Skæbnetime for universiteterne

LEDER - Balancen mellem de frie basismidler til grundforskning og de eksternt øremærkede penge er nu forrykket i en sådan grad, at der er ved at opstå et A- og B-hold

af Richard Bisgaard, Claus Baggersgaard

I AL STILHED ER REGERINGEN og Socialdemokraterne gået i gang med forhandlingerne om en revision af universitetsloven, men resultatet kan blive afgørende for, om barometeret for de kommende år kommer til at stå på storm eller mere stabile forhold for universiteternes økonomi.

De folkevalgte har rutinemæssigt gennem en årrække med grønthøsteren skåret to procent af universiteternes bevillinger. Samtidig har de puttet en større del af de tilbageværende penge i forskellige puljer til specifikke formål og øremærket millioner af kroner til blandt andet flere ph.d.-stipendiater.

Resultatet er, at de frie midler, som universiteterne selv kan råde over, er blevet færre og færre. Der mangler derfor penge til at lønne alle fastansatte, opretholde ordentlige laboratorier og købe det nødvendige udstyr. Universiteterne er således blevet stadig mere afhængige af at kunne skaffe eksterne midler for at få økonomien til at løbe rundt.

NOGET TYDER PÅ, at der efterhånden er skabt en vis politisk forståelse for, at udviklingen ikke kan fortsætte. Socialdemokraternes udspil til revision af universitetsloven indeholder i hvert fald en række forslag, der har som mål at skabe mere stabile økonomiske rammer for universiteterne.

Socialdemokraterne foreslår bevillinger, der strækker sig fire eller fem år frem i tiden, basismidlerne skal udgøre mindst 60 procent, og færdiggørelsestaxameteret bør helt afskaffes og eventuelt erstattes med et taxameter baseret på eksamensdeltagelse.
Men partiet taler også sammen med regeringen og erhvervslivet for at omdanne udviklingskontrakterne til deciderede resultatkontrakter med klare målsætninger, som skal opfyldes, før bevillingerne bliver udbetalt.

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) vil ligeledes arbejde for et mere enkelt finansieringssystem.

AT DET ER PÅ HØJE TID, at politikerne reagerer, viser udviklingen på Københavns Universitet. Her er over 130 faste stillinger for nylig blevet nedlagt, fortrinsvis på de naturvidenskabelige fag, som følge af svigtende studentersøgning og faldende basismidler til den ordinære drift.

Samtidig ansættes nye folk i tidsbegrænsede stillinger til projekter inden for de mange nye centre, som er opstået i de senere år takket være stjerneforskeres evne til at tiltrække eksterne forskningsmidler.

Uanset hvad man måtte mene om den ene eller anden ansættelsesform, så viser udviklingen, at den ’nye økonomi’ har gjort universiteterne langt mere afhængige af eksterne midler, herunder donationer fra private fonde, end tidligere.

I DETTE NUMMER af avisen kan man læse, at balancen mellem de frie basismidler til grundforskning og de eksternt øremærkede penge nu er forrykket i en sådan grad, at der er ved at opstå et A- og B-hold. Førsteholdet består af forskere lønnet af eksterne midler og med fremragende arbejdsvilkår i nye laboratorier og kontorer. Andetholdet består af fastansat personale, der må tage til takke med gamle møbler og nedslidt apparatur.

De ansattes tillidsrepræsentanter råber vagt i gevær og forudser, at en misstemning vil sprede sig på KU. Et nyt internt notat fra KU viser, at situationen risikerer at udvikle sig endnu mere alvorligt de kommende år.

KU skal således have tilført mindst 200 millioner kroner ekstra i basismidler årligt i 2011 og 2012 for at opretholde det nuværende aktivitetsniveau. Ellers kan nye afskedigelser blive konsekvensen. Og hvad skal der ske i 2013, når der ikke er flere penge i globaliseringspuljen?

Det er derfor afgørende, at politikerne nu bliver enige om et mere simpelt bevillingssystem, der kan sikre universiteterne stabile bevillinger over en længere årrække. Der er brug for et forsvarsforlig inden for universitetsområdet, som det er blevet udtrykt.

• Send
• Del