Skynd dig og bliv stresset

Vi studerende skal hurtigere igennem vores universitetsuddannelse. Det er ikke noget nyt. På Københavns Universitet har de studerende typisk undervisning cirka syv måneder om året. Det er desværre heller ikke noget nyt.

Undervisningen på de fleste af universitetets uddannelser strækker sig typisk fra september til starten af december og så igen fra februar til slutningen af maj. Og når de få undervisningsdage endvidere alt for ofte ikke fyldes med tilstrækkelige undervisningstimer, bliver det for alvor et problem. Hvor er verdensklassen på et universitet, hvis studerende ikke har undervisning i knap halvdelen af året?

Ensomhed

Når semestrene er så korte, giver det ikke mening at ville presse de studerende hurtigere igennem studierne, uden at tage dette forhold med i overvejelserne. Først og fremmest burde vi studerende have flere grunde til at knytte os mere til vores studiested: Ikke blot via flere timer af høj kvalitet, men også på grund af et levende og inkluderende studiemiljø.

Men problemet er, at der desværre er overraskende mange studerende, som føler sig ensomme. Forleden læste jeg en undersøgelse som viste at hver tiende studerende føler en konstant ensomhed på studiet. Og endnu flere studerende svarede, at de følte sig ensomme ’ofte’ eller ’af og til’.

Universitetet bør træde til og skabe et inkluderende studiemiljø og give de studerende tættere kontakt til undervisere og vejledere. Dét kan modvirke ensomhed, fordi det knytter de studerende til deres studie.

Grunde til stress

Desværre er der også mange studerende som rammes af stress. Ifølge Studenterrådgivningen er der to store grunde til det. På de humanistiske uddannelser får de studerende stress, fordi de har for få undervisningstimer. Det betyder, at de selv er tvunget til at skabe en struktur i deres hverdag og uddannelse, fordi universitetet ikke har defineret den tilstrækkeligt. Det kan være svært at overskue.

Omvendt har vi de mere naturvidenskabelige uddannelser, hvor stressen typisk opstår fordi, der er så meget at lave, at den studerende ikke er i stand til at rumme det hele.

Begge scenarier er produkter af vor tid. Her er kravene til individet større end nogensinde før samtidig med, at de traditionelle rammer som tidligere strukturerede unges fremtid, er væk. Individet er ansvarligt for sin egen succes og fiasko. Det skaber et enormt pres på de studerende, som i forvejen befinder sig i en alder, hvor de prøver på at give deres liv en meningsfuld retning.

Eksempelvis har jeg en bekendt som tager en videregående uddannelse, fordi det øger hans jobmuligheder. Samtidig skal han passe et middelmådigt arbejde for at betale en midlertidig bolig. Han overvejer at skifte studieretning, men han kunne i virkeligheden godt tænke sig at være jazzmusiker eller kunstner. Det kan han bare ikke leve af. Det er svært at forbinde drømme og virkelighed.

Klare krav og tæt kontakt

Ifølge Studenterrådgivningen er der grundlæggende fire ting som kan forbedre studieevnen hos studerende:

1. Underviserens pædagogiske egenskaber. De er altafgørende for om undervisningen bliver til en inspirerende begivenhed eller en kedelig og rutinepræget monolog.

2. Et godt fysisk og socialt miljø på studiet som får de studerende til at føle sig velkomne.

3. Universitetets anerkendelse af, at studerende er forskellige, kommer fra forskellige baggrunde, som har gjort dem til dem, de er i dag.

4. God vejledning i studieteknik, som kan hjælpe studerende med at strukturere deres tanker og planlægge deres tid på både kort og lang sigt.

Det. vi studerende har brug for, er ikke en fremmedgørelse fra studiet gennem for få undervisningstimer, lange perioder uden undervisning og undervisere som knap nok har tid til at læse vores opgaver igennem eller overskud til at have en nær kontakt til os.

For at få de bedste studerende, er det nødvendigt, at vi studerende har nær kontakt til undervisere og vejledere, samt at der bliver stillet klare og utvetydige krav til os, som fortæller hvad studietiden går ud på. Hvis ikke der findes klare krav, får fantasien et frirum, hvilket i sidste ende kan føre til den følelse af uoverskuelighed som medfører stress og ensomhed. Afklaring kan kun fremme vores lyst til at fortsætte og færdiggøre uddannelsen.

At snakke om dovne studerende er snæversynet. For der findes ikke en ’one size fits all’- løsning. Vi har brug for tæt kontakt til undervisere, vejledere og studiemiljø og ikke diskussioner om, hvor meget SU man kan fjerne. For at alle skal have lige muligheder, skal man anerkende, at alle skal behandles forskelligt.

uni-avis@adm.ku.dk