Sommer for Cyrano

07/06-11 kl. 14:07 Debat

KUMMENTAR - De mange artikler om Penkowasagen i landets aviser må ikke overskygge, at forskere, studerende og andre ansatte på KU i løbet af forårssemesteret har skabt resultater, som bør kunne overbevise politikere, offentlighed og erhvervsliv om KU’s kvaliteter.

af Af Ralf Hemmingsen og Thomas Bjørnholm

I den seneste tid har Københavns Universitet (KU) indimellem mindet lidt om Cyrano de Bergerac – digteren som elsker den skønne Roxane, men har et ydre, der skygger for det gode, han indeholder. Hans næse er så lang og grim, at han ikke tør bejle til hendes gunst. Også KU har desværre været præget af, at vi set udefra ikke har fremstået helt så kønt, som vi kunne ønske os.

Vi tænker selvfølgelig på sagen vedrørende Milena Penkowa, som både vi i ledelsen og bestyrelsen har taget meget alvorligt og drøftet indgående. Flere undersøgelser er blevet iværksat, og nogle er stadig undervejs. Det har været en dybt beklagelig sag, som vi heldigvis nu er ved at komme til bunds i. Og som også har medført noget godt, fordi der nu bliver strammet op på områder, der skal bidrage til at hindre gentagelser.

Forårets gode resultater

Men de mange artikler om Penkowasagen i landets aviser må ikke overskygge, at forskere, studerende og andre ansatte på KU i løbet af forårssemesteret, har skabt resultater, som bør kunne overbevise politikere, offentlighed og erhvervsliv om KU’s kvaliteter.

Og så er resultaterne oven i købet skabt i en tid med økonomiske udfordringer, store omvæltninger i universitetets struktur og rigtig mange udviklingsprojekter, der har krævet tid og engagement ved siden af de daglige gøremål. Det gør det ekstra imponerende, og vi vil gerne sige tak til alle jer, der har kastet jeres energi ind i processerne.

Tilbage til resultaterne: I år og sidste år optog KU flere studerende end nogensinde. Siden 2007 er optaget øget med ni procent. Og vi ser en fortsat stigning i antallet af internationale studerende og forskere. Også frafaldet er faldet markant. Vi markerer os på den måde som et bredt universitet, og faktisk uddanner KU i øjeblikket over ti procent af en ungdomsårgang.

Samtidig formår vi at satse på de dygtigste. På bare tre år er antallet af ph.d.’er steget med 28 procent til over 2.700.

Trods negativ medieomtale af universiteternes administration er der også her opnået en effektivisering på 120 millioner kroner. Med stram prioritering og god planlægning er der skabt en økonomisk vækst på seks procent i forhold til sidste år, selv om nybyggerier til flere milliarder er planlagt og skyder op på Panum, det nye Niels Bohr Science Park, KUA – ja overalt på KU.

Og endelig har vi været dygtige til at skaffe eksterne midler til konkrete projekter. På den baggrund er det svært at bevare pessimismen, og der er grund til at takke de mange på KU, der bidrager.

Fingerpeg for fremtiden

Men der er også tendenser, som giver stof til eftertanke. For få dage siden var den anerkendte uddannelsesøkonom Jamil Salmi fra Verdensbanken på besøg i Danmark for at tale om world class universities. Her fremhævede han universitetsfusionerne som en rigtig strategi, men advarede også mod at hvile på laurbærrene. Vil man klare sig i den skarpe internationale konkurrence, skal man frem for alt passe på selvfedmen, sagde han.

PÅ KU er vi vant til at være det store universitet, og måske dermed også det bedste. Men det sker ikke automatisk. Selv på nationalt niveau har vi i de senere år set en tendens til at KU bliver overhalet indenom på nogle af de internationale rankings.

En dugfrisk undersøgelse fra Nordforsk, der sammenligner publiceringer på nordiske universiteter, bekræfter, at KU ikke altid skiller sig så positivt ud, som vores størrelse og placering i en hovedstad lægger op til. Og selv om rankings kan kritiseres for mangt og meget, giver de alligevel et fingerpeg om, at vores nuværende placering ikke må tages for givet.

Der er med andre ord nok at tage fat på efter sommeren, hvis vi vil være sikre på, at KU ikke kommer til at stå med en næse af Cyrano-længde i det globale kapløb. Med nye eksterne projektmidler har vi ekstra gode forudsætninger for at nå langt. Vi ser frem til at løse den opgave sammen med jer.

1 kommentar

Skriv en kommentar

07/08-11 kl. 21:55 jesper ovesen:

Hvad er det for resultater RALF HEMMINGSEN OG THOMAS BJØRNHOLM mener KU har skabt? Flere kandidater og lavere frafald. Kort sagt er KUs produkt penge.

Hvor er de videnskabelige landevindinger? Ikke et eneste eksempel kan eller vil de to nævne, eller måske interesserer de sig ikke for forskningen men mere for bevillingerne. Som de selv skriver "En dugfrisk undersøgelse fra Nordforsk, der sammenligner publiceringer på nordiske universiteter, bekræfter, at KU ikke altid skiller sig så positivt ud, som vores størrelse og placering i en hovedstad lægger op til" - kort sagt: studentergennemstrømningen er fin og forskningen er meget på det jævne.

Penkowa-sagen viser med grufuld tydelighed at den nuværende universitetsstruktur begunstiger strålende navne der kan tiltrække bevillinger (og det skal man da ikke kimse ad), men at den nedprioriterer reel og nyskabende grundforskning, og det er selve universitetes livsnerve der bliver skåret over.

Jeg er alvorligt bange for at den nuværende bestyrelse for KU er ved at begå videnskabeligt harakiri. Man sprætter universitetets indvolde, dvs. forskningen, op for at redde æren - i dette tilfælde bevillingerne.

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
21/05-12 kl. 11:20 Politik

Økonomistuderende i opgør med studiet

KORT NYT MANDAG - Økonomistuderende i opgør med studiet - Studenterpræsten bruger ikke facitliste til studiekvaler - Ombudsmand dropper Koldau-sag - Fusion på AU skaber frustrationer - Nye kurser til dit arbejdsliv fra Copenhagen Summer University - KU-forskere sætter lup på immundefekt.

Læs også:
Da dommedagsøkonomen fik ret
De smukke perler på KU af Anders F 01Smukke steder på KU set med et kamera
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

SPIONGUIDE - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.

16/05-12 kl. 10:25 Politik

Danske forskere undviger plagiat-kontrol

KORT NYT ONSDAG - Danske forskere undviger plagiat-kontrol - Akademiske plagiater florerer i EU’s magtelite - Aktører: Østergaard spiller højt spil med SU-spareøvelse - Formidlingsraseriet har skabt kløft mellem akademikere og "alle de andre" - Uddannede lever bare endnu længere og sundere - PET-chef beroliger studerende om retsstilling.

Metrolinje
16/05-12 kl. 08:17 Debat

Opret en metrostation ved Riget

SYNSPUNKT - Den kommende Metro Cityring løser ikke problemerne med at komme til og fra store KU-områder som Panum Instituttet. Men det kan der rådes bod på, mener debattøren.

Nøgleord

Læs også


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk