Tilfreds Hans Bonde: Alle kvindefavoriseringer afskaffet

Der arbejdes i dag på mange fronter på at få flere kvinder blandt modtagere af støtteordninger og topstillinger inden for dansk forskning og kunst. Disse initiativer må efter min opfattelse bifaldes, så længe de skal tjene til at hjælpe kvinder til at kvalificere sig, men ikke, hvis projektet udarter til at reservere bestemte andele af kulturstøtte og videnskabelige stillinger til kvinder uberoende på deres kvalifikationer.

I en tid hvor der er flere kvinder end mænd, der gennemfører videregående uddannelser, må det anses for et samfundsmæssigt gode, at flere kvinder søger at få maksimal arbejdsmæssig gevinst ud af deres høje uddannelsesniveau. Promoveringen af kvinder inden for felter som kunst og forskning er imidlertid i den gode sags tjeneste kommet til at overtræde ligebehandlingsloven.

Universiteterne som lovovertrædere

Der har gennem de seneste år været mange initiativer, der har øget antallet af kvindelige professorer og forskningsledere på de danske universiteter herunder Statens Humanistiske Forskningsråds øremærkningsprogram fra 2003, Aalborg, Aarhus og Københavns Universitets økonomiske belønningspolitik fra 2006-2014, samt fire initiativer fra Det Frie Forskningsråd, herunder de såkaldte Freja- og Ydun-projekter, der strækker sig fra 1998-2014.

Advokat (H), dr.phil. Jens Ravnkilde og jeg har i en artikel i Ugeskrift for Retsvæsen (april, 2015) vist, at alle disse initiativer var udtryk for omgåelse af EU’s ligebehandlingsdirektiv og den danske ligebehandlingslov. I universiteternes tilfælde foregik der ulovlig positiv særbehandling ved at tildele institutter og fakulteter millionbeløb, hvis blot de ansatte kvindelige professorer og lektorer. Forskningsrådene anvendte derimod den metode at oprette rene kvindeprogrammer, som sikrede, at ingen mandlig ansøger kunne opnå støtte.

Læs mere:

KU’s seneste kvindeprogram var ulovligt

De danske kvindeprogrammer inden for forskning har overtrådt lovgivningen, fordi national lovgivning ikke må garantere kvinder en automatisk fortrinsstilling ved udnævnelse eller forfremmelse, det vil sige en fortrinsstilling, som bevirker, at en kvinde altid vil blive foretrukket frem for en mand. Mandlige forskere har en ubetinget og ufravigelig ret til at søge på lige fod med kvinder.

Sidste skud på stammen

Det seneste skud på stammen er Aalborg Universitet, der efter et direktionsmøde besluttede, at andelen af kvindelige professorer skulle fordobles fra 7 til 14. Dekanerne fik at vide, at Det Humanistiske og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet kunne slå hver to stillinger op, mens Det Teknisk- og Naturvidenskabelige Fakultet kunne opslå tre.

For alle stillingerne gjaldt, at blev den besat af en kvinde, ville fakultetet få overført et tilskud fra en pulje, som kunne dække en del af hendes løn. »Det er en forudsætning for løntilskuddet, at der ansættes kvinder i stillingerne,« som ledelsessekretariatet skrev.

Styrelsen for Videregående Uddannelser har efter en klage fra undertegnede nu meddelt, at Aalborg Universitet har handlet i strid med ligebehandlingsloven: »Styrelsen har i dag meddelt Aalborg Universitetet kritik af universitetets håndtering af puljeordningen og indskærpet, at universitetet fremover skal overholde ligebehandlingslovens regler.«

Styrelsen bemærker også, at i seks ud af syv tilfælde, hvor en stilling blev slået op med henblik på at få del i puljen, var der kun én kvalificeret ansøger, og det var hver gang en kvinde, som efterfølgende blev ansat. Kort sagt var det lykkedes at producere opslag direkte til en ansøger, der var håndplukket på baggrund af hendes køn.

Samtidig tilføjes det, at Aalborg Universitet faktisk ikke som foreskrevet ansatte syv kvinder på de tre forskellige fakulteter. I seks af tilfældene blev de ansat på Det Humanistiske Fakultet. Og her er der ikke en underrepræsentation af kvinder, viser en ligestillingsstatistik fra 2015. Styrelsen fandt derfor »anledning til at beklage, at Aalborg Universitet valgte at anvende en pulje til at fremme ligestilling af kvinder på et område, hvor der i forvejen er god repræsentation af kvinder.«

Aalborg Universitet har nu accepteret afgørelsen: »Det er fint at have den slags initiativer, men vi skal jo ikke bryde reglerne for at få flere kvinder i professorstillinger. Jeg tror, at vi i stedet skal arbejde for at skabe vilkår, der gør, at kvinder søger stillingerne,« udtaler universitetsdirektør Antonino Castrone.

Kunst og kvoter

Også inden for kunsten har kvindefavoriseringer overtrådt lovgivningen. Forskellige udvalg under Statens Kunstfond har gennem årene pålagt sig selv at respektere to kvoteordninger i forbindelse med valget mellem ansøgningerne: dels en ordning, som går ud på, at kønsfordelingen skal svare til kønsfordelingen blandt ansøgerne, således at ansøgerne fra de to køn opnår samme succesrate, det vil sige at mænd og kvinder har samme chance for at blive begunstiget. Dels en kvote som går ud på, at de to køn uanset kønsfordelingen blandt ansøgerne samlet skal modtage samme beløb.

