Studerendes bøn til KU: Vælg den bløde fremdriftsvej

Om ganske kort tid er samtlige studerende på universitetet underlagt fremdriftsreformens skygge. Snart er tvangsmerit, større risiko ved at dumpe et fag og ingen mulighed for at skrue ned for studietempoet virkelighed for alle.

Jeg er ikke den eneste, der har frygtet den dag. For mig er der kun tilbage at håbe på, jeg kan få den dispensation, der gør, at jeg stadig kan få lov at tage det tilvalgsfag på sociologi, som jeg drømmer om – som ikke passer ind i fremdriftens rigide rammer.

Jeg håber ikke, jeg ender med et fag, der jeg kun tilmeldes for ikke at blive smidt ud af universitetet. For min egen og for den undervisers skyld, som risikerer at undervisere studerende, der sidder der af tvang og ikke lyst.

Ligesom vi i den forgangne uge har kunnet læse om Ditte fra biologi, der mister sine valgfrie point, blot fordi hun tidligere har læst teatervidenskab og taget en chance og skiftet studie.

Læs mere:

Ditte fik tvangsmerit – bliver biolog med speciale i teatervidenskab

Vælg den skånsomme vej

Der findes desværre rigtig mange eksempler på, hvordan studerende kommer i klemme på grund af fremdriftsreformen. Uanset hvordan man vender og drejer det, er reformen en realitet (for nu).

Derfor har jeg kun én bøn til vores universitet, her på tærsklen til det første rigtige fremdriftssemester: Gør ikke ondt værre! Vi må have en ambition om altid at vælge den skånsomme og bløde vej, når reformen skal oversættes til konkrete regler og procedurer.

Vi må gøre vores ypperste for at genskabe den fleksibilitet, reformen fjerner med et trylleslag. Og vi må bruge al vores tid på at skabe gode og meningsfulde fuldtidsstudier, der ikke kun handler om at bestå flest mulig eksaminer på kortest tid.

Gode uddannelser til trods

Hvis KU stadig har en ambition om at være et af verdens førende universiteter, kræver det udfordrende fuldtidsstudier med undervisningstimer nok, god feedback som en naturlig del af undervisningen, kontakt med dygtige forskere i mindre grupper, kobling til praksis i undervisningen og mulighed for faglige fællesskaber med medstuderende i gode hjemstavnslokaler.

Mens vi knokler videre for at komme fremdriftsiveren til livs, håber jeg blot på, at universitetet vil gøre deres for at sikre at vi stadig kan have de bedst mulige uddannelser – fremdriftsreformen til trods.