Sprogbaserede områdestudier skal have plads i en national sprogstrategi

Sprog er dyre(bare), skrev prorektor for Københavns Universitet (KU), Lykke Friis den 5. februar i Information. Hun leverede et vigtigt forsvar for bevarelsen af sprogfagene og for udformningen af en national sprogstrategi. Sprog er dyre, men uundværlige. Vi skal kunne begå os i verden, og sprog er nøglen.

Kinesisk blev nævnt som et af eksemplerne. På KU ligger undervisning i kinesisk på det der hedder Kinastudier, et såkaldt sprogbaseret områdestudie på Det Humanistiske Fakultet.

At det kaldes Kinastudier og ikke Kinesisk er relevant. Betegnelsen betyder noget. Studerende og forskere på et sprogbaseret områdestudie forholder sig ikke kun til sprog, men favner bredere i metode, teori og emner.

Og det er vigtigt for udformningen af en national sprogstrategi, hvor regeringen, som Lykke Friis pointerer, skal tage stilling til, hvilken rolle sprog skal spille som en del af et højt uddannelsesmæssigt niveau i Danmark. Sprogbaserede områdestudier skal have en plads i den diskussion, i tillæg til fag som tysk og spansk. Vi repræsenterer en faglig bredde og et udadvendt samarbejde med erhvervsliv og organisationer, ofte i forhold til svært tilgængelige regioner og lande.

»Ligesom Kina er vigtigt for Danmarks fremtid, har sprogbaserede områdestudier som Kinastudier en vigtig rolle at spille i udviklingen af en national sprogstrategi«

På Kinastudier er sproget en nøgle til at læse og tale med kilder, som vi kun kan få adgang til gennem et højt sprogligt niveau. Sprogundervisning er vigtig, men det er undervisning i Kinas politiske system, kulturpolitik og samfundsmæssige forhold samt metode og teori også.

Vi lærer sproget og får et dybdegående indblik i kulturelle, historiske, samfundsmæssige og politiske forhold både komparativt og ned i detaljen. Vi lærer at agere hjemmevant i en fremmed kultur og at forklare andre, hvordan kulturelle, politiske og samfundsmæssige forskelle udspiller sig.

Vi lærer at lave analyser, hvor vi selv udarbejder analysegrundlag og metode baseret på relevant teori, og vi lærer at indsamle relevante data på kinesisk. Gennem praktik, studieophold og feltarbejde får vi vigtige kontakter i Kina, som vi trækker flittigt på i løbet af vores arbejdsliv.

En oversigt over specialerne på Kinastudier de sidste fem år viser en stor bredde i valg af emne og metode. Emnerne dækker blandt andet politik, sprogindlæring, individualisering, vedvarende energi, uddannelsesmigration og bæredygtighed, og de bliver undersøgt med blandt andet kvalitative interviews, kvantitative undersøgelser, feltarbejde og tekstanalyse.

Kinastudier er stadig så lille et fag, at det er afhængigt af at samarbejde om undervisning og forskning på tværs af fag, institutter og fakulteter. Det er sket længe til gavn for de studerende, som har fået adgang til en bred vifte af fag og kontakter.

»Selv om Kinastudier kun indirekte bliver ramt i denne omgang med besparelser, er besparelserne på KU problematiske, fordi de rammer bredden i fagligheden«

Kandidater i Kinastudier varetager i dag så forskellige job i den offentlige og den private sektor som eksempelvis udenrigskorrespondent, projektkoordinator, gymnasielærer, kinarådgiver, underviser, oversætter, butiksleder og sekretariatschef.

Arbejdsmarkedet efterspørger kandidater med forskellige kinafaglige specialer og gode sprogevner. Så hvis de sprogbaserede områdestudier uddanner kandidater med en snæver faglighed, så uddanner vi til arbejdsløshed, for der er ikke brug for fx 30 kandidater med speciale i kinesisk litteratur eller 30 kandidater, der alle har specialiseret sig i Kinas politiske system.

Selv om Kinastudier kun indirekte bliver ramt i denne omgang med besparelser, er besparelserne på KU problematiske, fordi de rammer bredden i fagligheden. Jo mere forskningsmiljøerne skrumper, desto færre undervisere er der til at sikre et alsidigt fagligt udbud, også på relevante sidefag.

Ligesom Kina er vigtigt for Danmarks fremtid, har sprogbaserede områdestudier som Kinastudier en vigtig rolle at spille i udviklingen af en national sprogstrategi. Sprog og specialiseret faglig viden går hånd i hånd på KU. Det håber vi, at regeringen vil være med til at udvikle.

Debattørerne er tidligere og nuværende studerende ved Kinastudier på Københavns Universitet.