet er de studerende henvist til studier i andre fag i et helt år. Det kaldes ’tilvalg’, men indebærer altså tvungent fravalg af tysk. I de resterende semestre kunne man i det mindste forvente, at studiet drejede sig om tysk sprog, kultur og historie. Men sådan er det slet ikke.

Jeg kan få min mastergrad i tysk ved at læse ’Kulturjournalistik’ eller ’Genrekonventioner og oversættelse’ på dansk eller minsandten Western Ideas and the American Intellectual Tradition på engelsk.

Det handler om amerikanske præsidenter, og – bevares – mange af dem har da tysk udvandrerblod i årerne. Herbert Huber, Dwight Eisenhauer eller Richard Melhausen Nixon er mindst så tyske som hotdogs og hamburges. Ligesom emnet ’War and Memory in the 20th Century’ jo nok også handler om Tyskland, for de er altid med, når kanonerne tordner. Al litteratur er på engelsk.

’Profiler’ uden tysk indhold

For at dække over, at man har fjernet det tyske indhold på studiet, har man nemlig indført nogle tværfaglige såkaldte ’profiler’. Hvis en tyskstuderende vælger sådan en fætter, ja så er det tyske ikke bare fraværende, det er sågar uønsket.

Se et af flere eksempler fra studieordningen (mine fremhævelser):

»Eksaminanden opgiver 800-1200 normalsider (…). Pensum består af tekster på dansk og engelsk. Enkelte tekster på andre europæiske sprog kan medtages. De forsynes i så fald med en dansk eller en engelsk oversættelse.« (Side 20)

Læreren på tyskstudiets profil ’Europæisk Kulturhistorie’ er altså ikke i stand til at læse tyske tekster!

Hvabehar?

Nemme eksaminer

Den tilbageværende smule egentlig tyskundervisning er nemt overstået, for eksaminerne er gjort så nemme, at universitetets tilskud ikke kommer i fare. For eksempel er de ’svære’ fag, som fri skriftlig fremstilling såvel på BA- som på MA-delen fortyndet, så prøven omfatter flere fag, hvoraf fri skriftlig fremstilling kun udgør en mindre del.

Som BA skal man blot aflevere et par frie opgaver, og hokus pokus, så gælder karakteren for oversættelse også for fri skriftlig fremstilling. Oversættelseseksamen er en 24 timers prøve, som man laver hjemme med alle hjælpemidler, inklusive stave- og grammatikkontrol, ekspertkorrektur og så videre.

På MA-delen vejer indholdet i teksten i den frie opgave lige så tungt som ortografien. Hvis man altså skriver noget fornuftigt, består man, selvom sproget er elendigt.

Efter at 24-timers prøven på BA delen erstattede den tidligere tre timers prøve under tilsyn faldt dumpeprocenten fra 33 til 9. Det skæpper godt i instituttets kasse. Men gavner det anseelsen af eksamen, at enhver faktisk kan gå ind fra gaden og bestå?

Ren sekundavare

Universitetet nøjes med at levere en sekundavare og lemper de studerende igennem ved hjælp af en grinagtig tegneserieeksamen. Instituttet hæver taxameterpengene og bevarer diverse ansættelser.

Enten hopper de studerende på en slags gensidig overenskomst om, at de får deres eksamen næsten forærende og til gengæld holder gode miner til slet spil. Eller også er de for fulde og skæve til at opdage, at de bliver taget i røven. For deres eksamen er nærmest værdiløs.

Blandt underviserne har alle germanister, som har haft muligheden, søgt andre græsgange, så instituttet er befolket med fagfolk fra litteraturvidenskab, historie og dansk… Og eneste fastansatte germanist flytter papirer og render til møder med den hær af dyre administratorer, som har indtaget en hel fløj på instituttet.

Reklamekampagner og ombygninger sluger millioner, men der er ikke råd til, at de studerende kan få deres opgaver rettet. Ja, den splinternye kantine på nye KUA, som fungerede udmærket, skulle sidste år pludselig ombygges, så der blev plads til en VIP-lounge med hvide duge og lækre møbler. Det hjælper fedt på den faglige standard.

Behøver jeg at nævne, at fagudbuddet næsten ikke afspejler ny forskning, men består af tredjegangsafkog af tidligere forelæsningsrækker?

Send ledelsen hjem

Instituttet har tydeligvis et ledelsesproblem, når det ikke er muligt at fastholde kvalificerede undervisere og forskere. Man vælger at sænke kvaliteten for at sikre taxameterpengene, men kører med sikker hånd studierne i sænk.

Mit råd vil være: Skær ned på administrationen, byggebudgetterne og de hjernedøde reklamekampagner. Styrk fagligheden og stil entydige krav til både undervisere og studerende. Samarbejd med lærerkræfter fra tyske nabouniversiteter i Rostock, Hamborg og Bremen.

Spar på ’strategiplaner’, ’studieordningsreformer’ og andet plidder-pladder-newspeak. Og send den ledelse hjem, som skandaløst ikke har kunnet sikre Europas største sprog et levende fagligt miljø på Danmarks største universitet.

Artiklen er bragt som kronik i papirversionen af Universitetsavisen torsdag 5. maj 2011 (og i Politiken 11. maj)

Seneste