Rektor er ikke en ytringsdomstol

I løbet af efteråret har interesserede kunne følge med i en intens debat om dansk skovbrug og biodiversitet. Flere medier har omtalt emnet.

Et sensationelt element er øjensynligt, at det er forskere på Københavns Universitet, der er internt uenige. Det er nu ellers set mange gange før.

LÆS: Hvor langt kan en institutleder gå?.

For aktørerne selv har der været mest fokus på debatten om debatten: Kan en institutleder give en kritisk kommentar til en udtalelse fra en anden forsker på universitetet? Kan det mon føre til, at der bliver sat spørgsmålstegn ved sidstnævnte forskers ytringsfrihed?

Det skal bemærkes, at der i den konkrete sag end ikke potentielt er et leder-medarbejder forhold, da de involverede kommer fra forskellige institutter.

Jeg undrer mig over, at sagen giver anledning til polemik og har udviklet sig til den rene motivforskning. Akademiske ledere har, på lige fod med øvrige forskere, selvfølgelig ret til at udtale sig i sager, inden for temaer, som den pågældende leder har et fagligt ansvar for. De har ikke mindre ytringsfrihed, eller mindre forpligtelse til at deltage i den offentlige debat, end andre forskere.

Institutleder Niels Elers Kochs deltagelse i debatten om braklægning af danske skove bør ikke kunne skræmme andre fra at deltage. Alle forskere bør kunne stå ved deres faglige synspunkter og imødegå uenigheder, hvad enten de kommer fra forskellige universiteter eller fra samme institution.

Der foreligger heller ingen dokumentation for, at armslængdeprincippet omkring rekvireret forskning (sektorforskning) skulle være brudt.

Faktisk kan man konstatere, at de forskere som i sagen her taler højest og mest forurettet om ytringsfrihed, har fået meget spalteplads. Og parterne har ikke lagt fingrene imellem.

Flere aktører ønsker, at rektor skal gribe ind i sagen. Men rektoratet må aldrig blive en ytringsdomstol, som skal regulere, hvem der må udtale sig om hvad og hvornår. Alle forskere i en debat har ytringsfrihed inden for lovens rammer. Ordvalget er deltagernes eget valg og ansvar.

Debattørerne har således selv ansvar for de ”våben” de vælger og den måde, hvorpå de sprogligt iklæder deres argumenter.

Fortsat god debat.