Lovgivningen bag Statens Kunstfond har imidlertid et rent kunstpolitisk sigte. Tanken er at fremme kunstnerisk talent og eneafgørende for spørgsmålet, om en ansøger skal begunstiges eller ej, er følgelig den pågældendes kunstneriske evner. Afvigelser fra dette enekriterium er udtryk for en lovovertrædelse. Dette gælder, uanset grunden til afvigelsen, fx at den begunstigede tilhører det underrepræsenterede køn.

Læs mere:

Esben Lunde: Slut med særlige forskerprogrammer for kvinder

I Lov om Statens Kunstfonds virksomhed formuleres det på denne måde: »For så vidt angår spredningen på køn og alder er Statens Kunstfonds afgørelser omfattet af ligestillingslovens bestemmelser om forbud mod direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn eller andet, jf. § 2 i denne lov.«

Hver gang midler uddeles til en ansøger i det øjemed at opfylde en kvoteordning, er der ifølge sagens natur en anden ansøger, der ville have fået tildelingen, hvis kvoten ikke havde været bestemmende for udfaldet. Hvis fx et legat går til en kvindelig ansøger, fordi dette er nødvendigt for at opnå en ligelig fordeling af midler til mandlige og kvindelige ansøgere, er der en mandlig ansøger, som i fraværet af kvoten ville have fået tildelingen, idet han er mere talentfuld end den begunstigede kvinde. Han forbigås, fordi dette er nødvendigt for at opfylde kvoten.

Problemet med positiv særbehandling

Overordnet kan det siges, at der inden for dansk jura ikke findes noget sådant som ‘kollektiv retfærdighed’, hvorefter der kan uddeles støtte til to kønskollektiver. Begrebet ‘ligestilling’, som det hyppigt promoveres i den offentlige debat, kan heller ikke defineres som uddeling af lige store portioner støtte eller andele af stillinger til de to køn.

Ligestilling må defineres som fraværet af diskrimination. Hvis man mener, at der foregår diskrimination mod kvinder, må man påvise dette konkret. Man kan ikke blot henvise til såkaldt ‘skæve tal’, hvorved menes, at der er flere mænd end kvinder inden for et bestemt område. Dette kan have mangfoldige årsager og behøver altså ikke at skyldes diskrimination.

Det centrale argument mod positiv særbehandling er, at den fordeler byrder og begunstigelser på en uretfærdig måde. Med kampen om akademisk ansættelse som eksempel begunstiger særbehandlingen en kvinde, hvis hun opnår en stilling uden at være den bedste ansøger. Ingen personlig fortjeneste fra hendes side retfærdiggør denne begunstigelse.

Læs mere:

En gang til for Hans Bonde!

Dertil kommer, at to grupper af personer lider under den. Dels den bedst kvalificerede ansøger og dels tredjemand i form af studenter, museumsgæster og skatteydere og mere indirekte det omgivende samfund, der ikke opnår ydelser af samme kvalitet, som hvis en bedre kvalificeret mand var blevet foretrukket.

Alle disse grupper er uden personligt ansvar for eventuelle ubalancer. Ingen af dem kan bebrejdes, hvis kvinder er blevet forbigået til fordel for dårligere kvalificerede mænd under henvisning til deres køn. De kan med rette anføre, at det er vanskeligt at se, hvordan en uretfærdighed kan afhjælpes af en anden, som er ganske tilsvarende om end med omvendt fortegn. To uretfærdigheder udligner ikke hinanden.

Programmerne afskaffes

I løbet af det seneste år er samtlige de kvindefavoriserende tiltag inden for forskning og kunst ophørt. Denne kovending skyldes utvivlsomt en usikkerhed over kvindeprogrammernes juridiske legitimitet ikke mindst i kølvandet på Jens Ravnkildes og min artikel i Ugeskrift for Retsvæsens aprilnummer 2015: Nogle omgåelser af EU-retten i den positive særbehandling af kvindelige forskere.

Hvad angår forskningen har både formanden for Det Frie Forskningsråd, forskningsministeren og formanden for den tidligere forskningsministers task force for flere kvinder i forskning nu erklæret et stop for alle kvindelige belønningsprogrammer.

Kulturstyrelsen har nu på baggrund af en klage medgivet, at »det ikke fuldt ud er muligt at afvise, at der i enkelstående tilfælde kan være sket forskelsbehandling på baggrund af køn« hvad angår udvalgenes uddeling af støtte før 2014.

Kulturstyrelsen vil derfor nu gøre »udvalgene opmærksomme på, at kravet om afrapportering på køn ikke må omsættes til et mål om ligelig fordeling af støtten på køn.« Kulturstyrelsen vil også »inkludere en henvisning til ligestillingslovens forbud mod kønsdiskrimination i den såkaldte udvalgshåndbog, der udleveres til udvalgsmedlemmerne ved deres tiltrædelse.« Endelig vil Kulturstyrelsen fjerne de ulovlige formuleringer om kønskriterier i relation til puljer under Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur.

Det er velkendt, at kvinders gennemsnitligt større binding til barsel, familieliv og husførelse kan virke hæmmende på deres karrierer. Den tidligere (radikale) forskningsministers task force har derfor fremlagt en række forslag, der forsøger at afbøde dette ressourcetræk for kvinder. Nu da favoriseringerne er afskaffet kan vi uden polarisering genoptage diskussionen for at finde frem til de bedste, lovlige virkemidler.

Måske viser netop Aalborg Universitet nu vejen. Universitetet erkender, at der på nogle af deres centrale it-uddannelser kun er mellem to og fem procent kvindelige studerende. Derfor inviterer universitetet inden for den næste måned 30 piger mellem 16 og 19 år på tre en dages it-camp specielt designet til dem.

uni-avis@adm.ku.dk