Synspunkt - Undervisere bortvist fra universitetets område

De deltidsansatte undervisere på KUA ville demonstrere foran KU’s hovedbygning under årets immatrikulationsfest, men blev bortvist af uniformerede vagter. Morten Hjelt kunne ikke undgå at føle, at de deltidsansattes forhold blev sat i relief

af Morten Hjelt, formand for DVIP-KUA

DVIP-KUA, foreningen af deltidsansatte universitetslærere ved KUA, havde i forbindelse med immatrikulationsfesten på universitetet arrangeret en lille, hyggelig happening på Frue Plads.
Det er der i sig selv ikke noget særlig nyt i, for vi var der også sidste år, da vi gik rundt på trappen under ørnen, der skuer det himmelske lys (!) iført doktorhatte fra en spøg og skæmtbutik og badges med teksten ’Akademisk daglejer’ og uddelte foldere om vores rædselsvækkende ansættelsesvilkår på universitetet og om de konsekvenser, som disse vilkår har for de studerende.

Vi synes jo faktisk, det kan være meget interessant og relevant for de studerende at vide, at de kan risikere pludselig at skulle skifte lærer midt i et undervisningsforløb, fordi deres deltidsansatte underviser finder andet, overenskomstdækket arbejde, eller blive ført op til eksamen af en fremmed underviser, fordi deres deltidsansatte lærer har ramt timeloftet på 780 årlige arbejdstimer.

Vi synes også, de skal vide det, så de i deres evaluering af undervisningen kan tage højde for, at de deltidsansatte undervisere leverer deres undervisning på nogle helt andre vilkår end deres fastansatte kolleger.

Gorillaer under ørnen

I år havde vi udvidet konceptet for vores lille happening med et stort banner med teksten ’Akademiske daglejere – uden overenskomst’. Der findes jo så at sige ikke andre lønmodtagere på det gennemregulerede, danske arbejdsmarked, som ikke er beskyttet af en overenskomst, men det er de deltidsansatte universitetslærere som bekendt ikke.

Da vi imidlertid skulle til at folde banneret ud og stille os op på trappen under ørnen, kom et par af universitets massive vagtmænd – man fristes til at skrive gorillaer – farende og lod os på en meget håndfast måde vide, at dér måtte vi ikke stå, ja, faktisk måtte vi overhovedet ikke være på universitetets område.

Jeg indvendte selvfølgelig, at vi var ansat som lærere på universitetet, men at vi da godt kunne gå ned på fortovet, hvis vi det føltes generende at have os stående på trappen. Men ak, heller ikke det var nok: Vi skulle helt forlade universitetets område, hvilket til vores overraskelse åbenbart også omfatter fortovet foran bygningen på Frue Plads.

Det gjorde vi så og stillede os i stedet op med vores banner lige neden for kantstenen, hvor vi til alt held havde stor succes med at få uddelt vores 1.000 foldere sponsoreret af Dansk Magisterforening. Det var dejligt at mærke, at mange af de studerende blev oprigtigt forfærdede og forargede, da de hørte om vores ansættelser på universitetet, og at over halvdelen af den ordinære, udbudte undervisning på mange institutter til stadighed varetages af folk på disse fuldstændig håbløse vilkår.

Vores vilkår sættes jo i nyt relief af, at EU i december 2008 vedtog vikardirektivet, der nu skal sikre vikaransatte de ganske almindelige lønmodtagerrettigheder, som man til stadighed forholder de deltidsansatte universitetslærere. Selv vikaren på benzintanken eller i bagerforretningen er således helt anderledes sikret end vi!

Med sprængstoffer under hatten

Nu kan vi selvfølgelig godt forstå, at universitetets vagtfolk og selvfølgelig i endnu højere grad arrangørerne af immatrikulationen må opleve syv-otte mere eller mindre midaldrende universitetslærere iført doktorhatte som en reel trussel.

Man kan jo ikke være for forsigtig i disse tider. Vi kunne for eksempel have haft sprængstoffer skjult i hattene med lunter camoufleret som kvaster. Men det kan alt andet lige ikke undgå at opleves som en stramning af universitets politik over for de deltidsansatte, at vi nu direkte bliver relegeret fra universitetets område, når vi prøver på at skabe opmærksomhed om vores situation.

Symbolikken er til at tage og føle på, når honoratiores fejrer sig selv og hinanden indenfor i festsalen på Frue Plads, mens de deltidsansatte simpelthen bortvises for ikke at komme til at kaste et kedeligt lys over fejringen. Rationalismens himmelske lys, som ørnen på Frue Plads skuer op efter, har i sandhed trange kår i disse tider. Kan vi mon regne med, at man næste år får politiet til at komme og hente os, hvis vi ikke makker ret?

mortenhjelt@mail.dk

• Send
• Del