Undgå molboagtig flytning fra KUA2

De gode molboer ville jage en stork ud af deres kornmark. En mand skulle gå ind i marken med en kæp. Men det var jo ikke godt, for så ville han trampe korn ned. Derfor besluttede man at seks andre molboer skulle bære manden og hans kæp ind i marken på en dør.

Den historie kommer jeg til at tænke på når jeg hører om de mulige løsninger der svirrer i luften i forhold til KUA2’s pladsproblem. Det problem er i nogen tid blevet overskygget af den kommende reform om ’studiefremdrift’. Men debatten om det skal være åben og vedvarende, så vi ikke pludselig får en hovsa-løsning. Og for resten har flytteplanerne også noget med studiefremdrift at gøre.

KUA2 er for år tilbage blevet projekteret for lille, og derfor skal nogen snart flytte ud – måske til et lejet eksil i ”Mikado House”. Uanset hvem man vil flytte, vil der naturligvis være ulemper ved det. Men i nogle af de løsninger der har svirret i luften, søger man at undgå en vis ulempe ved at påtage sig nogle langt større ulemper. Det er det molboagtige.

Der har bl.a. været talt om at flytte enkelte afdelinger af et institut over i eksilet. Nogle af de fire afdelinger på mit eget institut, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, har været nævnt. Den plan (vi kan kalde den løsning 1) blev kommenteret i Uniavisen af fire studerende fra fagrådet i retorik den 20.9. (dagen for KUA2’s officielle indvielse). De hyldede de ”skønne nye rammer på KUA2” og tog afstand fra at ”splitte studerende og undervisere ad”. De skrev også: ”Det spirende studiemiljø på KUA2 opstår i tæt relation mellem undervisere og studerende. Derfor må I ikke skille os ad.”

SE OGSÅ: Vi vil så gerne blive lidt længere på KUA2.

Dette studenterperspektiv, som efter min mening bør være sagens mest tungtvejende, kom først ind i debatten, da studenterne selv bragte det frem; på ledelsesniveau var flytningen indtil da blevet lagt op som en ren medarbejdersag.

Men også for medarbejderne ville sådan en splittelse være en skodløsning. Så skulle de faste lærere i visse fag fjernes fra undervisningslokaler og studiecentre – samt fra deres studerende og fra deres kolleger i de øvrige fag under instituttet. Alle smukke ideer om et sammenhængende forsknings- og undervisningsmiljø med synergi mellem fagene ville være gjort til skamme. Og den følelse af arbejdsglæde og anerkendelse som vi medarbejdere på MEF oplevede i vore nye lokaler på KUA2 for få måneder siden, ville få et slag i ansigtet.

Heldigvis svarede dekan Ulf Hedetoft samme dag med at ”dementere de rygter, I refererer til om en opsplitning af MEF eller andre institutter, der ville skade den faglige interaktion mellem VIP og studerende.” Det er vi mange der håber og regner med at dekanen holder fast ved. Det vil også udelukke en anden løsning der er blevet luftet (vi kan kalde den nr. 2), hvor både lærere og studenter og undervisningslokaler for visse afdelingers vedkommende placeres i eksil – for også det ville stride mod den erklæring fra dekanen som jeg lige har citeret. I hvert fald vil det være en endnu værre løsning. Så skulle man ikke bare opsplitte et institut, men også placere flere hundrede studerende adskilt fra deres medstuderende fra andre fag på KUA2, væk fra studiecentre og fælles faciliteter.

Helt aktuelt kan vi tænke på at både løsning 1 og løsning 2 utvivlsomt ville sætte deres store, negative aftryk både på studiefremdrift og gennemførelse. At afbryde de studerendes kontakt med VIP-lærerne og/eller med det nye, smukke fællesmiljø – det kan kun øge studietræthed og frafald. Det vil næppe være smart at sende vor kære minister dén besked.

Hvorfor har disse molboløsninger da overhovedet været overvejet? Sikkert fordi man dermed vil søge at undgå andre ulemper – som imidlertid åbenlyst er mindre. Nemlig en ”løsning 3”, hvor man flytter de medarbejdere som ikke er faste, og/eller dem som har mindst studenterkontakt – eller ingen. Dette foreslog de studerende da også i deres indlæg. Det kunne gælde administrative enheder, og det kunne gælde eksternt finansierede projekter. F.eks. tyder alt på at Center for Subjektivitetsforskning (som er del af MEF) befinder sig ganske fint i bygning 25, adskilt fra resten af instituttet. Og det kunne i værste fald tillige gælde ph.d.’er og post.-doc.’er. Ingen af delene er optimalt – men de kategorier af medarbejdere der her er nævnt, har betydelig mindre studenterkontakt end de faste afdelingers VIP’er (eller slet ingen), og mange af dem skal trods alt kun være her i begrænset tid.

Og ja, de VIP’er som er tilknyttet midlertidige projekter, ville også opleve en splittelse. Men det er vel en moderat pris at betale til gengæld for at man har fået eksterne millioner til sit projekt.

Den åbenlyse kendsgerning er at der er ulemper ved alle løsninger, men at løsning 1 og 2 rammer meget bredere grupper meget hårdere og i meget længere tid end en løsning 3. Derfor er det molboagtigt at tænke på løsning 1 og 2 for at undgå løsning 3.

Derfor, kære dekan Ulf Hedetoft: Vi ved alle at du har en svær beslutning om flytning foran dig, sammen med mange andre udfordringer. Men vi kender dig ikke som en leder der handler molboagtigt. Du har allerede dementeret ”en opsplitning af MEF eller andre institutter”. ”Humaniora splitter ikke institutter op,” stod der over dit indlæg. Hold fast ved det.