Undervisningen matcher ikke masseuniversitetet

De store problemer, der er med universitetsundervisningen i dag, og som for alvor sættes i relief af regeringens indførelse af den såkaldte fremdriftsreform, afspejles i vendinger som:

»Studerende er dumme og uengagerede«
»Studerende laver ikke noget«
»Det faglige niveau er for lavt«
»Studerende ønsker flere undervisningstimer«
»Studerende ønsker mere feed-back fra undervisere«

Problemerne er en konsekvens af, at undervisningen på universitetet ikke i tilstrækkelig grad er blevet udviklet sideløbende med universitetets ændring fra elite- til masseuniversitet.

Trods min store veneration til universitetet, ser jeg det som en institution, der reelt er uigennemtrængelig. Den er helt lukket i sit eget magthierarki med en kultur, som er præget af lidenskabelig konkurrence og med forskning i højsædet.

Ovennævnte udtalelse er fremsat som en konstatering baseret på erhvervet erfaring gennem 12 år og er ikke et udtryk for en værdiladet holdning.

Behov for ressourcer

I det følgende vil det blive forsøgt at belyse, hvordan problemerne med undervisningen hænger sammen med ovenstående karakteristik af universitetets væsen og konklusionen er, at hvis politikerne seriøst mener, at 25 procent af en ungdomsårgang skal tage en universitetsuddannelse, så er det nødvendigt med omfattende, udefrakommende og øremærkede ressourcer til undervisning.

Sådanne ressourcer skal først og fremmest bestå af rekruttering af kompetente og engagerede personer, som evner at implementere undervisningen som en enhed med egen integritet på universitetet. Ligeså vigtigt er det, at disse rekrutterede personer er i stand til at sikre den store inspiration fra forskere i undervisningen.

Hvis sådanne ressourcer ikke tilføres, vil der ikke kunne foregå nogen genuin udvikling af undervisningen.

Før i tiden var undervisning blot et tilbud og en inspiration til de studerende i forhold til det individuelle projekt et universitetsstudium var dengang.

I dag er undervisningen en nødvendig og værdiskabende aktivitet for universitetet. Værdien er økonomisk og ligger i, at jo flere beståede eksaminer undervisningen kaster af sig, desto flere økonomiske midler bliver der tilført universitetet.

Denne ændring i undervisningens status medfører – isoleret set – ikke automatisk de problemer, som ovenfor nævnte udtalelser er udtryk for, men skal ses i sammenhæng med den forandring af studentersegmentet, der har fundet sted.

Præget af institutionalisering

Den sociale rekruttering er blevet bredere, idet en langt større del af en ungdomsårgang nu optages på universitetet. Derudover er nutidens studerende, af indlysende grunde, præget af det samfund, de er opvokset i – et samfund, hvor både folkeskole og gymnasium har undergået forvandlinger og forskydninger af vægten af de forskellige fag – og et samfund som er blevet tiltagende institutionaliseret.

En hovedhjørnesten for universitetsundervisningen er forskningsbaseret undervisning. Hvad er indholdet i dette begreb? Betyder det, at undervisningen skal varetages af forskere? At undervisningen skal baseres på forskningsresultater (f.eks. i form af kollokvier, hvor videnskabelige artikler diskuteres)? Eller betyder det, at undervisningen skal tilrettelægges som (små) forsknings-projekter, hvor formålet med undervisningen er at vægte principperne for forskning?

Fra politisk hold synes den førstnævnte betydning at være fremherskende, idet mantraet for løsningen af universitetsundervisningens problemer er, at fastansatte – hvilket vil sige forskere – skal undervise mere.

Dette afslører en enorm uvidenhed om den store forskel, der er på de to arbejdsområder: forskning og undervisning. Formodentlig er forestillingen hos politikerne, at formidling af forskningsresultater og undervisning varetaget af forskere stort set er det samme.
At denne forestilling er helt forkert, fremgår af det følgende.

Orkestrering af undervisning omfatter:
1. Udarbejdelse af undervisningsplan
2. Udarbejdelse af undervisningsmateriale
3. Gennemførelse af studenter-aktiverende undervisning
4. Udarbejdelse af eksamensopgaver
5. Retning og censurering af eksamensopgaver
6. Evaluering af hele undervisningen (incl. eksamen)
7. Løbende udvikling og justering af punkterne ovenfor i henhold til resultaterne af evalueringen.

