Skal vi ikke bare droppe geofagene?

Jeg ved ikke, om I kender det, Institut for Geografi og Geologi på Øster Voldgade? Det kan for resten også være lige meget, for det findes måske ikke meget længere. Og lige nu er det mest af alt fyldt med studerende, der ikke kun ryster fordi det er koldt udenfor, men fordi vi ser vores uddannelse smuldre.

I fredags havde jeg mine sidste to undervisningstimer inden mundtlig eksamen; to ud af fire ugentlige timer. Mere er det ikke blevet til, her på mit andet år som bachelorstuderende. Men det vil jeg lade ligge og i stedet glæde mig over, at jeg de facto skal til eksamen. For så heldig er det ikke sikkert, at jeg, eller mine medstuderende, er i næste blok.

Der skal nemlig spares, skæres og fyres, igen, på Institut for Geografi og Geologi. Jeg har hørt, at der er nogle længere oppe i systemet, der kalder det ’effektivisering’ – men det ord er for mig at se meget virkelighedsfjernt!

For os som studerende betyder denne ’effektivisering’ (en term, der ikke bliver mere sand af at blive gentaget), at der ikke er nogen sikkerhed for fagudbuddet i blok tre og fire (start 1. februar), og endnu værre ser det ud efter sommerferien. Det synes umuligt at planlægge sit studieforløb, umuligt at gennemskue inden for hvilket fagområde, man skal placere sig; for måske forsvinder den retning du satser på og er dygtig til.

Som studerende handler det om at prioritere mellem sine muligheder og dygtiggøre sig, således at man senere kan blive en ressource for samfundet. Men før vi kan gøre det, skal vi have noget at vælge mellem, og kunne ane perspektivet. Det havde vi, og vi tror stadig på at geofagene ikke er hinsides deres ’tipping point’; men det kræver, at der er andre end os, der prioriterer vores uddannelse. Og en sådan prioritering hænger ikke sammen med besparelser i millionklassen.

Hvis I vil af med os, så gør det ordentligt og luk os helt.