Science svigter de studerende

SYNSPUNKT - Udviklingen er klar, den går kun én vej og det er mod det værre.

af Anne Andersen, studerende

En underviser sagde for nylig til mig, at man skal vælge sine kampe med omhu. Det er rigtigt, men de fire år jeg har været på universitetet har været én lang forringelsesproces.

Det er sket gradvist med små skridt. Hvem gør oprør over seks måneders ventetid for et bachelorbevis? Nej vel, men hvor går grænsen? Hvornår er forholdene ringe nok og fejltagelserne mange nok?

Dette indlæg er dels et forsøg på at tilvejebringe rektor viden om, hvad den nuværende dekan for Det Naturvidenskabelige Fakultet (Science) har betydet for de studerende, dels er det en opfordring til rektor om at søge informationer fra andre kilder end dekanerne selv, næste gang han forlænger sine dekaner.
Her tænker jeg naturligvis på menige ansatte og studerende.

Ifølge ’Delstrategier for Det Naturvidenskabelige Fakultet 2008-2013’ er »En af de mest centrale prioriteringer på hele uddannelsesområdet at nedbringe frafaldet på uddannelserne og forbedre gennemførselstiderne på bachelor- og kandidatuddannelserne markant,« og at »hjælpe studerende til at navigere gennem uddannelserne og videre ud på arbejdsmarkedet.«

Det lyder jo godt. Men hvordan fungerer det i praksis?

Tvunget til et halvt års forsinkelse

Blandt de mange nye regler er, at studerende kun kan blive optaget på de fleste af fakultetets kandidatuddannelser to gange årligt mod før fire gange.

Endvidere skal studerende have afsluttet deres bacheloropgave ved afslutningen af Blok 4, hvis de vil optages på en kandidatuddannelse per 1. september.

Det er et problem for studerende, der er afhængige af naturen og bruger sommeren til feltarbejde. Man kan kun tilmelde sig 15 ECTS per blok; for fag på 7,5 ECTS eller derover kan man søge dispensation, men for fag på 2,5 og 5 ECTS er det uklart, hvordan man kan tilmelde sig.

Disse regler virker modsat hensigten. Ikke sjældent hører man, at studerende er tvunget til at vente et halvt år med at starte på deres kandidat.

Der er eksempler på, at nyuddannede kandidater har svært ved at få job især i udlandet, fordi det kan tage op til et halvt år før de får deres kandidatbevis.

Studerende, der tager på udveksling i starten af deres kandidat, bliver ofte forhindret i at tage kandidatkurser på de udenlandske universiteter, fordi de ikke har deres bachelorbevis i hånden, og bliver derfor forsinkede. Resultatet er mere besvær for studerende, længere studietider og mere administration.

Svipsere er reglen

En anden af Fakultetets delstrategier er, at »Der indføres et særligt tilbud om gennemførselsvejledning rettet mod studerende, der er kommet bagud i deres studier.«

Det lyder jo godt. Men i slutningen af maj, bare tre uger før eksaminerne, modtog et større antal studerende et brev med tilbud om at tale med Studie- og karrierevejledningen. Målet for indsatsen var studerende, der var mere en 30 ECTS bagud. Imidlertid modtog både studerende, der var færre point bagud og sågar studerende på barselsorlov også brevet.

Der kan ske svipsere, men når svipserne bliver til reglen, er der et problem. Det er irriterende for de studerende og et problem for universitetet, når et fakultets administration nærmere begrænser end hjælper de studerende til at gennemføre på normeret tid.

Det er hovedrystende, at man som studerende bliver begrænset af et voksende bureaukrati under effektiviseringens fane. Forklaringen skal findes i fakultetets stigende ønske om at kontrollere de studerende. Det sker med et væld af nye regler, der skal administreres.

Behovet for at kontrollere stopper ikke her, for de ansatte, der kontrollerer de studerende, skal også kontrolleres, og dem, der kontrollerer dem, skal også kontrolleres og så videre.

Resultatet er et væld af ledere og mellemledere og et ekstremt bureaukratisk og ineffektivt system. Jeg bebrejder ikke den enkelte ansatte. Problemet er systemet.

De nævnte eksempler på problemer er blot få i mængden. Jeg kunne have beskrevet problemerne ved ophævelsen af fagstudienævnene, det manglende studiemiljø på Nørre Campus (som fakultetet ellers bryster sig af at have), de forældede budgetmodeller der umuliggør institutterne at planlægge, af den manglende lydhørhed overfor både studerende og ansatte. Listen er lang.

Udviklingen er klar, den går kun én vej og det er mod det værre. Der har været protester og utilfredshed fra både studerende og ansatte ikke blot i år, men også de foregående år. Både med blokeringer, åbne breve til rektor, dekan og bestyrelse og en livlig debat blandt andet her i avisen.

Med andre ord kan det ikke komme som en overraskelse for rektor, at der er en stigende utilfredshed med tingenes tilstand på Det Naturvidenskabelige Fakultet.

LÆS: Den naturvidenskabelige dekan, Nils O. Andersen, svarer på kritikken.

• Send
• Del