Disse syv ovennævnte faser er – hvis undervisningen skal være professionel, målrettet og sammenhængende – i meget høj grad indbyrdes afhængige, og det kræver blandt meget andet overordentligt mange tidsmæssige ressourcer at sikre denne sammenhæng.

Løstansatte og ph.d.’er

Før udarbejdelsen af en detaljeret undervisningsplan (punkt 1) skal der selvfølgeligt være foregået mere overordnede overvejelser, som skal sikre en balance mellem de studerendes forudsætninger og de udfordringer, de skal stilles overfor.

Universitetets strategi for at minimere udgifterne til undervisning er og har i mange år været at benytte eksterne, løstansatte undervisere og nu i stigende grad osse ph.d.-studerende. Konsekvensen af dette er for det første, at den ovennævnte sammenhæng i undervisningen svækkes i helt uholdbar grad.

For det andet er konsekvensen, at ph.d.-studerendes forskeruddannelse falder til et uacceptabelt lavt niveau, hvilket for nyligt blev dokumenteret af Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør for forskning i Novo Nordisk A/S i Kronikken, Dagbladet Politiken 29. april, 2015.

En af konsekvenserne af overgangen fra elite- til masseuniversitet er desuden et øget behov for, at undervisningen skal være mere anvendelsesorienteret og perspektiverende mod det arbejdsfelt, de studerende skal virke på. Dette vil nok – til en vis grad – medføre et opgør med traditionen, der er på universitetet, for at undervise i alle de fagområder, der osse forskes i.

En anden konsekvens af overgangen fra elite- til masseuniversitet er et øget behov for en justering af sproget i undervisningen. Sproget er i dag i udpræget grad forskningens sprog, som ofte er karakteriseret af snørklede sætningskonstruktioner. Dette kommer for mange studerende til at udgøre en formålsløs barriere i processen med at tilegne sig det faglige sprog. Set i lyset af den stigende andel af ikke-etniske danskere blandt de studerende er det i særlig grad vigtigt, at denne barriere svækkes.

Universitetet er lukket i sin egen magtfuldkommenhed

Afslutningsvis vil jeg – med reference til det jeg har fremført ovenfor om problemkomplekset: universitetsundervisning – forsøge at afdække, hvad der kunne ligge bag nogle af de udtalelser, som er nævnt allerførst i indlægget.

Er de studerende dumme og uengagerede?

At være dum betyder at udvise mangel på omtanke. Ordet dum genfindes i ordet dumpe. Hvis de studerende generelt var dumme, ville det afspejles i, at de fleste dumpede til eksamen, hvilket jo ikke er tilfældet.

De studerende jeg møder på 1. semester ved studiestart er for langt hovedpartens vedkommende meget motiverede, engagerede og klar til at blive udfordret. Når det så alligevel i nogle tilfælde ender med, at de virker uengagerede, hænger det i høj grad sammen med, at de udfordringer, de stilles overfor, opleves som uigennemskuelige og meningsløse, fordi de ikke er tilpasset de studerendes forudsætninger.

Er det rigtigt, at de studerende ikke laver noget?

Tilsyneladende ja – hvilket skyldes, at de studerende (ligesom alle andre mennesker i samfundet) lægger deres kræfter og ressourcer, hvor de får mest credit for det. For de studerende er det en bestået eksamen; for undervisere er det målrettet og veloplagt faglig kommunikation med og til studerende; for forskere er det videnskabelige artikler. Studerende møder kun op til undervisning, de oplever som eksamensrelevant.

Mange studerende forbereder sig ikke til undervisningen. Dette kunne hænge sammen med, at undervisningsmaterialer og undervisningsplaner måske ikke foreligger færdigt udarbejdede ved semesterstart og/eller at undervisningsmaterialer ikke tager hensyn til de studerendes forudsætninger.

Er det faglige niveau for lavt?

Svaret på dette er et rungende JA!, som nu skal uddybes.

Det faglige niveau, de studerende kommer med fra gymnasiet i dag, er et andet end tidligere. Grunden er den indlysende, at gymnasiet tilsvarende er gået fra elite til masse.

Det er universitets uomtvistelige opgave at foretage den nødvendige justering af det faglige niveau, hvilket kræver flere og målrettede undervisningstimer.

Når tilstrækkeligt mange studerende trods et for lavt fagligt niveau alligevel består eksamen, afspejler dette jo blot, at den eksterne censur ikke fungerer, fordi universitetet er lukket i sin egen magtfuldkommenhed.

uni-avis@adm.ku.dk