DANMARK HAR I DAG et særdeles unikt rådssystem. Det er netop blevet evalueret, og i Det Frie Forskningsråd (DFF) ser vi med bekymring på de forslag til ændringer, der efter vores opfattelse vil svække den frie forskning.
Fri forskning er den forskning, som udføres på basis af den enkelte forskers eller forskergruppes initiativ (bottom up), og som ikke nødvendigvis passer ind i pågældendes forskningsinstitutions udviklingskontrakter eller strategier. Finansieringen søges i national konkurrence, hvilket skaber et meget højt kvalitetsniveau.
Det Frie Forskningsråds midler er dermed garant for, at der hele tiden kan forskes i nye, spirende områder, og vi betragter rådets virksomhed som det fundament og de byggesten, der sikrer fødekæden til grundforskningscentre og strategiske satsninger.
NÅR VI LÆSER evalueringspanelets rapport, kan vi ikke lade være med at spørge til, hvad det konkrete formål med ændringer af det nuværende system er. Et ikke urimeligt bud ville lyde: At skabe et effektivt og kvalitetssikrende forskningsrådssystem. Til det er der blot at sige: Det har vi i dag.
Når en forsker sender en ansøgning til Det Frie Forskningsråd, går der ikke mere end cirka fire måneder, før hun eller han får svar. Det er en væsentligt hurtigere behandlingstid end i andre lande. Samtidig har vi et minimum af administration.
Rådet betjenes af 23 fulde årsværk, mens eksempelvis Norge har behov for 87 medarbejdere til den tilsvarende Division of Science. Dette kan lade sig gøre, fordi de knap 100 medlemmer, der udgør Det Frie Forskningsråd, påtager sig et stort arbejde med at bedømme ansøgninger – i alt omkring 3.000 årligt.
EVALUERINGSPANELET OG Det Frie Forskningsråd har grundlæggende forskellige opfattelser af forskningsrådenes roller. Et af de forskningspolitiske mål med den lov, vi har i dag, er at sikre forskernes frihed til at realisere såvel egne projekter som samfundets behov for forskning. Hvordan gør vi så det?
I Det Frie Forskningsråd mener vi, at vi gør det bedst ved at stille uafhængige midler til rådighed for den enkelte forsker. Smidigt og lavbureaukratisk. I evalueringspanelet mener man, at det gøres bedst ved at centralisere alle midler under én bestyrelse for at ’skabe tyngde med henblik på bedre at kunne iværksætte større satsninger’.
EVALUERINGSPANELET FORESLÅR, at Det Frie og Det Strategiske Forskningsråd (DSF) underlægges én samlet bestyrelse – et forslag som hverken DSF eller DFF kan se et fornuftigt formål med. Panelet efterlyser synergi og samarbejde. Til det er der kun at sige, at bestyrelserne for DFF og DSF allerede samarbejder, og at der opstår den bedste synergi og dynamik ved, at de to råd udvikler hvert deres område i samspil med hinanden.
Får vi én bestyrelse, vil der gå fire år, og så hører vi, at den er stagnerende og statisk. To stemmer giver energi og udvikling. Et ukonkret ønske fra evalueringspanelet er at skabe større sammenhængskraft, og et konkret ønske er, at en samlet bestyrelse vil kunne håndtere store satsninger bedre.
Netop her viser forskellen i opfattelsen af systemets formål sig igen: Det Frie Forskningsråd vægter hensynet til den enkelte forsker og derfor spænder DFF’s bevillinger fra 100.000 kroner til tocifrede millionbeløb. Hvis forskerens idémæssige og intellektuelle potentiale skal frisættes til gavn for alle, skal der være midler til rådighed, hvor den eneste binding er forskningsfaglig kvalitet.
Videnskabshistorien viser igen og igen, at det er den frie forskning, der leder til markante nybrud i vores erkendelse og teknologiske landvindinger. Det er Det Frie Forskningsråds klare opfattelse, at flere af rapportens anbefalinger til ændring af rådsstrukturen kan have ødelæggende effekt på den frie forskning og dermed på Danmarks muligheder for at skabe egentlige nybrud i forskningen.
Den fulde version af Det Frie Forskningsråds respons på evalueringen kan læses på http://www.fi.dk/dff.
Billede: Arkivfoto
CENTRALISERING ER FYORD – Jens Christian Djurhuus er ikke begejstret for evalueringen af Det Frie Forskningsråd.
» …flere af rapportens anbefalinger til ændring af rådsstrukturen kan have ødelæggende effekt på den frie forskning og dermed på Danmarks muligheder for at skabe egentlige nybrud i forskningen.«
SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.
Smukke steder på KU set med et kamera
Giftigt kryb har indtaget Zoologisk Museum
Statskundskabsrevy 2012
Kidd på campus: Du har kun én liv!
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk