Spar universitetet for dine religiøse fantasier, Wolf

Lektor i teologi, dr.theol. Jakob Wolf, har i Kristeligt Dagblads kronik d. 1. marts 2012 fremlagt sin opfattelse af, hvad videnskab er eller bør være. Wolfs synspunkter er ikke bare radikale, de undslår sig efter min mening alle normer for moderne videnskabelig rationalitet.

Wolf mener, at han er ansat til at studere »spørgsmålet om Gud«, hvilket han betragter som »et alment spørgsmål«.

Tillad mig stilfærdigt at påpege, at det er et normativt religiøst udsagn, som umuligt kan kvalificeres videnskabeligt, og at det umuligt kan betragtes som alment, med mindre man på missions-kolonialistisk vis vil påtvinge andre sine fantasier.

Gud er en idé

I min videnskab er ‘Gud’ et mytologisk væsen, konstrueret som idé, begreb og billede i menneskelige fællesskaber i lighed med tusindvis af andre guder, ånder, nisser og spøgelser – men for Wolf er intet mindre end »virkeligheden et udtryk for Gud«.

Han hævder således, at »spørgsmålet om Gud«, fordi det er alment »ikke […] kun vedrører en særlig gruppe mennesker, som ‘tror på Gud’ og kalder sig kristne«.

Jeg forstår knapt nok hvad han mener, men som religionshistoriker ser jeg nok, at han som religiøs aktør producerer religion på vegne af os alle sammen – også os, der ikke er interesseret i den slags.

Religionens sandhed

Wolf mener videre, at spørgsmålet om »religionens sandhed« er et afgørende emne for forskningen. Svaret behøver vi dog ikke vente på, for hvis hans gud er identisk med virkeligheden (forstå udsagnet hvem der kan), og hvis vi pragmatisk kan konstatere, at virkeligheden (uanset vores manglende evne til at indkredse den) findes – så falder det hele på plads.

Men altså kun i visse fantasifulde religiøse hjerner. Ikke som udtryk for teori- og metodebevidst forskning.

Wolf kroner sine videnskabsteoretiske overvejelser således:

»Det særlige for den teologiske forskning i modsætning til forskningen i de andre fag på universitetet er, at den beskæftiger sig med vores erkendelses begrænsning og vores afmagt. Al anden forskning går ud på at udvide vores erkendelse og viden – og dermed magt. I teologien udvider vi vores erkendelse af, hvad vi ikke ved, og hvad vi aldrig vil kunne vide og få magt over.«

Jeg fatter ikke en bjælde! At erkende det man ikke kan erkende, ligger uden for min intellektuelle formåen, men her er idealet altså at studere dét, »vi aldrig vil kunne vide«. Det er det rene nonsens!

Enten er vi ude på det meget dybe, postmodernistiske åbne hav, hvor alle regler og punkter er opløst, eller også er vi ved at drukne i uforståelige religiøse mumlerier.

Teologiens forhold til videnskaben

Nu kunne jeg for så vidt være ligeglad. Ham om det! Problemet er bare, at Wolf insisterer på at hans idé om videnskab, skal bidrage til universitetets samlede vækst og udvikling. Jeg er derfor tvunget til at protestere, og jeg er af samme grund meget interesseret i at vide, hvad forskere fra andre fag mener om dette?

Jeg er vant til at studere religiøse mennesker, så jeg er for så vidt ikke overrasket, men jeg bryder mig altså ikke om at religiøse argumenter trænger sig på, og insisterer på at været almindelig videnskabelig teori og metode overlegen.

Disse betragtninger må ikke tolkes som et anslag mod Jacob Wolfs forskningsfrihed. Den støtter jeg ubetinget som et ukrænkeligt princip. Til gengæld vil jeg henvise til hans kronik som endnu en årsag til hvorfor mit eget fag, religionshistorie, altid bør holde sig fri af teologien, fagligt som institutionelt.

Mest af alt er jeg dog nysgerrig efter at vide, hvad forskere fra andre fag egentlig mener? Med mindre, altså, at kronikken ved en fejl blev trykt en måned for tidligt?

LÆS: Jakob Wolfs kronik