Skal nytænkning og innovation straffes?

For nogle år siden førte Københavns Universitet en kampagne der lød, “Først lærer vi jer alt, og derefter lærer I os, hvor vi tog fejl”.

Jeg vil gerne starte med at rose Institut for Filosofis nye tiltag, Formidlingsspecialet, som kom til verden I 2008. Formidlingsspecialet er en oplagt måde at give filosofien og de studerende en funktion som medspillere i samfundet og en eksistensberettigelse i en tid, hvor stigende udgifter og økonomisk stagnation også rammer forsknings- og uddannelsesområdet.

Formidlingsspecialet er ikke alene et godt intiativ. Specialeformen, der inkluderer et formidlingsprodukt, som for eksempel en film, en hjemmeside eller en lydproduktion, kan være med til at sikre, at den akademiske forskning bringes i spil og skaber værdi for samfundet.

Men er formidlingsspecialet kun et tomt forsøg på at understøtte tidens krav?

Lad os spole tiden tilbage. Jeg var bachelorstuderende på filosofi, havde via mit netværk startet iværksættervirksomheden Kollaboration i 2007 på væksthuset Katalyst på Københavns Universitet.

Projektet tog udgangspunkt i den opfattelse, at filosofien med dens alsidige profil og solide fodfæste i discipliner som etik, æstetik, organisation og ledelse, er et godt udgangspunkt for skabe nye samarbejder mellem universitetet, erhvervsliv og politik.

Igennem denne praktiske tilgang til filosofifaget, var det oplagt for mig at vælge specialeformen “formidlingsspeciale”. Det var ikke så let at komme i gang. Ikke mindre end syv måneders intens søgen efter en vejleder, måtte jeg bruge, da alle jeg kontaktede afslog på grund af manglende viden eller kompetencer inden for formidlingsspecialeformen.

Grundet umådelig stædighed fik jeg påbegyndt specialet med en delvejleder-løsning (en fra Filosofi og en professor fra Film- og Medievidenskab). Og jeg formåede uden budget at lave forskellige film, en hjemmeside, en facebookgruppe, samt bringe nogle af Danmarks førende praktikere og tænkere i spil for at diskutere filosofiens relevans i samfundet, specifikt den anvendte filosofis muligheder i videnssamfundet.

Men min egen betalte filosofivejleder fra København Universitet, var den eneste, jeg ikke kunne få fat på. Efter seks måneder kun med vejledning fra film- og medieprofessoren, valgte min filosofivejleder at dumpe specialet, og dette med en åndelig og filosofisk slap bedømmelse, der minder mere om en kategorisk afvisning, end en egentlig refleksion over projektet.

Statistikken taler for sig selv

Jeg ved med sikkerhed, at er den eneste, som er endt i denne situation. Så det er ingen overraskelse, at 83.4% af de optagne på kandidatuddannelsen på filosofi ikke får gennemført deres uddannelse på normineret tid + et år (gennemsnit over de sidste fem år).

Men kan det virkelig være de studerende, der er noget galt med, når der hvert år optages op mod 100 studerende på Filosofi Bach.-uddannelsen, og der kun er 4-12 der kommer ud på anden side? En gennemførelseskvotient på under 10% i gennemsnit pr. år! Dette er ikke kun et problem for de studerende, men for fakultetet, universitetet og samfundet, som betaler.

Burde man ikke støtte bedre op om de unge mennesker, der trods alt gerne vil nytænke deres akademiske kompetencer, så de kan bruges i samfundet?

Relevante Links:

http://us.ku.dk/studiestatistik/studiestatistikker/gennemfoerelse/
http://www.videnssamfundet.com/
http://www.studieguide.aau.dk/Uddannelser/Uddannelse/anvendt-filosofi%28275944%29