Teologis videnskabelige niveau trues af fundamentalister

DEN SENESTE TID har det været fremme at Det Teologiske Fakultet i Århus har optaget teologiske bachelorer fra Menighedsfakultetet, en selvstændig ’uddannelsesinstitution’, der funderer sig på en meget fundamentalistisk forståelse af såvel kristendom som biblen.

Århus har følt sig nødsaget til at optage disse bachelorer, selv om de muligvis ikke lever op til det høje videnskabelige krav, der kræves af teologiske studenter ved de teologiske fakulteter i Danmark. Vi undrer os meget over holdningen i Århus og frygter, at denne udvikling også vil ramme vores egen uddannelse.

Det er ikke sådan, at vi ikke mener at studerende må være indremissionske eller have nogen religiøs fornemmelse over for deres studie, men vi mener, at man som universitetsstuderende skal have en kritisk og videnskabelig introduktion til ens studium. En teologisk kandidat skal være af højeste videnskabelige standard.

STUDIELEDEREN PÅ ÅRHUS begrunder sig med, at man følte sig nødtvunget til at optage dem, eftersom deres uddannelse have en akkreditering fra Wales,og dermed så de det som en konsekvens af Bologna processen. Dette åbenlyse problem kommer til at ramme mange studier frem over – for hvad gør man, når en privatuddannelse er akkrediteret i EU, men ligger i Danmark og åbenlyst ligger under vores videnskabelige niveau?

Vi mener klart, at det altid skal være studienævnene, der vurderer internationale uddannelsers studerende og giver dem det niveau af merit, de fortjener, efter de er blevet bedømt enkeltvis. Kun studienævnene har den nødvendige faglige indsigt til at dæmme op for devaluering af vores kandidattitler.

VI ØNSKER PÅ INGEN MÅDE, at en ’uddannelsesinstitution’ som Menighedsfakultetet – eller den Københavnske pendant Bibelinstituttet, der åbent bekender, de underviser ud fra »tillid til Bibelen, glæde over evangeliet og kærlighed til mennesker« – kan give folk bachelor- og kandidattitler, der anerkendes i Danmark.

Det er ting, der bør gøre enhver akademiker oprørt. Vi mener, det er fint, man har de tre ovennævnte ting, det er enhvers egen sag, men det giver absolut ikke en videnskabelig teologisk uddannelse. Det er ikke præster eller teologer, vi ønsker – og som samfundet burde ønske sig.

VIDENSKABSMINISTERENS VAGE og manglende mod til at gå ind i sagen og markere, at han ikke ønsker denne slags universitetsuddannelser, vidner om en underlig universitetspolitik. Ministeren burde ønske uddannelser, der definerer sig ud fra videnskabelighed og ikke ud fra religiøse eller ideologiske overbevisninger.

Vi mistænker ham for at undgå sagen, for at holde hånden over CEPOS’ ideologiske ’universitetskurser’, da ministeren jo selv er medlem af CEPOS, og en afstandstagen til Bibelinstituttet og Menighedsfakultetet også ville ramme CEPOS.

Det er stærkt bekymrende, at ministerens kærlighed til private universiteter, ideologi og det halvt defekte europæiske akkrediteringssystem skal komme før hans rolle som garant for uddannelser af et højt videnskabeligt niveau, da disse uddannelser ville falde for hans eget akkrediteringssystem.

DET KAN GODT VÆRE, det først rammer teologi, økonomi og statskundskab, men i anden række kunne vi godt forstille os mere amerikanske tilstande, hvor trosretninger udbyder uddannelse i biologi eller fysik med intelligent design og afstandstagen fra Darwin var pensum. Eller at en trosretning udbød uddannelse i medicin. Ville Sundhedsstyrelsen glæde sig over dette?

Ministeren burde have modet til at sikre vores uddannelser og sikre, at studienævnene har frihed til at vurdere ud fra kommende studenters faglighed – så kan vi lade det komme an på en prøve, hvor megen teologi der er over Århus’ nye studenter.

For her på KU er vores studienævn klar til dem, der kommer fra Bibelinstituttet, så må vi se, hvor meget videnskabelighed, der er i deres uddannelse – vores umiddelbare gæt ligger på et meget lavt punkt.