Professor opfordrer ledelse på Biologisk Institut til at gå af

OPRÅB - Frem for at fyre medarbejdere burde ledelsen på Biologisk Institut udvise en smule civil courage - og gå af. Det skriver professor Tom Fenchel i et åbent brev til instituttets medarbejdere.

af Sune Engel Rasmussen

Når sparekniven snart skal svinges over Københavns Universitet (KU), kommer det især til at gå ud over Biologisk Institut. 20 millioner står instituttet til at skulle spare. Rygterne vil vide, at det udmønter sig i 20 videnskabelige stillinger og otte teknisk-administrative stillinger.

Men frem for blindt at parere ordre burde instituttets ledelse smide mundkurven og gå af. Det ville give dem troværdighed og respektabilitet, skriver professor Tom Fenchel i følgende åbne brev, stilet til kollegerne på Biologisk Institut.

Kære alle.

Godt Nytår!

Konsekvensen af en ny fyringsrunde på Biologi bliver drastisk. I og for sig kunne man godt lave god undervisning og forskning med en mindre stab – det er der jo eksempler på blandt mange udmærkede universiteter i ind- og udland. Men med en nedskæring af staben på næsten 50 procent over et par år kan man forudse endnu mere roderi, flere fysiske omflytninger og et tilskud til den almindelige demoralisering, som har karakteriseret instituttet indenfor de seneste år – alene den almindelige psykologiske effekt bliver fatal.

Roger (professor Roger Garrett, red.) har sikkert ret i, at der ikke er meget at gøre nu. At råbe politikere op er sikkert nytteløst, regeringspartierne opfatter universiteter som en slags erhvervsstøtte, og i det største oppositionsparti er det en udbredt opfattelse, at universitetsfolk er good-for-nothing-personer, der får en høj løn for at dyrke deres hobbyer. Og desuden er der jo så mange andre mennesker, der mister deres arbejde i disse år.

Så man må gå kommandovejen. Derfor er mit forslag, at ledelsen af Biologisk Institut trækker sig. I – altså ledelsen – må ikke betragte dette råd som uvenskabeligt. Tværtimod, I har reelt intet at tabe derved, og måske kan I endda bidrage til, at danske universiteters nedtur bremses, og at den uigennemskuelighed, der præger beslutninger, brydes.

I et brev - naturligvis stilet til dekanen, men med kopi til KU’s bestyrelse og offentliggjort - motiverer I jeres tilbagetræden med, at I ikke lod jer ansætte for at demontere Biologi ved KU. Dette kan uddybes med detaljer, som vi andre dødelige ikke kender til.

Ulemperne for jer er blot en lettere lønnedgang, og naturligvis, at I ikke – i lighed med alle andre på KU – herefter er beskyttet mod vilkårlig fyring. Men der er også fordele. I får det ellers ikke morsomt efter denne omgang. At få Biologi og biologiundervisningen op at stå igen bliver ikke let – og hjælpsomheden fra den resterende stab bliver nok til at overse. Det er en almindelig opfattelse, at I har fået mundkurv på oppefra, og den slipper I så for i givet fald. I slipper også for at komme med søforklaringer på miseren, som for eksempel en meningsløs graf, hvor det ikke en gang fortælles, hvad y-aksens enheder betyder (den slags dumper man studenter på) eller på sidste års forklaring med nedgang i såkaldte 'ståer'.

Tværtimod: I kan forvente, at den udbredte mistillid til jer bliver glemt, at konspirationsteorier kan jordes, at I kan fortsætte jeres liv med noget mere konstruktivt og måske endda opnå nogen respektabilitet ved at udvise en smule civil courage. Jeg vil gætte på at Rogers forklaring er korrekt (overflødige byggeprojekter suppleret med en opsvulmet vækst i den administrative stab, mere og navnlig mindre geniale stjerneprogrammer samt manglende evne til at styre fakultetets økonomi på trods af - eller måske snarere på grund af - den enorme administrative stab). I så fald bliver jeres motivering for at sige op jo ret let at formulere.

PS. På et punkt er biologiledelsens adfærd stærkt kritisabel. Ved videnskabelige medarbejderes fastansættelse er der en mængde formalia såsom strenge habilitetskriterier for medlemmer af et ansættelsesudvalg som skal repræsentere de største kapaciteter på området – gerne udlændinge. Hver kandidat får et par siders afbalanceret beskrivelse af deres hidtidige bedrifter og en motivation for bedømmelsen. Kan man så bare fyre folk på grundlag et par kollegers meninger, som de ikke skal stå til regnskab for? Kolleger, der umuligt kan have indsigt i samtlige medarbejderes videnskabelige, undervisningsmæssige, eller andre kvalifikationer blot på baggrund af et bibliometrisk indeks?

Tom

• Send
• Del